Stor supermarkedskæde har halveret madspildet, men vil langt længere ned

Siden 2014 har Føtex reduceret madspildet i butikkerne med syv millioner kilo. Kæden vil imidlertid væsentligt længere ned, og her vil en mentalitetsændring hos forbrugerne kunne bidrage, siger Føtex-topchefen.

I supermarkedskæden Føtex har man reduceret madspildet markant. Men det har vist sig mest vanskeligt at reducere spildet på frugt og grønt, erkender kæden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix

163.000 ton.

Så meget mad smed den danske detailhandel ud i 2014 – typisk fordi det ikke var blevet solgt før sidste salgsdato. Det svarer til ca. 28 kilo mad pr. dansker. Dertil kommer de endnu større mængder, som danskerne kyler i affaldsspanden derhjemme.

Af det kæmpemæssige madspild i detalihandlen var supermarkedskæden Føtex ansvarlig for ca. ni procent. Men siden 2014 har den store kæde under Salling Group ifølge egne opgørelser formået stort set at halvere spildet, nemlig med 46 procent.

»I de seneste fem år har vi været på en rejse, hvor vi har trukket i en lang række håndtag. Men vi skal langt længere ned, og her kender vi simpelthen ikke alle løsningerne endnu,« siger direktør i Føtex, Thor Jørgensen, og peger på, at målsætningen nu hedder en yderligere reduktion af madspildet på 75 procent inden 2030.

Direktøren erkender dog, at virksomheden ikke udelukkende reducerer madspildet for de blå øjnes skyld. Det sker også af hensyn til selskabets bundlinje.

»Det er en triple-win. Det er en gevinst for klimaet, for kunden i form af friskere varer og for vores egen virksomhed, og det er altsammen med til at skabe et enormt momentum internt.«

Reduktionen på 46 procent på fire-fem år er kommet i hus via en vifte af tiltag – fra reduktion af prisen på ferskvarer tæt på sidste salgsdato over hurtigere leverancer af frisk frugt og grønt til leverandørkrav om mindre madmængder i poser og anden emballage.

Halve poser brød

I den forbindelse peger Thor Jørgensen på lanceringen af poser med halve frem for hele toastbrød, hvorved singleforbrugere ikke behøver at købe ind i familiestørrelse – hvilket også mindsker risikoen for madspild på hjemmefronten.

Føtex-direktøren erkender imidlertid, at kædens 2030-mål bliver mindre vanskeligt at nå, hvis problemet med danskernes madspild i højere grad italesættes på alle niveauer i samfundet.

»Det vil være en fordel, hvis flere danskere har forståelse for madspild og dets store indvirkning på miljøet og af egen fri vilje tager det hakkekød, der udløber om tre dage frem for om syv dage – hvis altså man alligevel skal bruge kødet i dag. Begge varer er friske, men hvis man tager den ældste, minimerer man risikoen for, at vi til sidst står med en pakke oksekød, som vi ender med at skulle smide ud,« siger direktøren.

I samme åndedrag understreger han dog, at man ikke ønsker at rokke ved kundens frie valg til at tage den nyeste vare – hvis det er den, man ønsker.

Føtex' egne opgørelser over madspildet dokumenterer imidlertid, at der er markant forskel på forskellige varegrupper.

For eksempel har man siden 2014 reduceret spildet med næsten 55 procent på mejeriprodukter (minus ost), mens man i samme periode kun har formået at reducere det med ca. 23 procent på frugt og grønt.

Thor Jørgensen forklarer imidlertid, at man er i gang med en række tiltag for at mindske spildet markant her. Blandt andet ved hjælp af hurtigere leverancer og med en større personaleindsats i frugt- og grøntafdelingen.

Ifølge opgørelser fra blandt andet FNs landbrugsorganisation, FAO, stammer omkring en tolvtedel af alle menneskeskabte drivhusgasudledninger i sidste ende fra mad, der ikke bliver spist – et spild, der sker i hele kæden fra mark over transport og producent til detailhandel og videre til hjemme i de private husholdninger.

Ja, hvis madspild var et land, ville det være klodens tredjestørste udleder af drivhusgasser – lige efter Kina og USA.