Trump talte om »fupnummer« – nu udpeger han syndebukke for at få amerikanerne til at glemme hans håndtering af virus

Stående i Rosenhaven i Det Hvide Hus kom Donald Trump forleden på sin pressebriefing om coronapandemien med en stribe falske påstande.

Han hævdede, at »ingen nogensinde« havde forudset en krise som denne. Han hævdede, at han var den eneste statsleder, der tidligt lagde restriktioner på rejser fra Kina. Og han påstod, at han kunne beordre USAs guvernører til at ophæve nedlukningen af samfundet, selvom dette er op til guvernørerne.

På den måde var pressebriefingen ikke meget anderledes end mange af de andre, Trump har afholdt.

Dagen før kom han for første gang med den falske påstand om, at han som præsident har »fuldstændig autoritet« til at åbne samfundet, når det passer ham, hvilket fik guvernøren i New York, Andrew Cuomo, til at stille det retoriske spørgsmål, om Trump tror, at han er »konge«.

Selv Trumps partifælle, senator Marco Rubio, irettesatte præsidenten og påpegede, at både »forfatningen og almindelig sund fornuft dikterer«, at landets guvernører – ikke Trump – beslutter, hvornår alt fra skoler og restauranter til barer, fitnesscentre og frisører åbner på ny.

Denne dags pressebriefing bød også på noget andet, der er blevet et af Trumps varemærker under hans briefinger om pandemien: En langen ud efter pressefolk, der stiller kritiske spørgsmål til hans håndtering af krisen.

»Du skulle skamme dig,« sagde han til CBS-korrespondenten Paula Reid, fordi hun spurgte, hvorfor han efter at have begrænset indrejse fra Kina 3. februar ikke havde brugt tiden derefter på at forberede hospitaler og få styr på coronatest, som der viste sig at være katastrofalt få af.

Tidligere har Trump under en briefing anklaget Peter Alexander, korrespondent for NBC News, for at være en »frygtelig journalist« og at stille et »ækelt spørgsmål«, efter han havde spurgt præsidenten, hvad hans budskab var til urolige amerikanere.

Donald Trump har midt i den største sundhedskrise siden Den Spanske Syge og den største økonomiske krise siden Den Store Depression i dag travlt med at skabe en fortælling, der skal vise, at han ikke har forværret coronakrisen med sin håndtering.

Det til trods for at afsløringer i dag viser, at han allerede i januar blev advaret gentagne gange om pandemien og dens mulige konsekvenser af alt fra efterretningstjenesten til sin egen sundhedsminister.

Arbejdsløshed eksploderet

Faren for præsidenten er, at hans håndtering af sundhedskrisen og det deraf følgende økonomiske kollaps vil koste ham dyrt ved præsidentvalget 3. november.

Hans stærkeste kort i forsøget på at opnå genvalg var indtil for få uger siden en blomstrende økonomi og en historisk lav arbejdsløshed, som nu ligger i ruiner med 22 millioner amerikanere, der har søgt om understøttelse på blot fire uger.

En situation helt uden fortilfælde, og som betyder, at arbejdsløsheden med et er eksploderet fra 3,5 procent til omkring 15 procent.

Derfor er Trump slået ind på en trefløjet strategi.

For det første kæmper han for hurtigst muligt at få genåbnet det nedlukkede USA, for at økonomien og ledigheden måske når at rette sig lidt op, inden amerikanerne skal sætte deres kryds til november.

For det andet går han efter at tage æren for tidens få positive nyheder. Således har han til sine kritikeres forargelse insisteret på at få printet sit navn på de checks på op til 1.200 dollar, som millioner af amerikanere for øjeblikket får tilsendt som resultat af den hjælpepakke på 2.000 milliarder dollar, som Kongressen har vedtaget.

For det tredje går han efter at gøre andre til syndebukke for pandemien i USA.

Det gælder såvel Kina og hans forgænger Barack Obama som medier og senest verdenssundhedsorganisationen WHO.

Trump anklager WHO for alt for længe at have »dækket over« udbruddet for at hjælpe Kina.

Derfor indstillede han i denne uge USAs betalinger til WHO i mindst 60 til 90 dage, mens organisationens advarsler om udbruddet i Kina granskes.

Selv har Trump understreget, at ansvaret for krisen i hvert fald ikke er hans.

