Eske Willerslev får bronzestatue i Hørsholm: »Ja, det er selvfedt. Men det gør ikke noget«

Janteloven »tynger mere, end den gavner« herhjemme, lyder det fra Danmarks måske mest kendte videnskabsmand.

Kunstneren Kristian von Hornsleth og videnskabsmanden Eske Willerslev. Kristian von Hornsleth/F.S.F.

Den kendte professor og centerleder på Københavns Universitet Eske Willerslev kan ikke få armene ned over, at der bliver rejst en statue af ham i Hørsholm til sommer.

Den to en halv meter høje skulptur i bronze hedder »Forskeren«, den er udformet af kunstneren Kristian von Hornsleth, og blandt initiativtagerne til værket er bl.a. Hørsholms Kommunes borgmester, Morten Slotved (K).