De vil redde to tredjedele af kloden: »Vi kan gøre det, og det kommer til at ske«

Havene bliver stadig mørkere og mere og mere forsurede, hvilket truer livet i dybderne. Men internationalt førende dansk ekspert mener, at vi kan løse den store miljøkrise.

Den største koncentration af liv i havene findes i den øvre del, hvor lyset kan trænge ned. Men havene er i færd med at blive mørkere, hvilket ifølge forskere kan lægge pres på fisk og andre dyr i havene. Joseph Prezioso/AFP/Ritzau Scanpix

I denne uge blev der gjort den nok største anstrengelse nogensinde for at redde verdens have.

Det skete på FNs store havkonference i Nice i Sydfrankrig med cirka 10.000 deltagere fra hele kloden.