»Jeg påtager mig overhovedet ikke noget ansvar,« som han har sagt på en af sine pressebriefinger i Det Hvide Hus.

Uagtet Trumps fralæggelse af ansvar er præsidentvalget 2020 blevet et spørgsmål om hans evner som krisestyrer.

Det drøftes nu selv blandt partifæller, om præsidentskabet med Trumps daglige briefinger er under nedsmeltning, eller om han med de valgmøde-lignende og ofte timelange pressebriefinger kan slå sin modstander, Demokraternes Joe Biden, ved valget til november.

»Hvis Trump tror, at disse daglige briefinger vil hjælpe ham med at slå Joe Biden, så tager han fejl,« skrev Wall Street Journal i sidste uge i en leder, hvor den konservative avis konkluderede, at seancerne har udviklet sig til shows, som »hjælper Trumps kritikere og bidrager meget lidt til forståelse i offentligheden«.

Det ligeledes konservative medie National Review har kritiseret Trump for fra starten at have undervurderet coronavirusset – men giver ham til gengæld ret i sin skarpe kritik af WHO.

»Organisationen faldt på den mest basale opgave ved at købe kinesisk spin,« hedder det i en leder i National Review.

Målinger viser, at Trumps popularitet er begyndt at falde igen, efter han ellers lige efter sin annoncering af national nødretstilstand midt i marts var mere populær end nogensinde.

Trods faldet i målingerne støtter over 90 procent af Republikanerne ham fortsat. Demokraterne mener til gengæld, at præsidenten har håndteret krisen katastrofalt. Trumps udfordrer Joe Biden har derfor også gjort klart, at han vil holde præsidenten til ansvar.

Opgøret bliver giftigt, og det illustreres ikke mindst af et nyligt sammenstød mellem Donald Trump og Nancy Pelosi, Demokraternes majoritetsleder i Repræsentanternes Hus.

Pelosi anklagede på CNN søndag den 31. marts Trump for at være skyld i tab af amerikanske menneskeliv på grund af hans undervurdering af coronakrisen.

»Mens præsidenten fumler, dør folk,« sagde den demokratiske leder.

Og der gik ikke længe, før Trump eksploderede.

»Hun er en syg hundehvalp,« svarede han igen i et interview med Fox News.

Og der lå meget mere bag udfaldene end blot overfladisk retorik.

For i interviewet med CNN indikerede Nancy Pelosi, at Kongressen ville forfølge en efterforskning af præsidentens håndtering af pandemien, så snart det værste var overstået.

»Hvad vidste han?« lød det fra Nancy Pelosi som et ekko af de efterforskere, der i sin tid fældede Richard Nixon. »Hvad vidste han?«

Blot to dage senere nedsatte Nancy Pelosi et særligt undersøgelsesudvalg, som skal efterforske og gennemgå Trumps og hans stabs respons på pandemien.

Pelosi har dermed kun et par måneder efter afslutningen på rigsretssagen om, hvordan Trump pressede Ukraines præsident for at få efterforskning af Biden, fået en ny kulegravning af Trump til at rulle, alt mens arrene fra det forrige bitre opgør endnu ikke er helet.

Rev tale i stykker

Kulden mellem Pelosi og Trump er så ekstrem, at de ifølge amerikanske medier ikke har talt sammen i et halvt år, og at de end ikke har gjort det den seneste tid trods den nationale krise, som USA er kastet ud i med såvel pandemi som økonomisk kollaps.

Den sidste gang, de talte, skulle have været, da Pelosi oprørt forlod et møde med Trump i Det Hvide Hus den 16. oktober, efter han havde fornærmet hende ved at kalde hende »en tredjerangspolitiker«. Hun sagde efterfølgende, at han havde en »nedsmeltning«.

Siden afviste præsidenten i forbindelse med sin »State of the Union«-tale i Kongressen i februar at give hende hånden – vel at mærke før det blev dømt ukorrekt på grund af pandemien – hvorefter hun stående lige bag ham demonstrativt rev sin kopi af talen i stykker, så snart han var færdig.

Næste skridt med kulegravningen af Trumps håndtering af coronakrisen kommer ikke til at gå mindre stille af i lyset af, at USA nærmer sig præsidentvalget med hastige skridt.

Trump har udråbt sig selv til »krigstidspræsident«.

