Hvis man troede, at Trumps sikkerhedspolitiske høge er fortid, så mød Joe Bidens nye terrier

Antony Blinken er en rutineret diplomat, men hvis man tror, at han vil føre Joe Bidens administration ind i et venstreorienteret eventyr på den internationale arena, så skal man tro om igen. Han er en ny John Bolton, men uden »skøre« perioder.

USAs nye udenrigsminister, Antony Blinken, er allerede i aktion med at fordømme Rusland for fængslingen af Aleksej Navalnyj og de russiske myndigheders hårde behandling af demonstranter, der ønsker Navalnyj frigivet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Den nye amerikanske præsident, Joe Bidens, lige så nye udenrigsminister, Antony Blinken, er en dreven diplomat.

Men han er valgt omhyggeligt for at skaffe Biden ro på bagsmækken i forhold til USAs tætteste allerede.

For han giver ikke ved døren, og han kalder en spade for en spade og tænker så langt frem strategisk, at han i perioder verbalt overgår den tidligere præsident, Donald Trumps, mest frygtede sikkerhedsrådgiver, John Bolton, der konstant bevægede sig på kanten af at starte Tredje Verdenskrig, fordi han hele tiden var i offensiven over for USAs traditionelle fjender.

Overdrevent. Tjah. Lad os tage et konkret eksempel. Da Blinken skulle igennem den traditionelle senatshøring, inden han kunne tiltræde som USAs nye udenrigsminister, blev han spurgt, om det tidligere sovjetiske land Georgien skulle være medlem af den vestlige forsvarsalliance, NATO.

Det var den republikanske senator Rand Paul, der snedigt stillede et spørgsmål, som i sin grundsubstans er utænkeligt, men som Paul godt vidste, at både Biden og Blinken har en svaghed for – at tirre den store bjørn i Moskva lige til grænsen mellem krig og fred.

Rusland tør ikke udfordre NATO

»Hvis Georgien vil«, svarer Blinken.

Da Paul tørt bemærkede, at i så fald ville NATO være i krig med Rusland, svarede Blinken, at sådan kunne man ikke se på det, for russerne turde ikke angribe lande, der var under NATOs paraply. Leveret med skarp overbevisning, men samtidig så umisforståeligt, at den underliggende tankegang over for Rusland er, at intet er helligt for USA – heller ikke russisk interessesfære.

Kort sagt: Udtalelserne viste, hvad Blinken er – en høg over for Rusland og med en grundfæstet tro på, at Rusland i sidste ende skal mødes med hårde metoder, og at man aldrig skal vise svaghedstegn over for den russiske præsident, Vladimir Putin.

Hvor hørte verden sidst det? Jo, under Bolton, som personligt røg ud, fordi han ikke holdt sig til at mene noget om USAs fjender, men også konstant lå i krig med sin egen præsident, der ikke ønskede en så konfrontatorisk kurs over for Moskva.

Selvfølgelig skal man ikke sammenligne de to i udenrigspolitik. Men begge er skarpe i replikken. Blinken har til gengæld en fordel, som Bolton ikke havde: Han er velrespekteret i den diplomatiske verden og af den ene og den anden side i Kongressen. Også den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, som er af den samme intellektuelle støbning, og som heller ikke har noget imod en rask meningsudveksling på ord, kender Blinken ganske godt.

Blinken holdt Obama på sporet

Det er ikke nogen hemmelighed i Washington, at det ofte var Biden, som sammen med Blinken fik den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, til at gå i offensiven også militært, når det var nødvendigt.

Obama var en person, der ofte kom i svær tvivl, når han stod i afgørende situationer. I de situationer var Biden og Blinken »høgene«, der have ry for at skubbe Obama i en mere konfrontatorisk retning.

Blinken er derfor ikke valgt tilfældigt af Biden, som selv er en person, der slår hårdt ned over for USAs modstandere og har støttet USAs invasion af Irak. Israel er også prioriteret højt på vennelisten modsat i tiden under Obama. Og Blinken har hjulpet Biden i dennes tid som senator med at udfærdige strategiske planer for Afghanistan og stod bag den plan om at dele Irak op i tre separate enheder ud fra etniske og religiøse linjer, som Biden ønskede.

Heller ikke i spørgsmålet om Kina vil der formentlig komme en voldsomt ændret politik, siger flere kilder til amerikanske medier. Tonen vil dog blive væsentlig anderledes, og tilgangen vil blive ændret.

Blinken har været enig i Trumps politik på ét område – at holde Kina nede var en nødvendighed, når man tager i betragtning, hvor meget viden, Kina igennem tiderne har stjålet fra USA og vestlige firmaer og i øvrigt konkurreret unfair på de internationale markeder.

Men Blinken mener, at den tidligere præsident forsømte at skaffe de nødvendige alliancer for at holde Kina i skak i den asiatiske region, og at det har givet Kina muligheder for – trods en barsk konfrontationslinje fra Trumps side – at udvide sin magt i området. Så alliancer er det, Blinken står for, også i forhold til USAs europæiske allierede i NATO. Også her vil tonen blive anderledes.

Blinken har arbejdet sammen med Biden i 20 år og vil især sammen med den nye præsidents sikkerhedspolitiske rådgiver, Jake Sullivan, udgøre et dynamisk team. De to har også kendt hinanden længe, og en af deres styrker er, at de kan tale med begge sider i Kongressen. Sullivan især har gode kontakter langt ind i de republikanske konservative rækker, og det betyder, at Biden på nogle områder får det mindre svært.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent