Efter over en måneds belejring af det ulykkesramte tidligere atomkraftværk Tjernobyl i det nordlige Ukraine har russiske styrker forladt det radioaktive område.
Det bekræfter både det ukrainske kernekraftselskab Energoatom og Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).
Men skyldes den tilsyneladende hastige rømning, at mange af de russiske soldater har fået akutte symptomer på strålingssyge – altså sundhedsfarlige doser af radioaktivitet?
Det hævder flere ukrainske kilder, herunder Energoatom, som i et opslag på det sociale medie Telegram skriver, at russiske soldater modtog »betydelige doser af stråling og gik i panik ved det første tegn på sygdom«. Det skulle blandt andet være sket i forbindelse med soldaternes udgravning af skyttegrave i radioaktivt forurenet jord inden for »no-go-zonen« i en radius på 30 kilometer omkring Tjernobylværket.
Derefter skulle de strålingsramte russiske soldater have bevæget sig nordpå og ind over grænsen til nabolandet Belarus.
Ingen uafhængige kilder har imidlertid kunnet bekræfte de ukrainske påstande, men Det Internationale Atomenergiagentur er opmærksom på postulaterne og skriver i en statusopdatering, at man forsøger at få en uafhængig vurdering af situationen.
Tidligere har nyhedsbureauet Reuters dog beskrevet, at den omfattende russiske militære aktivitet, blandt andet i den ekstra radioaktive såkaldte »Røde skov« lige omkring det gamle atomkraftværk, skulle have kastet skyer af radioaktiv støv op i luften.
En førende dansk ekspert i radioaktiv forurening er imidlertid temmelig skeptisk over for de ukrainske påstande.
»Jeg har svært ved at se, at hvis man graver i de radioaktivt forurenede områder, at man dermed får strålingsdoser, som skulle kunne udløse akutte sundhedsproblemer. Radioaktiviteten er aftaget for meget siden ulykken i 1986,« siger Sven Poul Nielsen, seniorforsker emeritus med speciale i radioaktiv forurening.
Han tilføjer, at der kan være tale om propaganda fra ukrainsk side.
Sven Poul Nielsen, der gennem årtier arbejdede på forskningscenter Risø ved Roskilde, forklarer, at hvis man graver i radioaktivt forurenet jord, og hvis det samtidig støver, risikerer man at inhalere radioaktive doser, »som overskrider fornuftige værdier«.
»Men at det direkte skulle kunne medføre strålingsskader, har jeg svært ved at se. Så ja, jeg er skeptisk,« fortsætter han.
Radioaktive skovbrande
I forbindelse med den russiske militære tilstedeværelse på Tjernobylområdet, der blandt andet rummer en tyk sarkofag over den nedsmeltede og radioaktive reaktor 4, kan der imidlertid være opstået et parallelt problem.
For ifølge den russiskfødte geografiforsker Alexander Prishchepov, der siden 2014 har været tilknyttet Københavns Universitet, er der alene i perioden fra 24. februar til 25. marts i år – og dermed under den russiske kontrol med Tjernobyl – nedbrændt hele 7.600 hektar skov og anden vegetation i det lukkede ingenmandsland. Det svarer til et område næsten så stort som Ærø.
Det fremgår af analyser af billedoptagelser fra de europæiske Sentinel-2-satellitter, skriver han på en blog, som han bekræfter rigtigheden af i en mail til Berlingske.
Brandene kan blandt andet være opstået i forbindelse med beskydninger og anden militær aktivitet i zonen, og det kan have udløst udslip af den radioaktive isotop cæsium-137, der blev optaget i træer, buske og græsser efter atomulykken for snart 36 år siden.
Men heller ikke brandene vækker alvorlig bekymring hos eksperten i radioaktiv forurening, Sven Poul Nielsen.
»Cæsium-137 har en halveringstid på 30 år, så i dag er de radioaktive niveauer faldet til under det halve. Når der er brand i vegetationen dernede, vil cæsium fordampe og blive bragt op i luften, hvilket kan give anledning til forhøjede værdier. Men jeg har vanskeligt ved at se, at det skulle kunne medføre nogen alvorlig sundhedsfare,« siger han.
Han forklarer videre, at der tidligere har været brand i vegetation omkring Tjernobylværket, og at man i den forbindelse ved enkelte lejligheder har målt let forhøjede radioaktive værdier i Danmark, men i alt for lave niveauer til at udgøre nogen fare.
Dog kan man ikke udelukke, at soldater i området kan være blevet mentalt påvirket – på godt dansk angste – af at have opholdt sig nær det gamle Tjernobylværk, slutter han.
Den russiske tilbagetrækning fra Tjernobyl er bekræftet fra flere andre sider, herunder af ukrainske ansatte på værket samt af amerikanske forsvarskilder, skriver blandt andet BBC.
Ifølge Reuters havde mange af de russiske soldater oprindeligt ingen anelse om, at de befandt sig i en radioaktiv zone.
Mens situationen omkring Tjernobyl efter alt at dømme begynder at normalisere sig, er der imidlertid fortsat stor international bekymring omkring situationen på Ukraines og hele Europas største kernekraftværk, Zaporizjzja-værket i det sydøstlige Ukraine.
Værket blev overtaget af russiske tropper i begyndelsen af marts, og siden har Det Internationale Atomenergiagentur ikke været i stand til at få pålidelige informationer om værkets sikkerhed.
Det ukrainske medie Ukrajinska Pravda skrev 12. marts, at det statslige russiske kernekraftselskab Rosatom havde overtaget den daglige drift af Zaporizjzja-værket.
