»Fantasi, fantasi, fantasi ...«: Derfor tror mange, at månelandingen er en løgn

På 50-årsdagen for den første månelanding er der grund til at udtrykke dyb undren over, hvorfor så mange mennesker, også danskere, stadig tror, at det hele var en iscenesat løgn. Men der er en forklaring, og den er mere underholdende end konspirationsteorierne.

Ca. et kvarter efter Armstrongs pionerskridt er Apollo 11-astronauten Buzz Aldrin godt på vej til at foretage det andet menneskelige »kæmpespring« på Månen. Mange år senere stak Aldrin en konspirationsteoretiker en knytnæve lige i ansigtet, efter at vedkommende vedholdende havde beskyldt ham for at være fuld af løgn om månelandingen. Handout/Ritzau Scanpix

Det er omtrent lige så sikkert, som at der er fuldmåne hver 29. dag:

Næsten hver gang medierne skriver om de amerikanske månelandinger i årene 1969 til 1972, gløder de sociale medier af bizarre konspirationsteorier og påstande om, at det hele var en gigantisk og iscenesat løgn.