Her er årets ti største videnskabelige triumfer

2018 blev året, hvor vi mistede fysikeren Stephen Hawking og dermed nutidens største videnskabsikon. Men det blev også et år fuld af videnskabelige sejre med nye indsigter i alt fra uendeligt fjerne kloder til menneskets forbløffende fortid her på planeten. Et par af årets største opdagelser var tilmed danske.

I februar spærrede superiværksætteren Elon Musk vores øjne op med opsendelsen mod Mars af en rød el-sportsvogn inklusiv »chauffør«. HANDOUT
Med sine 31 kilometer i diameter er nedslagskrateret i Nordvestgrønland så stort, at Paris mageligt kunne ligge inden i det. Statens Naturhistoriske Museum

Kæmpekrateret

Årets største danske opdagelse er så stor, at den ifølge BBC og det ansete tidsskrift Science rangerer blandt årets ti mest betydningsfulde i verden. Begravet under isen i Nordvestgrønland opdagede danske forskere under ledelse af geologiprofessor Kurt H. Kjær et hele 31 kilometer stort og flere hundrede meter dybt meteorkrater. Krateret blev skabt af et frygtindgydende projektil – en ca. halvanden kilometer stor jernasteroide, som hamrede ned fra rummet med utvivlsomt frygtindgydende konsekvenser. Alt peger tilmed på, at krateret i geologisk forstand er meget ungt, måske bare ca. 13.000 år gammelt. Er det sandt, kan meganedslaget have udløst den ca. 1.000 år lange kuldeperiode Yngre Dryas. Opdagelsen viser, at vores planet stadig rummer store hemmeligheder.