Han kan komme nærmere Månen end nogen anden dansker

Allerede i 2022 er der en chance for, at Danmarks eneste astronaut får en rejse rundt om Månen. Lykkes det, bliver Andreas Mogensen historiens første europæiske månerejsende.

Andreas Mogensen kort før hans opsendelse til Den Internationale Rumstation i september 2015. Bliver han også den første dansker og måske endda europæer, der kommer til at rejse rundt om Månen? Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

I Andreas Mogensens øjne er der intet over og intet ved siden af en rejse til Månen. I hvert fald ikke inden for grænserne af det realistiske.

I dette interview fortæller den 42-årige astronaut, at den ultimative mission meget vel kan være inden for hans rækkevidde.

Dermed kan han blive blandt de første fire mennesker i et halvt hundrede år, som kommer til at nyde det næsten spirituelle syn af en jordopgang over Månens nådesløse kraterlandskaber.

Da Andreas Mogensen gik i fjerde klasse og lærte om Apollo-missionerne, blev måne- og astronautdrømmen tændt i ham.

Og da han siden blev rumfartsingeniør og for alvor forstod kompleksiteten i at undslippe Jordens tyngdekraft og lande 400.000 kilometer borte på en ganske anden klode, steg respekten for NASAs månelanding 20. juli 1969 til næsten uanede højder.

Andreas Mogensen, astronaut

»Jeg synes helt klart, at det var en af de største bedrifter nogensinde, hvis ikke den allerstørste.«


»Tænk bare på, hvordan computerteknologien var dengang,« fortæller han i telefonen fra sit hjem i Houston, hvor han er det europæiske rumagentur ESAs astronautrepræsentant.

»Med hensyn til computere og regnekraft var det en helt anden verden, man befandt sig i. Dertil kom, at de skulle udvikle raketterne, månelanderen og opbygge en kæmpemæssig infrastruktur, så at det lykkedes, var helt vildt. Jeg tror, at Neil Armstrong bagefter sagde, at chancerne for at overleve Apollo 11 var fifty-fifty, så det var en kæmpe risiko, de var villige til at løbe.«

»Den største bedrift«

Hvor stor en bedrift var det?

»Jeg synes helt klart, at det var en af de største bedrifter nogensinde, hvis ikke den allerstørste.«

Også set i forhold til de store opdagelsesrejser – fra Columbus over Magellan til James Cook?

»Det tror jeg godt, at jeg vil sige ja til. Selvfølgelig var de store explorers fantastiske – at sætte sejl, navigere, bruge vindene og rejse Jorden rundt i to-tre år. Men tænk så på al den teknologi, der skulle til for at holde Apolloastronauterne i live med life support-systemer – og til at undslippe Jordens tyngdekraft, lande på en anden klode og også undslippe dens tyngdekraft. Det er i mine øjne den største bedrift nogensinde.«

Men nu er det snart 47 år siden, at astronauter sidst gik rundt på Månen, og i mellemtiden har teknologien udviklet sig dramatisk. Hvorfor er vi ikke vendt tilbage?

»Det er et godt spørgsmål, og jeg får det stillet konstant. Hvis Apollo var vores største bedrift nogensinde, så er det her spørgsmål måske et af de største mysterier. Men præsident Nixon var i virkeligheden ikke specielt interesseret i Månen. Han var først og fremmest interesseret i at slå russerne i rumkapløbet. Nixon havde også Vietnamkrigen at tænke på, og det drev ham og de amerikanske politikere mod at lukke for pengetanken og prioritere andre områder.«

Trump har bebudet, at han ønsker at landsætte amerikanere på Månen igen i 2024. Er det realistisk?

Andreas Mogensen store drøm er at få en »jordopgang« at se over Månens cementgrå og komplet øde landskaber. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA / Goddard Space Flight Cent.

»Det bliver en kæmpe udfordring, og det vil kræve, at der sættes skub i planerne om at opbygge en rumstation i kredsløb om Månen – Lunar Gateway. NASA er lige kommet med et bud på, hvad det vil koste, og de siger mellem 20 og 30 milliarder dollar, hvilket vil kræve en ekstrabevilling til NASA på fire-fem milliarder dollar om året. Det kan godt gøre mig lidt nervøs, for det er Kongressen, der bestemmer det.«

Er det muligt, at kineserne eller en privat aktør, f.eks. Elon Musk med hans SpaceX-firma, når Månen igen før NASA?

»Det tror jeg faktisk ikke. Jeg meget imponeret over SpaceX – især hvordan de kan genanvende det første rakettrin ved at lande det oprejst. Når det er sagt, så er vi nu tre år bagud med hensyn til at kunne sende astronauter til Den Internationale Rumstation fra Florida med en raket fra SpaceX eller Boeing. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi først ser de første bemandede opsendelser igen fra Florida i 2020. Man må aldrig undervurdere, hvor utrolig svært og dyrt bemandet rumfart er.«

En europæer til Månen

Man kan vel godt konkludere, at du er den dansker, der har den største chance for at få en tur rundt om Månen?

»Jo.«

Men sandsynligheden for, at du får mulighed for decideret at lande på Månen, er lav?

»Jo, helt sikkert.«

Men et kredsløb om Månen …?

»Helt sikkert. Hvis alt går efter planen, vil den første ubemandede testflyvning af NASAs rumkapsel Orion på toppen af den store SLS-løfteraket ske i 2020. Den første bemandede testflyvning er planlagt til 2022, og den er beregnet til at gå i kredsløb om Månen – ligesom Apollo 8 i 1968. Missionen er planlagt til fire astronauter, og der kunne sandsynligvis godt være en europæer med – ikke mindst fordi Europa har udviklet og leveret servicemodulet til Orion-kapslen.«

Hvad vil du give for en billet til den tur?

»Ha-ha. Meget.«

Hvordan tror du, at det vil være at beundre vores jordklode på en afstand af 400.000 kilometer?

»Det vil helt sikkert være meget specielt. I det særlige Cupola-vindue på Den Internationale Rumstation kan man se Jordens horisont og måske halvdelen eller en tredjedel af jordkuglen. Men helt ude ved Månen vil man kunne se en vaskeægte jordopgang over de fuldstændigt øde landskaber nedenunder. Det må være utroligt smukt.«

Hvordan kommer du til at fejre det store månejubilæum 20. juli?

»Det bliver næsten symbolsk. Jeg skal sidde i Mission Control i Houston som capcom (den ansvarlige for kommunikation med rumkapsler, red.) under opsendelsen til rumstationen af en Sojuzkapsel, hvor min astronautkollega Luca (italieneren Luca Parmitano. red.) er med om bord.«