USAs præsident, Donald Trump, har scoret to sejre i forhold til sit løfte om at bygge en mur på grænsen til Mexico og at stramme op over for illegal indvandring fra mellemamerikanske lande som Mexico, Honduras og Guatemala.

Natten til lørdag dansk tid gav højesteret præsidenten lov til at bruge militære midler til at udvide en barriere på grænsen. Samtidig gik Guatemala med til, at indvandrere, der rejser nordligt gennem Guatemala fra blandt andet Honduras, skal søge asyl dér først.

Højesteret sagde, at præsident Trump godt må omdirigere 2,5 milliarder dollar afsat til militære konstruktioner til at bygge yderligere 160 kilometer mur på den 3.125 kilometer lange grænse til Mexico for at skærme af for illegale indvandrere.

Men det var en splittet højesteret, der delte sig langs partilinjer, hvor de fem republikansk-udpegede stemte for, mens de fire demokratisk-udpegede stemte imod. Men for Trump er det en stor sejr.

»Wow! Stor sejr omkring muren,« skriver han på Twitter.

»USAs højesteret underkender afgørelsen fra lavere ret og tillader byggeri af sydlig grænsemur at gå fremad. Stor SEJR for grænsesikkerhed og loven!«

Ifølge fem-fire-afgørelsen underkender højesteret en appelafgørelse og giver Trumps administration lov til at tage pengene, mens andre retssager omkring sagen verserer. Og da appelsagerne sandsynligvis vil tage mange måneder, kan Trump udnytte tiden til at opføre muren, indtil sagen returnerer til højesteret på ny efter yderligere sagsbehandling ved appelretten.

Hele striden om at tage pengene til at bygge en mur for midler, der er afsat til militæret, udspringer af, at Trump i februar erklærede undtagelsestilstand for at få bygget sin lovede mur på grænsen til Mexico.

Det gjorde han, efter at Kongressen flere gange havde sagt nej til at give ham 5,7 mia. dollar til et byggeri af en over 320 kilometer lang betonmur.

Demokraterne er rasende over, at præsidenten i stedet tog det ultimative magtmiddel i brug – at erklære undtagelsestilstand.

En stribe republikanere i Kongressen har også på det kraftigste advaret præsidenten mod at tage dette magtmiddel i brug. De mener, at han spiller et farligt spil og udfordrer hele grundlaget for det demokratiske system, hvor det er de folkevalgte, der vedtager landets love.

Frygten er ikke mindst, at det vil danne præcedens, så en senere demokratisk præsident på lignende vis vil kunne erklære undtagelsestilstand og dermed kortslutte de normale politiske processer. Det kan for eksempel ske for at gennemtvinge den store klimapakke, som Demokraterne ønsker i deres kamp mod menneskeskabte klimaforandringer.

Nancy Pelosi, Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, har også advaret om, at en demokratisk præsident vil kunne indføre strengere våbenkontrol – et andet stort tema for Demokraterne – ved at erklære undtagelsestilstand, hvis Trump kan gøre det for at få finansiering til sin mur.

Trumps fordel er dog, at højesteret domineres af republikansk-udpegede dommere. Deres beslutning om muren mod Mexico vil uden tvivl skabe fornyet diskussion om højesterets magt over de folkevalgte.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA