FN i globalt alarmopkald: Verdens natur forsvinder med »uhørt« hast

En million dyre- og plantearter er truet af udryddelse, og hasten af arternes uddøen accelererer. Sådan lyder det fra FNs naturpanel IPBES i den formentlig største og mest veldokumenterede rapport nogensinde om klodens naturtab. Dansk ekspert mener, at rapporten maler et endnu mere dystert billede end FNs klimarapporter.

Orangutangen er blandt de talrige dyrearter, der er voldsomt truet af menneskers indhug i natur og levesteder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bazuki Muhammad

»Vi er dybest set i fuld gang med at skære den gren over, som vi selv sidder på.«

Så kontant opsummerer landets nok førende ekspert i biodiversitet og dermed i klodens biologiske tab, professor Carsten Rahbek, essensen af den efter alt at dømme største og vigtigste rapport, der nogensinde er forfattet om klodens naturtilstand.

Det er FNs såkaldte IPBES-rapport, der er godkendt af 130 nationer, og som over næsten 2.000 sider opsummerer praktisk taget al tilgængelig viden om Jordens aktuelle naturtilstand - om tabet af levesteder og dyre- og plantearter og om menneskers dybe afhængighed af en natur, der bliver stadigt fattigere. Konklusionerne er i vidt omfang alarmerende:

  • Dyre- og plantearter uddør i dag med en hast, der er »uden fortilfælde« i menneskets historie, og uddøelsesraten accelererer.
  • Det vil med al sandsynlighed få »alvorlige konsekvenser« for mennesker overalt på Jorden
  • Alene siden år 1500 er mindst 680 forskellige arter af hvirveldyr forsvundet fra klodens overflade.
  • Omkring en million dyre- og plantearter på Jorden er truet af udryddelse, og truslen er ekstra stor for bl.a. padder, koraller, hajer og havpattedyr.

Forklaringen er os - mennesket. For at mætte et stigende antal maver og i vores jagt på vækst og velstand gør vi stigende omfang indhug i den natur, som vi i sidste ende slet ikke kan undvære.

I dag anvender vi en tredjedel af klodens samlede landareal og næsten tre fjerdedel af samtlige ferskvandsområder direkte til fødevareproduktion.

I de godt 200 år siden industrialiseringens start er det globale skovareal reduceret med næsten en tredjedel, og alene i de 25 år fra 1990 til 2015 forsvandt ca. 290 millioner hektar naturskov på Jorden. Det svarer til en tredjedel mere end Grønland.

Tager vi de helt store globale briller på, må vi ifølge IPBES-konstarere, at hele 75 procent af alle klodens landområder og omkring to tredjedele af alle havområder er »væsentligt forandrede« af menneskers handlinger.

Vi overfisker, vi rydder regnskov og anden uberørt skov til afgrøder og foderproduktion, vi anvender stigende mængder kvælstof og lignende, og i den proces driver vi dyr og planter bort eller helt til udryddelse.

Carsten Rahbek, professor

»Vi er en del, der mener, at den her krise er endnu større end klimakrisen«


For Carsten Rahbek maler rapporten på mange måder et endnu mere alarmerende billede af tilstanden på vores planet, end man kan læse sig til i FN-klimapanelet IPCCs parallelle og flittigt citerede klimarapporter.

»Vi er en del, der mener, at den her krise er endnu større end klimakrisen. Hvis vi overholder Parisaftalen, bør det være muligt at bremse udviklingen og undgå de værste konsekvenser. Men biodiversitetskrisen er en supertanker, som det tager årtier eller århundreder at vende .Undervejs taber man arter og dermed genetiske ressourcer, som vi aldrig nogensinde får tilbage,« forklarer professoren, der er leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Han peger på, at selv efter omfattende naturbeskyttelse kan der gå op mod 200 år, før funktionaliteten i et økosystem er genoprettet, og den risiko imødeser vi uagtet, at »naturen er fundamental for menneskeligt liv på kloden«, som han siger.

Eksempelvis er to mia. mennesker afhængig af det brænde, de kan hente i naturen, fire mia. mennesker anvender naturmedicin, og 70 procent af al kræftmedicin indeholder naturlige komponenter, især fra Amazonas-skovene.

Generalsekretær i den danske afdeling af Verdensnaturfonden WWF, Bo Øksnebjerg, ser med mindst lige så stor alvor på rapportens konklusioner.

»Det her er det endegyldige videnskabelige bevis på det kæmpe morads, som verden er i. Noget af det mest overraskende for mig er, hvor lidt tid vi har til at genoprettet naturen til en bæredygtig tilstand. Det gælder ikke mindst afskovningen af vild skov og vores overforbrug af havets ressourcer. Der er vi bare nødt til at tage nogle meget store beslutninger inden for ganske få år,« siger WWF-chefen.

Også for Bo Øksnebjerg er IPBES-rapporten på flere måder større og mere alarmerende end IPCC-rapporterne.

»Klimaet er en naturligvis en omfattende trussel, som driver en del af processerne i naturen. Men jeg synes, at denne rapport tydeligere end nogensinde før dokumenterer, at vi har et kæmpemæssigt problem med klodens natur. Dertil kommer, at jeg fornemmer, at den bliver skelsættende, for det virker som om, at politikere og verdens ledere vil reagere på den, og det et er der alvorligt behov for.«