Nu bliver det nemmere for Trump at genindtage Det Hvide Hus: Delstat ændrer valgprocedure

En lovændring i delstaten Georgia gør det sværere at brevstemme fremover. Det sker efter et valg, hvor rekordmange deltog. Ændringen kan potentielt få stor betydning i fremtiden.

Ny procedure for stemmeafgivelser i delstaten Georgia kan gøre det nemmere for Donald Trump at blive valgt, hvis han agter at stille op til præsidentposten i 2024. Arkivfoto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Et nederlag for demokratiet.

Sådan lyder anklagerne, efter at den amerikanske delstat Georgia har vedtaget en ny lov, der medfører omfattende begrænsninger ved stemmeafgivelse i staten. Vedtagelsen betyder i praksis, at det bliver sværere at brevstemme. En metode, der blev afgørende ved det seneste valg, hvor det lykkedes Demokraterne at vinde Georgia over Republikanerne.

Det skriver CNN og The Guardian.

Loven blev underskrevet tidligt fredag morgen dansk tid af den republikanske guvernør Brian Kemp, der i sin tale betonede, at der var »behov for betydelige reformer« for afholdelse af valg:

»Der er uden tvivl mange alarmerende problemer med, hvordan valget blev håndteret, og disse problemer førte forståeligt nok til en tillidskrise.«

Ændringen medfører, at det fremover kræves, at vælgerne indsender id-oplysninger både ved brevafstemning, og hvis de vælger at møde op ved stemmeboksene. Det forventes at begrænse brugen af brevstemmer. Samtidig begrænses perioden, hvor der kan brevstemmes, fra ni til fire uger.

Den demokratiske senator Gloria Butler vurderer, at lovforslaget ville gøre det sværere at stemme, og at det især vil ramme fattige og handicappede.

»Vi er vidne til et massivt og beskæmmende angreb på stemmeretten ulig noget, vi har set siden Jim Crow-tiden,« sagde hun inden den afgørende afstemning.

Jim Crow-lovene var en række love gældende helt frem til 1965 i flere amerikanske stater, der medførte, at den sorte befolkningsgruppe blev påført en række ulemper i forhold til den hvide befolkningsgruppe. Lovene påbød blandt andet en adskillelse ved offentligt tilgængelige områder.

»Dette lovforslag handler om muligheden for at beholde kontrol og beholde magten for enhver pris,« sagde Jen Jordan, en demokratisk senator, da lovforslaget blev stemt igennem.

Brad Raffensperger, der er ansvarlig for valg i Georgia, kom på alles læber, da han i januar nægtede at finde over 11.000 ekstra stemmer til Donald Trump, der skulle hjælpe ham med at sikre et genvalg som præsident. Fold sammen
Læs mere
Foto: Elijah Nouvelage/Reuters/Ritzau Scanpix.

I forbindelse med vedtagelsen af nye lov blev det også besluttet, at delstatens politikere, der i øjeblikket er domineret af republikanere, fremover skal udpege et flertal af medlemmerne i valgkomiteen. Denne bestemmelse tager magten fra Georgias valgansvarlige, republikaneren Brad Raffensperger, der blev kendt for at gå imod Trump ved det seneste valg, hvor Donald Trump ønskede, at Brad Raffensperger skulle »finde« 11.000 ekstra republikanske stemmer, der skulle sikre ham en sejr i delstaten.

Intet tegn på svindel

Den nye lov kommer i kølvandet på en rekordstor deltagelse ved valget først i november og dernæst ved omvalget i januar. Særligt stemte langt flere sorte og andre mindretalsvælgere end normalt.

Og det er netop stigningen i de befolkningsgrupper, der nu får demokrater og en række organisationer til at kritisere de republikanske politikere i delstaten, da det ses som et forsøg på at gøre det sværere for grupper, der normalt stemmer demokratisk, at stemme, da undersøgelser har vist, at demokrater er mere tilbøjelige til at brevstemme end republikanere.

Republikanerne forsvarer sig med, at de udvider mulighederne for at stemme i weekenden, hvor mange sorte traditionelt ofte stemmer, og at lovforslaget derfor faktisk er en »udvidelse af vælgeradgangen«.

»Lovforslaget udvider i høj grad tilgængeligheden for ​​vælgerne i Georgia. Samtidig højnes sikkerheden ved stemmeafgivelsen,« forklarer republikaneren Barry Fleming, der stod for lovforslaget, der ifølge ham skal sikre »vælgernes tillid«.

Det sker, til trods for at det ikke er bevist, at der fandt bedrageri eller svindel sted ved valgene i november og januar.

Demokrater og stemmerettighedsgrupper forventes at anlægge en række retssager, der udfordrer foranstaltningen, skriver The New York Times.