»Men hvordan går hans krig?« spørger David Frum, tidligere taleskriver for præsident George W. Bush, i The Atlantic og konkluderer helt overordnet, at »præsidenten fejler, og amerikanerne betaler prisen for hans fejl«.

Tro væbnere af præsidenten, såsom Fox News-værten Sean Hannity, siger til gengæld, at »ingen præsident nogensinde har handlet hurtigere, tidligere eller har gjort mere for at stoppe en smitsom sygdom end Donald Trump«.

I ugevis ignorerede Trump coronavirussen som en ordinær influenza, der »mirakuløst« ville forsvinde, og så sent som 9. marts argumenterede han fortsat for, at det ikke var værre end influenza.

To dage senere, den 11. marts, stod statsminister Mette Frederiksen med alvorlig mine på et pressemøde i København og annoncerede en nedlukning af store dele af den offentlige sektor i Danmark, herunder skoler.

»Vi skal undgå, at for mange bliver smittet på én gang. Det går allerede hurtigt, det går for hurtigt,« sagde hun.

Fra Trump og hans folk 3. januar modtog den første formelle advarsel om udbruddet af coronavirus, til præsidenten opfordrede til at holde social distance, annoncerede indrejseforbud fra Europa og erklærede national nødretstilstand midt i marts, gik der ti uger.

Undervejs har præsidenten igen og igen sagt, at ingen kunne vide, hvad det ville udvikle sig til.

»Sikke et problem. Det kom ud af ingenting,« sagde han i begyndelsen af marts.

Og så sent som i denne uge gentog han, at ingen nogensinde havde forudset en pandemi som den nuværende, hvor 39.000 amerikanere i skrivende stund er døde.

Allerede i januar skortede det ellers ikke på advarsler til præsidenten om, hvor slemt det kunne blive.

8. januar udstedte de amerikanske sundhedsmyndigheder en advarsel om, at en mulig pandemi kunne udspringe fra Wuhan City i Kina.

18. januar ringede Trumps sundhedsminister Alex Azar til præsidenten, mens denne opholdt sig på sit golfresort Mar-a-Lago i Florida, for at advare om truslen fra coronavirus.

Men ifølge nyhedsbureauet AP brugte Trump det meste af samtalen på at ville tale om e-cigaretter.

Tre dage senere, den 21. januar, havde USA sit første bekræftede smittetilfælde. En mand i 30erne, som var fløjet fra Kina til staten Washington i USA.

Men Trump slog det hen.

»Vi har det under kontrol. Det skal nok blive fint,« sagde han til TV-stationen CNBC.

Rådgivere omkring præsidenten var anderledes bekymrede.

Den amerikanske efterretningstjeneste afleverede ifølge Washington Post i januar klassificerede advarsler til Det Hvide Hus om den globale fare.

Og 27. januar advarede Joe Grogan, lederen af Det Hvide Hus' Indenrigspolitiske Råd, den fungerende stabschef Mick Mulvaney og andre på et møde om, at kampen mod coronavirus ville dominere det offentlige liv i månedsvis, og at »administrationen måtte tage virussen alvorligt, ellers kunne det koste præsidenten hans genvalg«.

Samme dag havde en stærkt bekymret Joe Biden et læserbrev i avisen USA Today, hvori han advarede om faren for en global pandemi. Ligesom han gav udtryk for sin frygt ved på et sådant følsomt tidspunkt at have Donald Trump i Det Hvide Hus.

»Trumps demonstrerede fiasko i dømmekraft og hans gentagne afvisning af videnskab gør ham til den værst mulige person til at lede vores land gennem en global sundhedsudfordring,« skrev Biden og pegede på, at de nu mindst fem kendte coronatilfælde i USA »sandsynligvis ville blive til flere«.

To dage senere, den 29. januar, advarede endnu en af Trumps toprådgivere præsidenten.

I et notat skrev Peter Navarro, direktør for USAs Nationale Handelsråd, til Det Nationale Sikkerhedsråd, at coronavirussen i værste fald kunne slå en halv million amerikanere ihjel og koste den amerikanske økonomi 5,7 billioner dollar.

»Fraværet af immunitet imod sygdommen i befolkningen eller en eksisterende kur eller vaccine vil efterlade amerikanere forsvarsløse i tilfælde af et fuldt udbrud af coronavirus på amerikansk jord. Denne manglende beskyttelse øger risikoen for, at coronavirus udvikler sig til en fuldtonet pandemi, hvilket truer millioner af amerikaneres liv,« skrev Peter Navarro i notatet ifølge New York Times.

