Man må forstå 17-årige El Martinez, hvis man vil forstå et stort værdipolitisk opgør i USA om retten til selv at vælge køn og identitet, og som i dag er blevet en central del af den amerikanske præsidentvalgkamp.
El Martinez ser sig som »nonbinær«, altså hverken mand eller kvinde, men et flydende køn, der hverken bekender sig fuldt ud til mande- eller kvindekønnet, og derfor vil omtales som »de« eller »dem«.
»Jeg er, hvem jeg ønsker at være, og jeg klæder mig, lige som jeg vil. Jeg kan have neglelak på eller øreringe eller noget andet, og jeg kan også bære jakkesæt og slips,« som El Martinez har sagt til CBS Boston.
Da El Martinez for to år siden gik efter at få kørekort, var det derfor med et ønske om at kunne optræde som noget andet end »mand« eller »kvinde« på kørekortet. Men det var ikke muligt. Så El Martinez skrev til sin lokale præsident for Senatet i Massachusetts, demokraten Karen Spilka.
Jeg kan have neglelak på eller øreringe eller noget andet, og jeg kan også bære jakkesæt og slips.El Martinez
For nylig blev loven ændret, så Massachusetts sammen med mindst 14 andre delstater nu tillader at tilføje et »X« for non binære ud over det hidtidige »M« for »Male« – altså mand – og »F« for »female« – altså kvinde.
Det er dog ikke sket uden store sværdslag.
Det republikanske parti var stærk modstander, og for at udstille hvad partiet opfattede som forkert – at man nu skulle kunne vælge et tredje og flydende køn på kørekortet i stedet for et af de to biologisk bestemte – foreslog republikaneren James J. Lyons jr., at bilister fremover skulle kunne vælge mellem hele 29 slags køn på deres kørekort, herunder »pankønnet« og »queer«. Hans forslag var en bevidst overdrivelse.
»Han udtrykte en bekymring, som mange har, selv folk på venstrefløjen: At det her er en glidebane omkring identitet og ‘hvor vil det ende?’« siger Ev Evnen, direktør for en af forkæmperne for loven, Massachusetts Transgender Political Coalition, til New York Times.
Men Elizabeth Warren, der er valgt som senator i Massachusetts, bruger det aktivt i sin valgkamp for at blive USAs første kvindelige præsident og ændrede tidligere på året i sin biografi på sin Twitter-profil sin identitet til »hun/hende«.
Umiddelbart blot to ord – men i LGBTQ-miljøet og ikke mindst den yngre generation i USA er det at inkludere stedord på sine sociale medieprofiler i stigende grad blevet lig med at indikere solidaritet med transseksuelle og non binære.
På denne måde – ved at påpege sin egen identitet – ville Warren signalere, at hun forpligter sig til at køre en inkluderende kampagne, og at enhver person skal vide, at de er velkomne i hendes bevægelse.
»Enhver person fortjener at blive behandlet med værdighed og respekt, og det begynder med at bruge de korrekte stedord. Jeg er Elizabeth. Mine stedord er hun/hende/hendes. Og jeg vil kæmpe for at bygge et Amerika, hvor enhver føler sig set og respekteret,« har Warren selv skrevet på Twitter.
»Jeg elsker dette, Warren,« lyder det fra Anna Thropology i kommentarsporet.
Reaktionerne har dog langt fra kun været positive.
»Åh Gud! Enhver som har behov for at »identificere« sig med stedord behøver psykologisk hjælp,« skriver en anden kvinde, Phoebe Ann.
Under præsident Barack Obamas år ved magten var det en værdikamp for Demokraterne at skabe bedre forhold for homoseksuelle, og da Højesteret i 2015 fastslog, at det er en forfatningsmæssig ret for homoseksuelle at kunne gifte sig på lige fod med heteroseksuelle, lod Obama symbolsk Det Hvide Hus oplyse i farverne fra regnbueflaget.

De seneste år har demokraters værdikamp været fokuseret på at give transkønnede og nonbinære ligestilling og respekt, og dermed handler ligestillingsdebatten nu mere om kønsidentitet.
Eller sagt på en anden måde: Tidligere handlede det om, hvem du gik i seng med. Nu handler det om, hvem du går i seng som, som New York Times påpeger.
Begge dele udfordrer den biologiske orden, det kristne Amerika og for mange skabelsesberetningen og Biblens ord om manden og kvinden.
Jeg ønsker at respektere deres udfordringer, men brugen af »dem« for en enkelt person forekommer mig skør.Jocelyn Doane
I foråret 2018 annoncerede præsident Trump, at han ville forbyde transkønnede at gøre tjeneste i militæret.
Frygten blandt demokrater er, at beslutningen vil fremmedgøre og udsætte transkønnede for endnu mere mobning, racisme og hadforbrydelser, end de allerede lider under.
Lovligheden af præsidentens beslutning er fortsat under behandling af domstolene.
En del af antipatien imod nonbinære bunder øjensynligt også i forskellige opfattelse mellem generationer.
Over en tredjedel af amerikanere, der er teenagere eller i begyndelsen af tyverne, kender i dag nogle, som bruger kønsneutrale stedord ifølge en undersøgelse fra Pew Research. Det er dobbelt så mange, som dem der er i fyrrene og tre gange så mange som dem, der er i halvtredserne eller tresserne.
»Dette er muligvis en aldersproblematik,« siger Jocelyn Doane, der på Hawaii længe har været en forkæmper for progressive tiltag, til New York Times. Men også hun har kæmpet med sig selv om at støtte en lov på Hawaii om at lade nonbinære få kønsneutrale anvisninger på kørekort.
»Jeg ønsker at respektere deres udfordringer, men brugen af »dem« for en enkelt person forekommer mig skør.«
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA