USAs præsidentvalg indhylles i største krise siden Depressionen

Med 6,6 millioner amerikanere, der søgte om understøttelse i sidste uge, har knap 17 millioner søgt på bare tre uger og forvandlet det amerikanske præsidentvalg til et krisevalg af historiske dimensioner. Men der er flere choktal at forholde sig til for de to kandidater, Trump og Biden.

 
Coronavirus har ramt USA. Kilder: Reuters, Ritzau Scanpix, redigering: Caroline Nørkjær, Ida Meesenburg og Mathilde Jørgensen Fold sammen
Læs mere

Det amerikanske præsidentvalg er på få uger blevet indhyllet i noget, som ingen i deres vildeste fantasi havde troet muligt for blot få uger siden:

En arbejdsløshed i USA, der ifølge en række topøkonomer er steget fra 3,6 procent – den laveste i omkring 50 år – til i dag mindst 12-13 procent, efter at det torsdag stod klart, at yderligere 6,6 millioner amerikanere søgte om understøttelse i sidste uge og dermed bragte de seneste tre ugers samlede antal op på knap 17 millioner.

Dermed er USA kastet ud i den værste arbejdsløshed siden Depressionen 1929-1933 på grund af den globale coronakrise og den deraf følgende nedlukning af det amerikanske samfund.

Og bunden er end ikke nået endnu.

Amerikanere står nu i kø for at søge om understøttelse. Her i Hialeah, Florida. Fold sammen
Læs mere
Foto: Cristobal Herrera/EPA/Ritzau Scapnpix.

Økonomer fra Bank of America forudsiger, at arbejdsgivere frem til juni vil skære mellem 16 og 20 millioner job og dermed sende arbejdsløshedsprocenten op på 15,6 procent.

Hertil kan lægges et ukendt tal. For det vurderes, at der er over ti millioner illegale personer i USA, hvoraf millioner har arbejdet fuldtid, men som ikke optræder i arbejdsløshedsstatistikkerne, da de ikke kan søge understøttelse.

Lange køer af arbejdsløse uden for de kontorer, hvor der søges om understøttelse, understreger situationens alvor.

»Det viser, hvor stresset systemet er,« siger Jennifer Lee, seniorøkonom hos Bank of Montreal til CNN.

En tredjedel betalte ikke husleje i marts

Et andet choktal kommer ifølge samme medie fra »National Multifamily Housing Council«, en brancheorganisation for lejlighedssektoren.

For det viser sig, at næsten en tredjedel af amerikanske lejere ikke betalte deres husleje i marts.

Et signal om, hvordan pandemien ikke blot har smadret det amerikanske jobmarked, men også har skabt en krise så dyb, at millioner nu kæmper økonomisk for at få enderne til at mødes og at betale husleje.

Den seneste nødpakke på to milliarder dollar skulle afhjælpe dette med checks på 1.200 dollar til dem, der tjener op til 75.000 dollar om året, mens de, der tjener mellem 75.000 dollar og 99.000 dollar, vil få et mindre beløb, og de, der tjener over 99.000 dollar, intet får.

Men det er kommet frem, at bureaukratiske forviklinger vil resultere i, at nogle først vil få deres kontantbeløb om flere måneder og i nogle tilfælde først til september.

Den føderale nødpakke indeholder også hjælp til lejere i føderalt støttede billige boliger, herunder mulighed for udsættelse af husleje og en særregel om, at de ikke kan smides ud af deres bolig i 120 dage.

Men de fleste udlejningsejendomme er ejet af private, og de er ikke umiddelbart omfattet af særreglen. Mindst halvdelen af USAs 50 delstater og en række byer har dog midlertidigt bremset udlejeres mulighed for at opsige lejere i marts.

Men lejen skal naturligvis senere falde, og lejere, der kontinuerligt ikke betaler, kan ikke nødvendigvis undgå at blive smidt ud. Private konkurser, hvor folk ikke kan betale afdragene på deres hus, ventes at blive det næste tema.

Og på denne måde er præsidentvalget 2020 for præsident Donald Trump og hans udfordrer Joe Biden blevet en kamp for at sikre amerikanerne såvel job som redning fra at gå fra hus og hjem.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.