Dagen efter, den 30. januar, erklærede WHO global nødsituation, og sundhedsminister Alex Azar advarede på ny præsidenten om truslen.

Denne gang tog Trump telefonen om bord på Air Force One, da han var på vej til et af sine valgstævner.

Men ifølge Washington Post afviste præsidenten sin sundhedsminister som en »alarmist«, der overdrev faren og kunne forårsage unødvendig bekymring og panik.

31. januar erklærede sundhedsministeren nødalarm for folkesundheden, og præsidenten indførte restriktioner på indrejse til USA fra Kina fra 3. februar.

40.000 flypassagerer fra Kina

Beslutningen om at indføre restriktioner på indrejse fra Kina er blevet Trumps oftest gentagne forsvar for sin håndtering af sundhedskrisen.

»Vi har gjort et fantastisk stykke arbejde, fordi vi lukkede tidligt,« sagde han eksempelvis 27. februar.

I begyndelsen af marts hævdede Trump, at »fordi jeg lukkede grænserne meget tidligt« for Kina, så er der blevet »reddet masser af liv«.

Hans påstand voksede sig større i begyndelsen af april til, at det havde reddet »sandsynligvis titusinder« og »flere hundrede tusinde«. FactCheck.org har i et faktatjek ikke kunnet finde dokumentation for sådanne tal.

Sandheden er også, at Trump ikke som hævdet »lukkede grænserne« tidligt – for han lukkede dem slet ikke.

Trumps indrejseforbud omfattede kun udlændinge, som havde været i Kina i 14 dage, og forbuddet indeholdt 11 kategorier af undtagelser.

Efter restriktionerne trådte i kraft, fløj 40.000 passagerer ind til USA fra Kina, beregnede New York Times for nylig på baggrund af data fra de to lande.

Flere uger efter han indførte restriktionerne, troede han dertil fortsat ikke på, at coronavirussen var farlig.

Under et valgstævne i South Carolina den 28. februar anklagede han pressen for »hysteri« og Demokraterne for at politisere coronavirussen og kaldte det »deres nye fupnummer« efter undersøgelsen af Ruslands indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016 og siden rigsretssagen.

»Nu politiserer Demokraterne coronavirussen,« sagde Trump til sine tilhængere. »De ved absolut ingenting.«

Han talte endvidere alvoren ned ved at sige, at »indtil videre har vi ingen mistet«, men indrømmede dog, at det »ikke betyder, vi ikke vil«.

På dette tidspunkt sidst i februar var det allerede for sent at isolere de første tilfælde af smittede i USA og bremse en yderligere udbredelse.

Til gengæld var det, som David Frum påpeger, ikke for sent at arrangere en ordnet distribuering af respiratorer til USAs stater, få koordineret med allierede lande, få sikret finansiering af fødevarebanker, få passagerer hjem fra krydstogtsskibe og sikret ekstra mandskab på arbejdsløshedskontorerne, der efter den senere nedlukning af USA skulle blive lagt ned af 22 mio. ansøgninger om understøttelse på fire uger.

Ligesom ordrer om at blive hjemme kunne være sat i værk langt før slutningen af marts og begyndelsen af april, sådan som det endte med.

»Så meget tid var spildt i slutningen af februar. Så mange muligheder var forspildt. Chokket kunne være blevet begrænset. I stedet faldt Trump og hans indercirkel dybere ned i et hul med to uger med løgne og fornægtelser, både omkring sygdommen og om økonomien,« konkluderer David Frum.

Kritikere peger på et tilbagevendende problem, hvor det går galt for præsidenten, fordi han hævder, at han ved meget mere end eksperterne.

Som da han under sidste præsidentvalgkamp hævdede, at han om Islamistisk Stat vidste »mere end generalerne«.

På lignende vis slog han under et besøg på myndighedernes center for sygdomskontrol i marts på egne medfødte evner inden for epidemiske sygdomme, mens han med en »Keep America Great«-kasket på hovedet blev vist rundt af de læger og forskere, som er i frontlinjen i kampen for at inddæmme den dødelige virus.

»Jeg forstår det virkelig,« sagde Trump og henviste til, at det måtte ligge i hans »familiegener« på grund af et »supergeni« af en onkel, der havde undervist på Massachusetts Institut for Teknologi.

