Fokus i det amerikanske præsidentvalg 2020 er efter senator Bernie Sanders' exit onsdag nu skiftet til, hvordan præsident Donald Trump og tidligere vicepræsident Joe Biden som de to kombattanter vil udfordre hinanden i forhold til coronakrisen og den kollapsede amerikanske økonomi.

Trump har mistet sit stærkeste kort i valgkampen, efter at den indtil for nylig brølende amerikanske økonomi nu lyder som en klagende kats piven om hjælp. Og efter at den historisk lave arbejdsløshed på 3,5 procent med ét er eksploderet på grund af sundhedskrisen og nedlukningen. Nye tal offentliggjort torsdag viser, at et svimlende højt antal amerikanere på knap 17 millioner de seneste tre uger har søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse.

Men det er for tidligt at udelukke, at Trump kan gentage sit svendestykke fra 2016 og sikre sig endnu en periode i Det Hvide Hus.

Præsidenten har igen og igen vist, at han er som den berømte korkprop, som du ikke kan holde nede. Han har viklet sig ud af de mest vanskelige situationer trods tilbagevendende kritik af alt fra løssluppen retorik til nogle gange en lemfældig omgang med sandheden.

Desuden har målinger igen og igen vist, at omkring 90 procent af de republikanske vælgere støtter ham.

Slingrekurs under coronakrisen

Folket er under den eskalerende nationale sundhedskrise, hvor onsdag blev den foreløbig mest dødelige med 1.922 coronarelaterede dødsfald, også rykket sammen om præsidenten, ganske som det ofte ses i krisetider.

Men Trumps øgede popularitet er først kommet, efter at han endelig indså, at han havde taget fejl af, hvor alvorlig coronavirussen er og midt i marts opfordrede amerikanerne til at holde afstand, mødes i grupper af højst ti og senere også opfordrede dem til at bære maske.

Trump er over for Biden ellers på flere måder blevet en nem skydeskive for sin håndtering af coronakrisen.

For inden præsidenten skiftede holdning og taktik, neglicerede han virussen som en almindelig influenza og hævdede, at den ville forsvinde på »mirakuløs« vis. Til trods for at Trump i hvert fald allerede i januar blev advaret om alvoren af såvel en toprådgiver i Det Hvide Hus og af efterretningstjenesten.

Biden er samtidig klar over, at det er en hårfin balancegang, når han angriber Trump for sundhedskrisen.

Biden har selv sagt, at Trump naturligvis ikke kan bebrejdes for coronavirussen, men Biden vil til gengæld holde præsidenten ansvarlig for håndteringen – herunder først manglen på testudstyr og siden den katastrofale mangel på værnemidler til læger og sygeplejersker, der kæmper en ulige kamp for at holde dødstallet nede.

Trump er i fuld gang med at skabe en anden fortælling for at placere ansvaret for coronakrisens eskalering og den deraf følgende økonomiske krise så langt væk fra sig selv som muligt.

Han har klandret kineserne for sundhedskatastrofen, og han har bevidst kaldt coronavirussen »den kinesiske virus«. Lige nu bebrejder han Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for alt for sent at have advaret om faren, og han truer med at trække hele det amerikanske tilskud til organisationen.

Obama-effekten

Ligesom Trump fortsat står stærkt blandt republikanske vælgere, står Biden stærkt blandt Demokraterne efter en række jordskredssejre ved de seneste primærvalg og nu også på grund af Sanders' tidlige exit.

Det sidste er sket, efter at Bernie Sanders onsdag erkendte, at han ikke længere havde en chance for at vinde nomineringen over Biden, og efter han med egne ord havde haft »talrige samtaler« med tidligere præsident Barack Obama.

Problematikken i 2016 var, at Bernie Sanders blev ved med at udfordre Hillary Clinton, længe efter at det stod klart, at hun ville vinde nomineringen. Clinton, der som bekendt senere tabte til Trump, har efterfølgende sagt, at dette var med til at svække hende som kandidat.

Men med Sanders' tidligere exit kan partiets fløje – der deslige styrede mod en række rodede udskudte primærvalg på grund af coronakrisen – nu i god tid trods interne uenigheder samle sig om deres fælles mål: At vælte Trump.

Helt lavpraktisk betyder det blandt andet, at Barack og Michelle Obama allerede nu har muligheden for »at komme væk fra sidelinjen og blive involveret«, sådan som Barack Obamas tidligere kampagnechef Jim Messina siger til MSNBC.

Ud over den kollapsede økonomi og at køre på Trumps håndtering af sundhedskrisen vil Obama-parret være et af Bidens stærke kort.

For Barack og Michelle Obama står konstant i målinger som to af USAs mest populære offentlige personer. Og ikke mindst Michelle Obama kan få stor betydning, når der skal trækkes vigtige kvindelige vælgere fra byernes forstæder.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA