Ny teknologi frygtes at skabe »næste bølge af angreb mod USA og andre vestlige demokratier«

Efterretningstjenester er dybt bekymrede, og skræmte lovgivere i Washington forbereder nu forbud mod »deepfake«, der frygtes at blive næste trin i en ny russisk informationskrig forud for præsidentvalget i 2020. En krigsførelse som kan undergrave demokratier.

US-IT-MEDIA-POLITICS
Instruktør og skuespiller Jordan Peele (til højre på skærmen) lavede med teknologiens hjælp sidste år en perfekt udgave af Barack Obama for at vise, hvor grotesk man kan bruge »deepfake« til at sende falske videoer ud, uden at det for det almindelige øje er til at afsløre.  Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBERT LEVER

Kan du huske, da Barack Obama for et lille år siden kaldte præsident Donald Trump for en »total og fuldstændig idiot«?

I sin velkendte, rolige stil afleverede han i en video budskabet, der kunne ophidse vælgere og måske endda afgøre et valg, hvis ordene var faldet i en slutspurt i en valgkamp mellem de to. Nu var der bare det ved det, at det var den amerikanske skuespiller Jordan Peele, der fejlfrit udgav sig for at være Barack Obama i en såkaldt kunstig intelligens-fremstillet video.

En video som fik det til at ligne den tidligere præsident på en prik og med præcis Obamas ansigt, stemme og kropssprog.

Peele skabte videoen sammen med mediet BuzzFeed som en advarsel om, hvor farlig den nye teknologi »deepfake« kan blive.

Ikke mindst når ondsindede aktører – herunder udenlandske regeringer – ønsker at undergrave et demokratisk valg i et andet land og påvirke resultatet, sådan som USA oplevede under præsidentvalget i 2016, hvor Rusland søgte at hjælpe Trump til magten med falske budskaber på de sociale medier.

Amerikanske efterretningstjenester og lovgivere i Washington er stærkt bekymrede og frygter, at deepfake bliver næste trin i en ny russisk informationskrig op til præsidentvalget i 2020.

De ser den nye teknologi som en trussel mod det vestlige demokrati, og som en teknologi der kan fremprovokere uroligheder, indre splittelse og splid mellem alt fra køn til religioner og politiske modstandere i et land.

I december fremlagde den republikanske senator, Ben Sasse, et lovforslag for at kriminalisere ondsindet skabelse og udbredelse af deepfake, men da forslaget blev fremlagt dagen før nedlukningen af dele af den offentlige sektor, druknede det umiddelbart. Men Sasse er nu på vej til at fremsætte lovforslaget igen.

»Deepfakes – videoer af ting, som aldrig blev optaget og aldrig sagt – kan nu skræddersyes til at splitte amerikanerne og kaste benzin på bålet i stort set enhver kulturkrig,« siger han til mediet Axios.

Det amerikanske forsvarsministerium har sat forskere på tværs af USA til at forsøge at udvikle måder til at afsløre, hvornår en video i virkeligheden blot er manipuleret.

Senator Ben Sasse

»Deep Fake (...) kan nu skræddersyes til at splitte amerikanerne og kaste benzin på bålet i stort set enhver kulturkrig«


Blandt andre Demokraternes Adam Schiff, der for nylig overtog formandsposten for efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, skrev i september til direktøren for national sikkerhed, Dan Coates, og udtrykte bekymring over, at deepfake-teknologien »snart kan bruges af ondsindede udenlandske aktører«.

»I takt med at deepfake-teknologien bliver mere avanceret og mere tilgængelig, kan den udgøre en trussel mod USAs offentlige orden og nationale sikkerhed og få store konsekvenser for offensive kampagner rettet mod USA,« skrev gruppen af bekymrede lovgivere ifølge CNN.

Deres bekymring er kun vokset efter, at den særlige undersøger af russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016, Robert Mueller, har fremlagt et anklageskrift mod et russisk firma for at have udbredt tusindvis af falske annoncer på Facebook og Twitter op til valget og et andet imod russiske agenter for at have hacket og lækket e-mail og dokumenter fra Demokraternes kampagne.

»Under valget i 2016 var min største frygt, at russerne ville dumpe falske dokumenter ned blandt de ægte. Eller værre endnu – tilføje falske passager i ægte e-mail. Det er stadig en stor bekymring for 2020-valget. Ligesom muligheden for at bruge deepfake repræsenterer endnu en farlig eskalering af cyberindblanding i vores demokrati,« siger Adam Schiff til CNN.

Under en senatshøring sidste år sagde den republikanske senator, Marco Rubio, at han tror på, at deepfake vil blive brugt i den »næste bølge af angreb mod USA og andre vestlige demokratier«.

Han beskrev i den anledning et scenarie, hvor en falsk video eller et lydklip udbredes kort før valget. Hvorefter det falske budskab går viralt og citeres af traditionelle medier, inden analytikere når at konkludere, at det er et falskneri, som påvirker vælgerne inden afgivelsen af deres stemme.

Men mens lovgivere overvejer forbud imod deepfake, argumenterer andre, såsom store dele af filmindustrien i Hollywood, imod at gøre det kriminelt med det argument, at det vil gå ud over den forfatningssikrede ytringsfrihed til for eksempel at lave parodier på videoer.

Også selv om deepfake til dels har indtaget den mest gustne del af filmindustrien på en grænseoverskridende måde – nemlig ved i pornofilm at sætte kendtes ansigter på kroppe, der ikke er deres egne.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA