Sådan virker en atombombe
Atomer er de mindste byggesten i al stof. Alle atomer rummer en atomkerne, der holdes sammen af enorme kræfter. Det udnytter man i atombomber på to forskellige måder.
Ved fission splittes kernen ad, hvilket udløser kolossale energimængder, herunder radioaktiv stråling. Energien kan udløses ved at skyde en neutronpartikel ind i atomkernernen, og det udløser en kædereaktion.
Det er sådan en klassisk atombombe fungerer - som den over Hiroshima i 1945.
Ved fusion sammensmeltes to forskellige atomkerner. Her kan kædereaktionen igangsættes ved brug af særligt tunge isotoper af brint.
Fusion udløser endnu større energimængder samt radioaktiv stråling.
Det udnytter man i den type atombombe, der kaldes for en brint- eller hydrogenbombe.
Store og små atombomber
Taktiske atomvåben: Refererer typisk til lidt ‘mindre’ præcisions-atommissiler, ofte designet med henblik på at uskadeliggøre specifikke militære mål. De vil ofte være fem-ti gange kraftigere end Hiroshimabomben
Strategiske atomvåben: Refererer groft sagt til atomare masseødelæggelsesvåben, der kan destruere en hel storby. De største er flere tusind gange kraftigere end Hiroshimabomben.
Atommagter
Cirka 90 procent af verdens godt 13.000 atomvåben befinder sig i enten USA eller Rusland. Desuden har Kina, Indien, Pakistan, Storbritannien, Frankrig, Nordkorea og med al sandsynlighed også Israel atomvåben.
Når atombomben eksploderer skabes der en superophedet og blændende ildkugle. Stort set alt inden for ildkuglen fordamper, herunder mennesker, vand og jord.
Længere borte kan den intense varme skabe tredjegradsforbrændinger hos udsatte mennesker, og lyset kan udløse blindhed.
Kort efter løfter en paddehattesky sig kilometerhøjt op. I skyen er der højradioaktivt materiale, der spredes med eksplosionen og kan falde ned længere borte, eventuelt med regn.
Ud fra eksplosionstedet farer en voldsom trykbølge og vælter alt i en radius, der kan være på flere kilometer. Trykbølgen kan være så kraftig, at indre organer kan tage skade.
Den radioaktive stråling kan ødelægge arvemateriale i alt levende og forårsage strålesyge og cancer, som umiddelbart overlevende kan dø af efter få dage, flere år eller årtier.
Voldsomme tredjegradsforbrændinger på benene hos borger i Hiroshima, der blev udsat for atombombens intense varme og radioaktive stråling.
Omfanget af død og ødelæggelse er afhængig af atombombens sprængkraft, bombetypen, vindretningen og af, om den sprænges højt oppe i luften eller på jordoverfladen.
Del:
