Henrik Sass rører ved den hellige gral i den grønne omstilling

Socialdemokratiets gruppeformand vil satse stort på lagring af grøn energi til de vindstille og overskyede dage. Men hvilke teknologiske fix er der, og er det virkelig helt centralt for at komme i klimamål?

En voldsom udbygning af det europæiske netværk af højspændingsmaster og elkabler er lige så centralt for den grønne omstilling som en kraftigt øget satsning på lagring af energi fra vind og sol. Christian Charisius

Nøglen til løsningen af den globale klimaudfordring er teknologisk. Vi skal udvikle teknologier til lagring af den vedvarende energi, for lykkes det ikke i den helt store skala, er vi ganske enkelt doomed.

Sådan lyder opsangen fra Socialdemokratiets gruppeformand og måske kommende finansminister, Henrik Sass Larsen, i et ganske opsigtsvækkende interview i Jyllands-Posten.