Trump lovede lyn-exit fra Syrien: Nu sår toprådgiver tvivl om planen

Præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver lægger op til en betinget og trinvis tilbagetrækning fra det borgerkrigsramte land.

USAs præsident Donald Trump ses her med sin nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton (t.h.) og den nu afgåede stabschef John Kelly under sommerens G7-topmøde i La Malbaie, Quebec. Fold sammen
Læs mere
Foto: LARS HAGBERG

Præsident Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, modsage søndag Trumps beslutning om en hurtig tilbagetrækning fra Syrien. I stedet fremlagde han en række forudsætninger for en tilbagetrækning, der kan fastholde de amerikanske styrker i landet i måneder hvis ikke ligefrem år.

Bolton sagde under et besøg i Israel, at de amerikanske styrker vil forblive i Syrien, indtil de sidste rester af Islamisk Stat (IS) er nedkæmpet, og Tyrkiet har stillet garantier for, at det ikke vil angribe USAs kurdiske allierede. Han har sammen med andre højtstående rådgivere i Det Hvide Hus ført en diskret kampagne for at sænke tempoet for Trumps beslutning og berolige allierede som Israel.

»Vi mener ikke, tyrkerne bør indlede militære aktioner, som ikke er fuldt koordineret og aftalt med USA - så de i hvert fald ikke truer vores styrker,« sagde Bolton i Jerusalem, inden han tirsdag fortsætter til Tyrkiet.

John Boltons kommentar knytter et element til Trumps strategi, som præsidenten selv undlod, da han den 19. december bekendtgjorde, at USA vil trække sig ud af Syrien i løbet af 30 dage: Nemlig at visse betingelser skal være indfriet, før en tilbagetrækning kan komme på tale.

Bemærkningerne afspejler også det kaos, præsidentens beslutning har efterladt. Både hans egne medarbejdere og udenlandske allierede blev taget på sengen, og fra forsvarsministeriet lød kritikken, at det var logistisk umuligt og strategisk uklogt. Forsvarsminister Jim Mattis trak sig fra posten i løbet af få timer efter bekendtgørelsen, og lørdag fulgte ministeriets stabschef, Kevin Sweeney, efter.

Tre kriterier

Bolton sagde søndag, at han forventer, de amerikanske styrker med tiden helt vil forlade det nordøstlige Syrien, hvor hovedparten af de 2.000 amerikanske soldater i dag opholder sig. Omvendt gav han sig til at argumentere for at beholde noget personnel i den sydøstlige del af landet, hvorfra de overvåger trafikken af iranske soldater og våben.

Senator Lindsay Graham

»Vi kan ikke lade Iran få kontrol over oliefelterne, vi kan ikke lade tyrkerne slagte kurderne og vi kan ikke tillade, at IS vender tilbage.«


I september sidste år - og tre måneder før præsident Trumps beslutning om tilbagetrækning - sagde Bolton, at USA ville forblive i Syrien lige så længe, der var iranske soldater i landet.

I TV-stationen CBS' program »Face the Nation« sammenfattede senator Lindsay Graham fra South Carolina situationen: »Præsidenten sætter tempoet ned og genovervejer sin politik i lyset af tre målsætninger. Vi kan ikke lade Iran få kontrol over oliefelterne, vi kan ikke lade tyrkerne slagte kurderne og vi kan ikke tillade, at IS vender tilbage.«

Bestræbelsen på at trække lidt i land i forhold til præsident Trumps hurtige tilbagetrækning er blevet mere synlig i de seneste dage, selv om John Bolton har sørget for at undgå en åben konfrontation med præsidenten som den, Jim Mattis satte navn og stilling ind på. Under en briefing fredag om udenrigsministerens forestående besøg i Mellemøsten sagde en embedsmand fra ministeriet, at der ikke var nogen fast tidsplan for en amerikansk tilbagetrækning.

Da Trump søndag blev spurgt direkte om sagen, svarede han, at han »aldrig havde sagt, vi ville gøre det så hurtigt.« I en video fra bekendtgørelsen i december kan man ellers høre Trump sige, at »vores drenge og unge kvinder, vores  mænd... de kommer alle sammen hjem, og de kommer hjem nu.«

Senere ændrede han det til fire måneder, men nu synes også denne tidsplan at være tvivlsom.

Oversættelse: Lars Rosenkvist