Klimavalgkampen er i gang, men Løkke vil ikke konkurrere om grøn førertrøje

Skal det være blågrønt eller rød-grønt? Mette Frederiksen lægger hårdt ud i klimavalgkampen med ekstra sus i danske vindmøller, men Lars Løkke vil ikke konkurrere om de højeste grønne tal. Imens tager regeringens nye klimarådsformand for første gang ordet.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hilste ved ankomsten til klimakonferencen i Ingeniørernes Hus på sin nye klimavismand og formand for regeringens klimaråd, professor Peter Møllgaard. Mads Claus Rasmussen

Hvem er grønnest? Løkke eller Frederiksen?

Med maksimalt 95 dage til folketingsvalget lagde begge statsministerkandidater onsdag hårdt ud i en klimakamp, der står højere end nogensinde på vælgernes dagsorden.