Selv syntes USAs præsident, Donald Trump, at det var en indlysende god idé – at afholde næste års G7-topmøde på sit luksusgolfresort, Trump National Doral, i Miami. Men han forregnede sig og har måttet trække sin beslutning tilbage.
For ikke kun demokrater var stærkt kritiske. En række republikanere var også. Hans partifæller har hidtil ellers bakket op om næsten hvad som helst. Men det er slut. For ham på det værst tænkelige tidspunkt. Med et år til præsidentvalget og en mulig rigsretssag på vej. Hvad er der sket?
Groft sagt kan man dele Trumps præsidentskab op i før og efter søndag den 6. oktober. Altså den dag, hvor han besluttede at trække amerikanske tropper ud af det nordlige Syrien.
Utilgivelig handling
Dermed begik Trump ifølge en stribe fremtrædende partifæller sin til dato værste sikkerhedspolitiske og strategiske brøler.
Han banede vejen for en tyrkisk invasion af det nordlige Syrien og ofrede kurderne, der havde været en nær amerikansk allieret, som havde hjulpet USA med at nedkæmpe Islamisk Stat.
Denne utilgivelige handling fra Trumps side – set med mange partifællers øjne – kan komme til at koste præsidenten dyrt.
Hidtil har hans partifæller udvist stor tålmodighed. Men Syrien-beslutningen tegner til at blive et alvorligt vendepunkt for præsidenten. For mange var den så uhørt, at de nu er trætte af at forsvare ham.
Trump var derfor også tvunget til at droppe sin beslutning om at lade sin private golfklub være vært for G7-topmødet.
Med en række telefonopkald med konservative allierede i weekenden fik Trump ifølge The Washington Post at vide, at Republikanerne kæmper for at forsvare ham på så mange fronter, at de ikke kunne og ville stå model til mere.
Samtidig gjorde Demokraterne det klart, at de sandsynligvis ville lade den kontrakt, hans regering ville lave med hans eget golfresort, blive en del af den rigsretssag, de er ved at opbygge.
Demokraterne peger på, at Trump overtræder forfatningens forbud mod at modtage »vederlag« fra udenlandske kilder, mens han er præsident.
»Han havde intet valg,« siger Chris Christie, tidligere guvernør i New Jersey og mangeårig ven af præsidenten, til ABC.
»Beslutningen skulle ikke være taget i første omgang. Og det er et godt træk at komme ud af det og få det ud af aviserne og væk fra nyhederne.«
Selv kritiske røster på Fox News
Selv nogle af de fremtrædende kommentatorer på Fox News, der ellers traditionelt støtter Trump i stort set alt, var kritiske. For Det Hvide Hus var det også svært at forsvare beslutningen.
Trump har dog ikke vist megen forståelse for, at der skulle være noget problematisk i at lade hans eget resort få kontrakten med at afholde G7-topmødet.
»Jeg troede, at jeg gjorde noget rigtig godt for vores land ved at bruge Trump National Doral i Miami til at være vært for G7-lederne,« skriver Trump på Twitter, før han promoverer sit resorts faciliteter og giver Demokraterne og pressen skylden.
»Men som sædvanligt gik de fjendtlige medier og deres demokratiske partnere AMOK!«
I forvejen har det været op ad bakke de seneste dage for præsidenten.
Torsdag forsøgte han at få vendt den udbredte negative stemning i sit eget parti omkring sin Syrien-beslutning, da han efter nyheden om en tyrkisk våbenhvile i det nordlige Syrien begejstret gik på Twitter og skrev, at »millioner af liv« nu ville blive reddet.
Men dagen efter gik Republikanernes majoritetsleder i Senatet, Mitch McConnell, ud med en usædvanlig besk kritik af præsidenten i et læserbrev i The Washington Post.
Han konkluderede, at Trump havde skabt »et strategisk mareridt for vores land« på grund af sin »alvorlige strategiske fejl« med at trække amerikanske tropper ud af Syrien.
I sidste uge stemte to tredjedele af Republikanerne i Repræsentanternes Hus også sammen med Demokraterne for den skarpeste afstandtagen nogensinde til præsidentens måde at håndtere en international krise på.
For kun at gøre ondt værre ville senator Lindsey Graham – en af præsidentens stærkeste støtter – i et interview med Axios i søndags ikke afvise muligheden for en afsættelse af præsidenten i en rigsretssag, hvis der blev fremlagt nye beviser.
Han mener dog ikke, at der her og nu er beviser til at afsætte præsidenten, men at »hvis Trump var engageret i »noget for noget« uden for telefonopkaldet, så vil det være meget foruroligende«.
Han henviste dermed til den samtale, som Donald Trump havde med Ukraines præsident, Volodymyr Selenskyj, 25. juli.
Under samtalen bad Trump den ukrainske præsident om at gøre ham »en tjeneste« – at iværksætte en korruptionsundersøgelse af tidligere vicepræsident Joe Biden og hans søn Hunter Biden, der tidligere havde en bestyrelsespost i det ukrainske energiselskab Burisma.
Samtalen er baggrunden for, at Demokraterne har iværksat en efterforskning, der kan føre frem til en rigsretssag. De mener, at Trump har misbrugt sit embede ved at bede en fremmed magt om at skaffe »snavs« på en politisk rival, der kan blive hans modstander ved næste års præsidentvalg.
Republikanernes tidligere præsidentkandidat, senator Mitt Romney, har også kaldt Donald Trumps forsøg på at presse Ukraines præsident til at iværksætte en undersøgelse af Joe Biden og hans søn for »forkert og rystende« på »alle parametre«.
Noget for noget?
Det virkelig giftige spørgsmål er, om Trump tilbageholdt næsten 400 mio. dollar i militær bistand til Ukraine for at få en korruptionsundersøgelse af Joe Biden og hans søn.
Donald Trumps fungerende stabschef, Mick Mulvaney, syntes i torsdags at bekræfte dette under en pressekonference i Det Hvide Hus.
Da journalister fulgte op og sagde, at det virkede, som om Mulvaney beskrev et »noget for noget«-arrangement, svarede han, »at det gør vi hele tiden i udenrigspolitik«.
Hans udtalelser har skabt uro lige siden. Søndag erkendte stabschefen, at hans pressekonference langtfra havde været »perfekt«, og ifølge flere amerikanske medier er Trump så utilfreds, at han overvejer at skifte ham ud.
I så fald vil det blot blive endnu et mandefald, efter at rigsretsprocessen for nylig blev skudt i gang.
I sidste uge meddelte energiminister Rick Perry som den seneste, at han træder tilbage, efter at han er blevet afsløret i en uheldig rolle i den spegede Ukraine-sag.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
