Blændet af røg og tæt på at blive kvalt i tåregas kæmpede politibetjenten Michael Fanone og hans kolleger for at skubbe oprørere, der forsøgte at tvinge sig vej ind i Kongressen, tilbage. Men Trumps pøbelhær var alt for stor og aggressiv.

Voldsmagerne bankede løs på Fanone med metalstænger, en krykke og en flagstang. De flåede hans politiskilt og radio af. En fik fat i hans hjelm og trak ham liggende på maven ned ad Kongressens trappetrin. Og her, fanget midt i den vrede pøbel, stod han så til henrettelse. Med sin egen pistol.