Det var næsten for tykt. Da Joe Biden for to uger tog imod spørgsmål fra journalister, holdt Demokraternes præsidentkandidat en blok så tydeligt frem i hånden, at en fotograf fra AP med lethed kunne zoome ind og fange, hvad han havde griflet ned.
Kamala Harris' navn stod øverst på blokken. Lige under stod der lutter lovprisninger. »Talentfuld«. »Stor hjælp for kampagnen«. »Stor respekt for hende«. »Har ført kampagne med mig og Jill«. Vi skal vende tilbage til, om afsløringen af noterne var overlagt eller en dum fejl.
Og i første omgang blot konstatere, at det tirsdag endelig stod klart, at han rent faktisk valgte senator Kamala Harris fra Californien som sin vicepræsidentkandidat.
Og dermed blev hans valg til syvende og sidst heller ikke den store overraskelse.
For den jurauddannede Kamala Harris, datter af en indisk mor og en jamaicansk far, som begge indvandrede til USA i 60erne, er kontinuerligt blevet anset som storfavoritten i feltet af et dusin mulige emner, der løbende er nævnt som værende inde i billedet.
Hvorfor?
Fordi hun på alle parametre passede bedst i forhold til, hvad der har været på Bidens ønskeseddel.
For det første er hun kvinde, hvilket Biden allerede annoncerede midt i marts var et af hans krav, og hvilket er et vigtigt signal for at tiltrække kvindelige vælgere og understrege pointen om, at Demokraterne er et parti for ligestilling.
For det andet er hun sort, hvilket kun blev et mere påtrængende krav efter sommerens protester imod politivold mod sorte. Derudover var Biden under stort pres for at vælge en sort kvinde som vicepræsidentkandidat for første gang i historien, eftersom det var sorte vælgere, der var afgørende for hans nominering.
Signalerer fornyelse og generationsskifte
For det tredje er hun erfaren, og hendes erfaring er bred – fra statsanklager i Californien til senator i Washington – hvilket giver hende tyngde.
For det fjerde er hun yngre – 55 år – og signalerer i modsætning til Biden fornyelse og generationsskifte.
Tidligere præsident Barack Obama skriver på Twitter, at han mener, at Kamala Harris er »mere end forberedt på jobbet«.
For det femte er hun skarp, hvilket amerikanerne har oplevet ved selvsyn under høringer i Senatet, hvor hun har manifesteret sig som en kontant afhører af vidner, som hun har grillet.
Derudover er hun på samme tid et imødekommende smil og en terrier, der bider sig fast, og hun synes svær at køre om hjørner med.
Ironisk nok fik Joe Biden selv det sidste at føle sidste sommer, da hun jagtede nomineringen som partiets præsidentkandidat, og under den første TV-debat angreb Bidens historik i forhold til race og borgerrettigheder.
Hun gav ham på puklen for at have fremhævet sit fine samarbejde med to politikere, der kæmpede for raceadskillelse.
»Det var sårende,« sagde Kamala Harris.
Harris angreb også Biden for i 70erne at have modarbejdet at »busse« sorte børn til skoler i hvide kvarterer for at fremme integrationen. Hun beskrev en lille pige, der blev hjulpet frem i livet ved at være blevet »busset« i skole på denne måde.
»Den lille pige var mig,« tilføjede hun i en i dag berømt sætning.
Angrebet på Biden gav hende umiddelbart et stort løft i meningsmålingerne på bekostning af Biden – men det forsvandt hurtigt igen.
Og så er vi fremme ved noget af det, som bekymrer nogle topdemokrater.
For selv om Kamala Harris lagde formidabelt ud, da hun annoncerede sit præsidentkandidatur i Oakland i januar 2019 – begivenheden tiltrak hele 22.000 mennesker – endte hun med at føre en blodfattig kampagne.
Ofte undveg hun kritiske spørgsmål under debatter, og der voksende en kritik frem om, at hun havde svært vise en mere privat og personlig side af sig selv, hvilket betød, at folk ikke rigtig vidste, hvem hun var, og hvad hun stod for.
Allerede i december sidste år trak hun sig fra ræset, da hun med støtte fra blot 3,4 procent af Demokraternes vælgere var langt efter førerfeltet af demokratiske kandidater.
Derudover er der topdemokrater, som ikke har fuld tillid til, at Kamala Harris vil være 100 procent loyal over for Joe Biden, sådan som han selv gik for at være over for Barack Obama under sine otte år som vicepræsident.
Den tidligere demokratiske senator Chris Dodd, der har været en del af det hold, som for Biden har gransket mulige kandidater, var angiveligt målløs over hendes svar, da hun under et interview blev spurgt til sit angreb på Biden sidste år.
»Hun grinede, og sagde »det er politik«. Hun udviste ingen anger,« har Dodd ifølge Politico fortalt til en Biden-donor.
Var nær ven med Bidens afdøde søn
Men hans kommentarer har udløst fordømmelse fra ikke mindst indflydelsesrige demokratiske kvinder, der mener, at Harris på den måde blev holdt op på standarder, der ikke ville gælde, hvis hun var en mand.
Biden har da også gentagne gange hyldet Harris offentligt. Desuden var hun nær ven med hans ældste søn, Beau, der døde af kræft i 2015.
Og så er vi tilbage ved notesblokken. For Joe Biden havde mellem sine lovprisninger også skrevet noget andet – »bær ikke nag«.
Og det var måske det egentlige budskab, han ønskede at sende, da han »tilfældigvis« kom til at holde sin blok op, så hele verden kunne læse med.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
