Det tog sin tid, påpeger nogle. Bedre sent end aldrig, lyder det fra andre. Og ja, de taler om Donald Trumps erkendelse af, at coronapandamien er særdeles alvorlig, og at de næste uger med hans egne ord bliver »et helvede«.
Så sent som i fredags sammenlignende den amerikanske igen virussen med en ordinær influenza. Og for få uger siden hævdede han også, at den »mirakuløst« ville forsvinde. Nu er tonen fundamentalt ændret, og det høster han anerkendelse for. Hvorfor? Fordi han endelig har indset, at han tog fejl, og at amerikanerne ville en anden vej end Donald Trump.
For det første har en personlig oplevelse bragt ham til en forståelse af alvoren.
Senest på sin daglige briefing natten til torsdags dansk tid fortalte han igen om, hvordan det havde ændret hans forståelse af coronavirussen, at en nær ven er smittet af den. Fra den ene dag til den anden gik vennen fra at kunne tale til at ligge i koma.
»Det har ramt ham meget hårdt. Han er en stærk fyr, meget stærk, men han er ældre og en lidt større fyr og en slags rollemodel for det, vi taler om,« sagde Trump.
Højeste dødstal på et døgn
For det andet er Donald Trump med egne ord blevet klogere på, hvor smitsom sygdommen er, ikke mindst efter ildevarslende prognoser for smittetilfælde og døde, som hans egne to toprådgivere og epidemieksperter, Anthony Fauci og Deborah Birx, indgående har beskrevet for ham.
I det bedst mulige scenarie vil mellem 100.000 og 240.000 amerikanere dø af covid-19, påpegede de. Altså flere end de amerikanske soldater, der omkom i Koreakrigen (33.686) og i Vietnamkrigen (58.202) tilsammen.
Natten til torsdag dansk tid blev der på et døgn i USA registreret 884 døde smittet med coronavirus – det højeste coronarelaterede dødstal i landet på et døgn, viser opgørelsen fra Johns Hopkins University. Over 5.000 smittede amerikanere er nu døde, og det er på verdensplan det tredjehøjeste ofre efter Italien og Spanien.
For det tredje har amerikanerne gjort Donald Trump den tjeneste at fortælle ham, at de rent faktisk ikke bakkede op om præsidentens idé om at åbne det nedlukkede samfund allerede påskesøndag for at få gang i samfundshjulene på ny og rettet op på den styrtblødende økonomi.
»Politiske rådgivere præsenterede ham for ham målinger, der viste, at vælgerne i helt overvældende grad foretrak, at man bevarede foranstaltninger for at inddæmme smitten frem for at sende folk tilbage til arbejde for tidligt,« skriver The New York Times om spillet bag kulisserne i Det Hvide Hus.
Så selv om Donald Trump først var opsat på at forlænge sin oprindelige plan om at holde to meters social distance og at mødes i grupper af højst ti fra 16. marts til 31. marts, blev han i løbet af sidste weekend overbevist om det fornuftige i at forlænge den med en måned til 30. april.
Ikke fordi han ikke fortsat er stærkt opsat på at få gang i økonomien, der var super stærk, indtil coronakatastrofen indtraf, og var hans bedste kort for at opnå genvalg ved præsidentvalget til november.
Men fordi Donald Trump, som professor i journalistik Peter Beinart påpeger i The Atlantic, indså, at han tog fejl, og at et flertal af amerikanere nu er klar til at acceptere smertefulde konsekvenser – i form af social afstand og en økonomisk nedtur – for at begrænse langtidsvirkningerne af coronavirussen.
Trump mest til kortsigtede løsninger
»Fordi de fleste amerikanere prioriterer fremtiden, kan Trump – der prioriterer nutiden – acceptere deres nuværende ønsker og gavne sin mulighed for genvalg på samme tid,« skriver Peter Beinart.
I virkeligheden ligger den ageren dog ikke til Donald Trumps natur. Han har gentagne gange vist, at han er en mand, der tænker mere kortsigtet end langsigtet for at nå sine politiske mål.
Med coronavirussen er Donald Trump blevet overbevist om, at han denne gang ikke behøver at tænke så kortsigtet, som han har for vane.
Det var tilfældet, da Donald Trump på trods af den generelle holdning i Det Hvide Hus truede med at trække amerikanske tropper hjem fra Sydkorea for at få en hurtig økonomisk gevinst, selv om det kunne skade et tophemmeligt program, hvor USA på syv sekunder kan få besked fra Sydkorea om et nordkoreansk missil affyret mod USA.
Det var tilfældet, da Donald Trump underskrev en skattepakke, som satte yderligere gang i økonomien, men hvor skattelettelserne var ufinansierede, hvormed statsgælden vokser, og regningen på den lange bane sendes videre til de næste generationer.
Og det var tilfældet, da Donald Trump pludselig trak amerikanske tropper ud af det nordlige Syrien for at holde sit løfte om at afslutte »endeløse krige«, men dermed efterlod sine nærmeste allierede, kurderne, til en grum skæbne på slagmarken, hvilket frygtes i fremtiden at afholde allierede fra at indgå i et militært samarbejde med USA.
Men med coronavirussen er Donald Trump blevet overbevist om, at han denne gang ikke behøver at tænke så kortsigtet, som han har for vane.
Aldrig før har præsidenten været så populær
For målingerne sender et signal om, at vælgerne – måske – vil tilgive, at økonomien ikke er oppe i samme fulde omdrejninger som for blot få uger siden, når der afholdes præsidentvalg 3. november.
I hvert fald er de med på, at det nu og her altså handler om at få styr på pandemien først, og at økonomien så må komme bagefter.
Målingerne viser, at Donald Trumps popularitet er blevet styrket, efter at han fra midt i marts opfordrede til social afstand i 15 dage, hvilket han altså nu har forlænget med 30 dage.
90 procent af den amerikanske befolkning på 330 mio. indbyggere er nu opfordret eller beordret til at blive hjemme. Skoler, restauranter og butikker på tværs af USA er lukket ned.
Donald Trump sagde under sin briefing natten til torsdag dansk tid, at grunden til, at han som præsident ikke har beordret en landsdækkende hjemmekarantæne og overladt det til guvernører og borgmestre, var, at han vil give dem »fleksibilitet« til selv at bestemme.
Trods modstridende og faktuelt forkerte udmeldinger undervejs har Trump aldrig før været så populær. En popularitet, der også udspringer af det faktum, at amerikanerne på tværs af partiskel altid har samlet sig om deres præsident i krisetid.
Ifølge RealClearPolitics' snit af alle målinger er der dog fortsat lidt flere af amerikanerne, der ikke støtter Donald Trump (50,3 procent), i forhold til de 47,7 procent, der bakker ham op.
I målinger mellem Donald Trump og hans sandsynlige demokratiske udfordrer ved præsidentvalget, Joe Biden, står sidstnævnte fortsat til flest stemmer.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
