Og så blev det Trumps advokats tur til at begå selvmål med et tweet midt under høring af hovedvidner

Han kunne ikke holde sig i ro, men denne gang var der ikke tale om Donald Trump personligt, men hans kulørte og altid brusende advokat, Rudy Giuliani, der greb ud efter sin telefon og gav sin uforbeholdne mening til kende på Twitter midt under en central åben høring af hovedvidner i Kongressen.

Med en påstand, der var faktuel forkert, i et forsøg på at forsvare sig selv og præsidenten under en proces med høringer, der kan føre frem til en rigsretssag mod Donald Trump, og som denne tirsdag heller ikke faldt fordelagtigt ud for præsidenten. Tværtimod.

Fire vidner var sat til at blive afhørt af efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, herunder oberstløjtnant Alexander Vindman, og han leverede på overbevisende vis stærkt skyts til Demokraternes forsøg på at bygge en rigsretssag imod præsidenten.

Så lad os lige opholde os ved ham – hvem Alexander Vindman egentlig er, og hvad han sagde – før vi kommer tilbage til Rudy Giuliani og hans tweet.

Alexander Vindman har i over 20 år gjort tjeneste i det amerikanske militær og er en dekoreret Irak-veteran, en amerikansk patriot, der mødte op til sin høring i uniform med sine hædersbevisninger på jakken. Derudover taler han flydende russisk og ukrainsk, og samlet set er det, hvad der har gjort ham til Trumps ekspert på Ukraine og har givet ham en plads i præsidentens nationale sikkerhedsråd.

Derfor lyttede han også med under den telefonsamtale 25. juli, som Donald Trump havde med Ukraines præsident, Volodymyr Selenskyj, der udgør selve rygraden i den sag, som Demokraterne forsøger at bygge imod Trump.

Under samtalen pressede Trump den ukrainske præsident for at iværksætte efterforskning af tidligere vicepræsident Joe Biden, hans søn Hunter og en konspirationsteori om, at Ukraine i stedet for Rusland blandede sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Ifølge Demokraterne misbrugte Trump dermed sit embede til at forsøge at få »snavs« på en politisk rival – Joe Biden er en af favoritterne til at blive Trumps udfordrer ved præsidentvalget i 2020 – med hjælp fra en fremmed magt.

For vidnerne er det afgørende at fremstå troværdige under de TV-transmitterede høringer, og selv for republikanske iagttagere gjorde det indtryk, at Alexander Vindman indledningsvist fortalte om sin egen fars flugt fra Sovjetunionen til USA for årtier siden. Fra et undertrykkende regime til et frit demokrati.

»Jeg har dedikeret hele mit professionelle virke til USA,« sagde Alexander Vindman.

»Far, at jeg sidder her i dag i den amerikanske kongres, talende til vores folkevalgte politikere, er et bevis på, at du tog det rigtige valg for 40 år siden om at forlade Sovjetunionen og komme her til USA i jagten på et bedre liv,« sagde han. »Vær ikke bekymret, jeg har det fint med at fortælle sandheden.«

Og så gik det ellers løs.

Han fortalte om, hvordan Giuliani på vegne af Trump havde iværksat en »falsk fortælling« om Biden-familien for i sidste ende at få Ukraines præsident til at acceptere korruptionsundersøgelse af Joe Biden og hans søn for at få udbetalt tilbageholdt militærbistand på 391 mio. dollar for at kunne stå op imod den russiske aggression i Ukraine.

Allerede i foråret var han blevet opmærksom på to forstyrrende aktører – primært Rudolph Giuliani og Ukraines daværende statsanklager Jurij Lutsenko – havde fremmet »falske oplysninger, der undergravede USAs Ukraine-politik«, sagde Vindman.

»Det Nationale Sikkerhedsråd og dets partnere, herunder Udenrigsministeriet, blev mere og mere bekymret over den indflydelse, som sådan information havde på vores lands evne til at nå vores nationale sikkerhedsmål,« sagde Alexander Vindman.

Han fortalte om, hvordan dette politiske spil ville »underminere« amerikanske sikkerhedsinteresser i Ukraine ved »at fremme Ruslands strategiske mål i regionen«.

Og han fortalte om, hvorfor han fandt Trumps telefonsamtale 25. juli med Selenskyj »upassende«, og hvorfor han bagefter rapporterede den ind til advokaterne i Det Hvide Hus.

