Rudy Giuliani fortalte, hvordan han blev overfaldet. Nu er videooptagelserne dukket op – og fortæller en anden historie

Overfaldet på Rudy Giuliani understregede meget godt den tidligere borgmesters pointe. Nemlig at New York City har udviklet sig til virkelighedens Gotham med stigende kriminalitet. Der er bare et problem. Flere detaljer om det påståede overfald passer ikke, viser videooptagelser.

Det er en både vild og voldsom historie, som New York Citys tidligere borgmester, Rudy Giuliani, har fortalt til flere amerikanske medier.

Under et besøg i et supermarked på Staten Island mærkede 78-årige Rudy Giuliani pludselig, hvad han beskriver som et hårdt slag i ryggen, der har efterladt ham med smerter.