»Folk er virkelig overrasket over, at jeg forstår det,« fortsatte han. »Hver eneste af disse læger spurgte, 'Hvordan ved du så meget om det? ' Måske har jeg en naturlig evne. Måske skulle jeg have gjort det i stedet for at gå efter at blive præsident.«

Præsidenten har ifølge sine kritikere selv leveret masser af skyts til et præsidentielt politisk opgør om hans evner som krisestyrer.

Ikke mindst på grund af den alarmerende mangel på forberedelse, som USA stod i, da »den usynlige fjende« ramte.

Ud over Trumps først meget sene accept af, at coronavirus virkelig var alvorlig, trods gentagne tidlige advarsler, stod USA også uden tilstrækkeligt med respiratorer og værnemidler som masker, da virusbølgen skyllede ind over landet fra kyst til kyst i, hvad chefen for USAs sundhedsstyrelse Jerome Adams beskrev som et »Pearl Harbor-øjeblik«.

Trumps udtalelser om, at »ingen i deres vildeste drømme« havde forestillet sig en mangel på titusindvis af respiratorer, står i kontrast til, at efterretningstjenesten både i 2018 og 2019 advarede Det Hvide Hus om risikoen for en pandemi, der kunne føre til mangler.

Trump tøvede også længe med at genaktivere en særlig nødlov, der stammer fra Korea-krigen, så han kunne beordre private virksomheder til at fremstille varer såsom respiratorer.

Han har givet amerikanerne falske forhåbninger ved at sige, at en vaccine ville være klar »meget snart«, mens hans epidemichef Anthony Fauci vurderede, at det ville tage mindst et år til halvandet.

Han har på lignende vis indgydt amerikanerne håb ved progressivt at sælge et budskab om, at malariamedicinen klorokin er en »gamechanger« imod coronavirussen, selv om medicinen ikke er godkendt til dette, har bivirkninger og ikke anbefales af hans egne toprådgivere.

Han har sagt, at »enhver, som ønsker en test, kan få en«, på et tidspunkt, hvor der stort set intet testudstyr var i USA, fordi USA i modsætning til for eksempel Sydkorea havde afvist at bruge WHOs opskrift på udstyret.

Og han har givet sin fulde støtte til fyring af kaptajnen på det amerikanske hangarskib USS Theodore Roosevelt. Kaptajnens brøde var, at han i frustration sendte et brev, hvori han advarede om coronasmitte om bord på sit skib, da han fandt, at hans overordnede ikke lyttede til hans advarsler.

Omkring 600 af de i alt 5.000 sømænd fra skibet er i dag smittede, og en af dem døde for en uge siden.

Trumps forsvar og strategi har indtil nu været at gå til modangreb, hvormed han i den amerikanske offentlighed får skabt en modfortælling, der fjerner opmærksomheden fra ham selv og i stedet skubber skylden og ansvaret over på andre.

Derfor anklager Donald Trump Kina for at skjule information om den tidligste smittespredning, ligesom han bevidst har kaldt coronavirussen for »den kinesiske virus«.

Derfor anklager han WHO for at dække over Kina og holder betalinger til organisationen tilbage.

Derfor angriber han kritiske journalister og medier for at være »fake news«.

Derfor siger han, at det er guvernørers ansvar at skaffe udstyr som respiratorer.

Derfor siger han, at manglen på masker og handsker på sygehuse skyldes, at sygehuspersonale stjæler værnemidlerne.

Derfor skubbede han sit eget brudte løfte ved at have nølet med at tvinge General Motors til at producere respiratorer over på selskabets topchef Mary Barra med kommentaren »Altid et rod med Mary B.«.

Derfor taler han om, at Obamas administration testede på »en meget skadelig måde i forhold til, hvad vi gør«.

Derfor hævder han, at han ikke arvede andet end »junk« fra den tidligere administration, som blot havde efterladt ham »et skab« med medicinsk udstyr, som han kunne tage fra, som han sagde på sin pressebriefing lørdag.

Og derfor kommer opgøret mellem Donald Trump og Joe Biden ikke mindst til at handle om, hvem der over for vælgerne kan skabe den mest overbevisende fortælling om, hvorvidt præsidenten under sin håndtering af den største krise i nyere tid gjorde det godt eller skidt. Og om det er tid til en udskiftning på præsidentposten eller ej.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.