Amy Klobuchar har prøvet noget, som må gøre smerteligt ondt på de fleste. Hun har måttet konfrontere sin far i retten.
Det var tilbage i 1993, hvor hendes far – en journalistisk legende i hendes hjemby Minneapolis i Minnesota – var blevet anholdt for spirituskørsel og endda havde skrevet om det i en klumme på forsiden af sin avis. Dengang var Amy Klobuchar en ung advokat, og under et retsmøde imod faderen indtog hun vidneskranken. Men hun var der ikke for at forsvare ham.
Hun så sin far dybt i øjnene og afleverede så et klart budskab.
»Jeg fortalte ham, at jeg elskede ham,« har hun fortalt Washington Post: »Og at jeg altid ville elske ham. Men at han havde brug for hjælp.«
Retssagen var en kulmination på en årrække, der havde slidt på Amy Klobuchar.
Hvis man føler sig klemt midt i alle ekstremerne i politik, og man er træt af støj og vrøvl, så vil man føle sig hjemme hos mig.Amy Klobuchar
Der var dengang, hvor hendes far skrev en klumme i avisen om sin skilsmisse fra Amy Klobuchars mor, Rose. Der var dengang, hvor han kom fuld hjem og havde glemt hendes fødselsdag. Og der var dengang, hvor de sammen kørte til en bar efter en amerikansk fodboldkamp med de lokale Minnesota Vikings, og hun drak en 7Up, mens han drak af en flaske, som han foregav blot indeholdt mundskyl.
En destruktiv adfærd, men også en adfærd, der formede Amy Klobuchar til at blive den kontante »no bullshit«-senator, som hun har været siden 2007, og som mandag gav hende sit gennembrud i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.
Efter længe at være blevet set som en af stjernerne i det store felt af kandidater – men hverken at have formået at slå igennem i meningsmålinger eller ved det første delstatsvalg i Iowa i sidste uge – kom gennembruddet i mandags ved primærvalget i New Hampshire.
Hun kom her ind på en tredjeplads lige efter Bernie Sanders og Pete Buttigieg, og med stærkt faldende støtte til den venstreorienterede senator Elizabeth Warren ligner den mere midstsøgende Amy Klobuchar nu det mest oplagte – og muligvis eneste – bud på en kvindelig demokratisk præsidentkandidat.
»Hallo Amerika, jeg er Amy Klobuchar, og jeg vil slå Donald Trump,« sprudlede Amy Klobuchar i sin takketale på valgnatten mandag.
Men hvorfor dette pludselige gennembrud, og hvad står hun egentlig for?
Artiklen fortsætter under billedet.
Ingen tvivl hersker der om, at hun fik et kæmpe løft af sin stærke præstation i den sidste TV-debat op mod primærvalget mellem de demokratiske præsidentkandidater.
Her angreb hun frontløberen blandt de midtsøgende kandidater, Pete Buttigieg, for med sine otte år som borgmester i provinsbyen South Bend at være for uerfaren til at være præsident.
Det har hun for så vidt gjort mange gange før, men denne gang vakte det genklang hos vælgerne, og hun stjal både moderate stemmer fra ham og fra tidligere vicepræsident Joe Biden, hvis kampagne er i frit fald.
Kampen om at blive en midtsøgende demokratisk præsidentkandidat står dermed nu mellem Amy Klobuchar, Pete Buttigieg og den store joker, rigmanden Michael Bloomberg, som de demokratiske vælgere først kan stemme på fra og med »Super Tuesday« den 3. marts.
Demokratisk pragmatisme
Selv er hun kendt for sin demokratiske pragmatisme, og hun er kendt for at have stemt flere gange sammen med Trump og Republikanerne end de andre senatorer, der går efter det demokratiske præsidentkandidatur.
Noget, som hun selv sælger som et bevis på, at hun søger tværpolitiske løsninger, der tjener amerikanerne bredt.
Hun har også gentagne gange kritiseret både den venstreorienterede frontløber i kampen om det demokratiske præsidentkandidatur, Bernie Sanders, og senator Elizabeth Warren for deres alt for udgiftstunge forslag, som Amy Klobuchar mener, at middelklassen blot kommer til at betale for.
Herunder Sanders og Warrens store plan om at udskifte USAs forsikringsbaserede sundhedsvæsen med et skatteyderbetalt for alle, hvilket Klobucar har kaldt en »dårlig idé«, der vil fjerne private sundhedsforsikringer for 149 millioner amerikanere.
På samme måde har Amy Klobuchar kritiseret Sanders og Warrens plan om at gøre fireårige universitetsstudier gratis. Klobuchar mener, at det blot vil betyde, at almindelige arbejdere kommer til at betale for, at »rige folks børn« kan tage en gratis videregående uddannelse.
Ikke til revolutioner
Med andre ord mener Amy Klobuchar, at USA har brug for forbedringer af det eksisterende – ikke revolutionerende omlægninger af det amerikanske samfund.
Trods sin nyvundne succes ved primærvalget står hun fremadrettet over for store udfordringer.
Da hun ikke tidligere har været med i førerfeltet, er hun ikke for alvor blevet testet af sine konkurrenter. Men det må hun forvente nu.
Der har tidligere været historier i medierne om, at hun er temperamentsfuld og meget svær at arbejde for.
Selv har hun forsvaret sig med, at hun er en person, der »stiller høje krav« og bare er en »kontant, direkte og jeg-skal-fortælle-dig-hvad-jeg-mener«-type.
Hun er dog ikke i tvivl om, hvad der er hendes største styrke:
»Hvis man føler sig klemt midt i alle ekstremerne i politik, og man er træt af støj og vrøvl, så vil man føle sig hjemme hos mig.«
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
