En »gamechanger« er allerede sket, og en anden kan være lige om hjørnet: Det kan ændre livet i rummet

Missionen er blevet udskudt, udskudt og udskudt. Til gengæld ser det ud til, at den får stor betydning allerede i dette årti.

Efter mange års ventetid skete der for ganske nylig et gennembrud i rummet. Og det kan betyde, at der om ganske få år kan bo astronauter på Månen.

Den længe ventede og prestigefyldte Artemismission fra NASA blev skudt i gang onsdag. Det skete med »monsterraketten« SLS (Space Launch System), som kørte »over alt forventning«, siger professor ved DTU Space John Leif Jørgensen.