Et ord forsvundet fra udskrift

»Jeg var bekymret over opkaldet. Hvad jeg hørte var forkert, og jeg rapporterede mine bekymringer til Eisenberg,« sagde Alexander Vindman med henvisning til en højtstående advokat i Det Hvide Hus.

»Det er upassende for præsidenten for De Forenede Stater at kræve, at en udenlandsk regering undersøger en amerikansk borger og politisk modstander.«

Alexander Vindman fortalte også, hvordan der manglede et ord – Burisma – i det udskrift af Trumps samtale med Selenskyj, som Det Hvide Hus offentliggjorde i september, efter at være kommet under pres af, at en »whistleblower« havde indleveret en klage over samtalen.

Burisma er navnet på det ukrainske energiselskab, som Hunter Biden havde en bestyrelsespost i, alt imens hans far var USAs vicepræsident og forsøgte at få fjernet den daværende ukrainske statsanklager fra sin post.

Trump har hævdet, at dette dækkede over, at Joe Biden blot ville have anklageren fjernet for at sikre, at Burisma og hans søn ikke blev undersøgt for korruption. Men der er ingen dokumentation for påstanden om, at Bidens begik korruption.

Joe Biden pressede ligesom EU, herunder Danmark, på for fyringen, da de derimod mente, at statsanklageren ikke gjorde nok for at forfølge korruption.

Vindman sagde, at han ikke havde set det som en »betydelig udeladelse«, at ordet »Burisma« ikke var med i den offentliggjorte udskrift.

»De mennesker, der laver disse udskrifter, gør det så godt, de kan,« sagde han.

Men et andet vidne, Jennifer Williams, sekretær til vicepræsident Mike Pence, som også lyttede med under telefonsamtalen, kunne også huske, at ordet »Burisma« blev nævnt.

Og alt i alt skaber det en mistanke om, at Ukraines præsident allerede forud for samtalen med Donald Trump, var blevet forberedt på, at den amerikanske præsident ville kræve en undersøgelse af Joe og Hunter Biden.

Jennifer Williams, der har lyttet med under »et dusin« af Trumps samtaler, beskrev som Alexander Vindman også samtalen med den ukrainske præsident som upassende.

Både Wiliams og Vindman vedstod dog også, at der var en »potentiel« mulighed for en interessekonflikt i, at Hunter Biden arbejdede for Burisma, mens hans far var amerikansk vicepræsident.

Helt overordnet ændrer de nye høringer ikke på, at Demokraterne og Republikanerne står stejlt over for hinanden i forhold til en mulig rigsretssag.

Eksempelvis var det republikanske medlem af Repræsentanterne Hus, Mike Conway, upåvirket af Vindmans bekymringer for den nationale sikkerhed.

»Det er hans oversættelse af tingene. Han udlægger ikke, hvad der er det upassende – det er hans holdning,« siger han til The Guardian.

Det republikanske medlem af efterretnigsudvalget, Steve Castor, afslørede også en overraskende ny oplysning under sin udspørgen af Alexander Vindman - at vidnet var blevet tilbudt et job som ukrainsk forsvarsminister.

Vindman sagde, at det var et »latterligt« tilbud, og at han var amerikaner og i øvrigt aldrig havde overvejet det, men afvist det blankt.

Trods nyhedsværdien er spørgsmålet, om det var et forsøg på at sætte spørgsmålstegn ved hans amerikanske patriotisme, at det blev bragt op.

Vindman påpegede, at der var to andre amerikanske embedsmænd til stede, da han blev spurgt, og at han selv slet ikke tog det seriøst, men så det som en joke.

»Hele forestillingen er temmelig komisk. At jeg blev bedt om at overveje, om jeg ville være forsvarsminister,« sagde han.

Men hvad var det så med Rudy Giulianis tweet?

»Kongressen og Forfatningen fastsætter betingelser om, at det er præsidentens pligt at efterforske forbrydelser og/eller korruption i lande, vi giver penge til. @ RealDonaldTrump opfyldte sin juridiske forpligtelse,« skrev Trumps personlige advokat som et nyt forsvar for det passerede.

Men det er ikke korrekt. Forfatningen kræver ikke, at præsidenten efterforsker og udrydder korruption i lande, der modtager amerikansk bistand.

I fredags var det Trump, der vakte stor opmærksomhed med et tweet midt under en høring.

Eftersom han angreb sin fyrede Ukraine-ambassadør, Marie Yavanovitch, midt under hendes høring, risikerer Donald Trump nu, at en mulig rigsretssag imod ham udvides med et punkt om »intimidering af vidner«.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA