Fortovet udenfor »abortmøllen« er en krigszone: »Blodet fra jeres børn vil for altid være på jeres hænder«

Den karseklippede prædikant Aaron Sabie råber til de gravide, der er på vej ind på abortklinikken, at de er »syndere«, og at de kommer til at »mærke Guds straf«.

»Slå ikke dit barn ihjel. Begå ikke mord,« råber han med en bibel strakt frem i sin højre hånd, hver gang en kvinde ankommer til klinikken i Louisville i Kentucky denne lørdag morgen. »Du mister din sjæl og bliver straffet på dommedag.«

Fortovet udenfor klinikken, som abortmodstandere kalder for »abortmøllen«, er hver eneste dag en krigszone, og stemningen er fjendtlig.

For over for den store gruppe af abortmodstandere, der holder skilte op med blodige billeder af aborterede fostre, står i orange veste et halvt hundrede frivillige, der støtter de gravides frie ret at vælge abort.

Nogle af de frivillige danner en levende beskyttende mur foran klinikkens hovedindgang. Andre står strategisk placeret på hvert et gadehjørne i kvarteret og tilbyder de gravide at ledsage dem fra deres biler gennem den ophidsede mængde.

Men det forhindrer ikke aktivisterne »pro life« – for liv – som abortmodstanderne kalder sig i USA, i at passe de gravide op under deres vej hen til klinikken og helt til det sidste forsøge at påvirke dem til at ændre beslutning.

Alt imens de unge kvinder med nedslåede blikke løber spidsrod gennem de protesterende for at kæmpe sig frem til abortklinikkens glasdør.

Men Aaron Sabie holder ikke inde, efter at pigerne er forsvundet ind bag døren. Han bruger en mikrofon og en højttaler i håb om, at de fortsat kan høre ham inde i klinikkens venteværelse.

»Kom herud igen. Jeres børn er uskyldige. I kan stadig nå at redde dem og bede om vor frelsers nåde. Blodet fra jeres børn vil for altid være på jeres hænder. I kan ligeså godt flå dem ud med jeres egne hænder. Så skyldige er I,« tordner prædikanten i sin mikrofon.

Artiklen fortsætter under billedet.

Klinikken i Louisville har været genstand for abortmodstanderes vrede i mange år, men den har i dag på dramatisk vis udviklet sig til en central krigszone i spørgsmålet om abort.

For hvis den lukkes, som den republikanske guvernør i Kentucky, Matt Bevin, har truet med, bliver Kentucky den første stat i USA uden en eneste abortklinik. Og det vil for forkæmpere »for liv« være en kæmpe sejr.

Matt Bevin bakker helhjertet op om præsident Donald Trump, og abortmodstandere på tværs af USA vejrer morgenluft som sjældent set, efter at Trump blev valgt til præsident i 2016.

For præsidenten fører millioner af dollar i offentlige tilskud væk fra klinikker, der tilbyder abort, over til religiøst støttede klinikker, der bekæmper abort.

Derudover indfører hans administration om to uger en ny regel, der giver læger og andet sundhedspersonale ret til at nægte at give rådgivning om abort, hvis det strider imod deres egen religiøse overbevisning.

Endelig og ikke mindst har Trump fået valgt to konservative dommere til den amerikanske Højesteret, der har det afgørende ord i værdipolitiske spørgsmål såsom abort.

Alt sammen en udstrakt hånd til de millioner af religiøse vælgere, der var afgørende for Trumps valgsejr i 2016, og hvis stemmer han behøver på ny for at blive genvalgt i 2020.

Med fem konservativt udpegede dommere imod fire demokratisk udpegede i Højesteret, buldrer en ny kamp for at få Højesteret til enten at omstøde eller indskrænke rettens skelsættende kendelse fra 1973, der gav alle kvinder i USA ret til abort.

I den såkaldte »Roe v. Wade«-kendelse fastslog Højesteret, at det er forfatningsstridigt at nægte kvinder muligheden for abort. Afgørelsen gjorde abort mulig op til, at et foster kan overleve uden for kvindens livmoder – normalt omkring 24 uger ind i graviditeten.

Men for øjeblikket tager krigen imod denne forfatningsmæssige ret fart i en grad, der ikke er set siden begyndelsen af 1990erne, hvor abortklinikker blev udsat for militante bombninger, brandstiftelser og blokader – et opgør der siden har ført til mord på flere abortlæger.

I 1992 genbekræftede Højesteret sin historiske kendelse om fri abort. Dog med den ændring at delstater fremover kunne regulere deres abortlovgivning fra tidligere end de omkring 24 ugers graviditet, hvor et foster kan overleve uden for kvindens livmoder. Men kun så længe det ikke ville medføre en »unødig byrde« for kvinden.

En lille åbning for at indføre flere restriktioner, men langt fra nok til at tilfredsstille forkæmpere »for liv«.

I dag er det ikke kun religiøse aktivister i Louisville, der har sat ny damp på abortkampen, men også politikere i konservative delstater på tværs af USA.

25 hvide mænd vedtog abortforbud

I Alabama har 25 republikanske senatspolitikere, som alle er hvide mænd, for nylig i direkte strid med Højesteret kriminaliseret abort på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten.

Selv i tilfælde hvor graviditeten er et resultat af incest eller voldtægt eller i tilfælde, hvor den gravide er mindreårig, gør loven abort kriminel.

Kun i særlige tilfælde, hvor graviditeten udgør en »alvorlig helbredsrisiko«, kan der gives dispensation.
Loven kriminaliserer ikke de gravide, der får abort. Men læger, der udfører dem, kan blive straffet med op til 99 års fængsel.

Ifølge lovudkastet, som Alabamas guvernør, Kay Ivey, har underskrevet, fremgår det, at mere end »50 millioner babyer« er blevet aborteret siden højesterets kendelse i 1973.

»Tilsammen mere end tre gange så mange som det antal, der blev dræbt i de tyske koncentrationslejre, under de kinesiske udrensninger, i Stalins Gulaglejre, på de cambodjanske krigsmarker og under Rwandas folkemord,« som det påpeges.

I alt har ni republikansk ledede stater i år vedtaget abortlove, der udfordrer højesterets kendelse om fri abort.

Alabamas er den mest vidtgående, men derudover er det til stor debat, at Kentucky og foreløbig fem andre stater – Georgia, Missouri, Mississippi, Ohio og Louisiana – alle har vedtaget »hjertelydslove«, der forbyder abort efter, at der kan høres hjertelyd.

Det er tilfældet efter cirka seks ugers graviditet – altså før kvinder normalt har opdaget, at de er gravide.

En række andre republikansk dominerede delstater – herunder Texas, Florida, South Carolina, Tennessee og West Virginia – er på vej med lignende tiltag.

Det på trods af at lokale dommere på stribe underkender de nye strenge abortlove som forfatningsstridige, efter at den amerikanske organisation for borgerlige frihedsrettigheder, ACLU, har trukket staterne i retten.

Men præsident Trump bakker abortmodstanderne op.

»Som de fleste ved og for dem, der gerne vil vide det, så er jeg meget stærkt »for liv«,« skrev han på Twitter for nylig.

Han tilføjede dog, at han var det »med tre undtagelser – voldtægt, incest og beskyttelsen af moderens liv«, hvormed han indirekte tog afstand fra den mest kontroversielle del af loven fra Alabama.

Men hvis Højesteret alene godkender hjertelydsloven, vil det også være en sejr uden sidestykke for abortmodstandere, da omtrent 90 procent af alle aborter i dag foretages efter sjette uge.

Et sandsynligt scenarie er, at Højesteret vil behandle hjertelydslovene efter, at en række lavere retter har behandlet dem og afvist dem som forfatningsstridige,

I februar underkendte et flertal på fem-fire i Højesteret dog til abortmodstanderes ærgrelse en lov fra Louisiana, som krævede, at læger på abortklinikker skulle være tilknyttet lokale sygehuse, og som ville have lukket fem af delstatens seks abortklinikker.

En anden længe ventet principiel abortkendelse fra Højesteret i sidste uge gav ikke et klart signal om, hvorvidt retten er klar til et opgør med sin kendelse om fri abort fra 1973. Tværtimod var det som om, at den indgik et kompromis i sagen om en abortlov i Indiana.

På den ene side gav Højesteret delstaten lov til at indføre en lov, der forbyder abort, når den udelukkende søges på grund af et fosters køn, race eller handicap. På den anden side gav retten Indiana lov til at indføre en anden del af loven, der kræver, at abortklinikker begraver eller kremerer rester af fostre.

En række andre restriktive abortlove styrer imod Højesteret.

»Vi oplever i flere stater et ekstremt fjendtligt forsøg på at fratage kvinder deres forfatningsmæssige ret til abort og til at bestemme over deres egen krop,« siger Heather Gatnarek, advokat for ACLU, til Berlingske.

Artiklen fortsætter under billedet.

Uden for klinikken i Louisville bruger abortmodstandere ligeledes utraditionelle metoder i deres forsøg på i sidste øjeblik at forhindre aborter.

Under dagens demonstration afspiller de babygråd, der strømmer højt ud af en højttaler for at få de gravide på vej ind på klinikken til at omgøre deres beslutning.

I et tilfælde ser det umiddelbart ud til at lykkes. En bil ruller op foran klinikken, og bildøren åbnes. Men den lukkes hurtigt igen, og bilen kører væk til lyden af den grædende baby.

En helt central metode til at bremse aborter er at overtale gravide, der har aftalt tid til abort, til at gå ind på en helt anden klinik, der ligger væg til væg med abortklinikken.

For denne rådgivningsklinik, BsideU, er økonomisk støttet af religiøse grupper og er rykket ind i nabobygningen for at tilbyde en anden løsning.

De protesterende abortmodstandere på gaden forsøger at trække de gravide ind på BsideU med løfte om, at de her kan få gratis ultralydsscanning.

»Forleden lykkedes det for mig – dermed er et liv reddet,« siger en af de protesterende.

Men personalet på BsideU forsøger også selv at trække gravide ind.

Lokker med gratis parkering

Et skilt på parkeringspladsen bag deres bygning lokker med gratis parkering for de, der skal ind på abortklinikken ved siden af. Men som det også fremgår af skiltet, skal de først gå ind i BsideUs reception for at få parkeringstilladelsen.

Og det giver en mulighed for personalet på BsideU for at kunne rådgive dem til at beholde barnet.

En af klinikledsagerne med de orange veste, Christine, har ikke meget til overs for BsideU. Hun ønsker ikke at give sit efternavn af hensyn til den ophidsede stemning. Men hun fortæller, at de gravide »ofte bliver vrede, når de opdager, at de er blevet lokket ind på den falske klinik«.

Men direktøren for BsideU, Monica Henderson, afviser betegnelsen af hendes klinik som »falsk«.

»Det er løgn. Vi har licens og lov til at være her, og vi ønsker at give de gravide den bedste rådgivning,« siger hun siddende inde i receptionen på sin klinik.

»For liv«-aktivisterne på gaden har gode erfaringer med også at påvirke de unge fædre, fortæller de. Derfor appellerer de til deres mandighed.

»Tag dig sammen – bevis du er en mand,« råber en aktivist med en bedekæde i hånden, hver gang en mand ankommer med sin gravide kæreste eller kone.

Aktivisten står med en kliktæller i hånden og tæller, hver gang endnu en gravid går ind på abortklinikken.

Hver dag opgør aktivisterne nemlig antallet for at aflevere det samlede tal til en katolsk radiostation, der derefter i æteren udbreder, hvor mange »mord« der er foretaget på klinikken den pågældende dag.

Derudover bruger de religiøse aktivister opgørelserne i deres lobbyarbejde over for politikere.

Sådan omregnes én abort til 70 drab

»I dag er der foretaget 26 mord,« siger Dave Daubenmire, en af de protesterende, iført en rød kasket med et lille kors foran.

Faktisk mener han, at der reelt er sket mange flere.

Og han holder på fortovet således et langt foredrag om, hvordan én abort i virkeligheden udvikler sig til i alt 70 drab.

Alt mens han holder et skilt, hvor regnestykket er gjort op. Ifølge beregningen får en person nemlig fire børn, 14 børnebørn, 39 oldebørn og 12 tipoldebørn.

»70 afkom fra bare en person,« råber han anklagende til klinikledsagerne i de orange veste, som abortmodstanderne konsekvent omtaler som »dødspatruljen«. »Når du dræber et barn, dræber du en hel slægt.«

Dave Daubenmire advarer klinikledsagerne, at de vil blive straffet for deres medvirken til »mord«.

»I kommer til at stå til ansvar over for Herren for jeres gerninger. I tror ikke på Gud. Men han tror heller ikke på jer,« fortsætter han i sin tale på fortovet og afslutter:

»Skam over alle jer i orange veste. Skam over jer. Skam, skam, skam over jer.«

De frivillige lader sig ikke provokere. I overensstemmelse med deres politik forholder de sig i roligt og siger intet.

Mange af de frivillige har dog sat grønne ørepropper i ørerne for at skåne sig selv for de bibelske fordømmelser. Men også det påtales.

»I tror, I slipper for Guds straf, fordi I har sat propper i ørerne,« råber prædikanten Aaron Sabie i sin mikrofon og anklager klinikledsagerne for at leve i en »boble af synd«.

»I har had til Gud i jeres hjerter. Mord begynder i hjertet. Og det er, hvad alle I orange veste er: Mordere i hjertet.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Kentucky er blevet en frontløber i kampen mod abort, efter at Matt Bevin vandt guvernørposten i 2015, og hans parti året efter for første gang i 95 år overtog magten i delstatens underhus, hvilket gav Republikanerne fuld politisk kontrol i Kentucky.

Og Matt Bevin driver kampen imod abort så aggressivt, at han for abortmodstandere i hele USA i dag står som en helt.

Selv har den 52-årige guvernør og hans kone Glenna ni børn, herunder fire adopterede.

Guvernøren har ikke blot lovet at bekæmpe »plagen med at tage uskyldiges liv« og forsikret, at »Kentucky vil gå forrest« i kampen imod abort. Han har også sagt, at han i sin kamp vil være »kompromisløs«.

Lovgivere hørte hjertelyd fra foster

Da Kentuckys senat stemte om sin hjertelydslov i februar, skete det dog med en metode, som kritikere også fandt manipulerende.

Forud for afstemningen hørte lovgiverne i et tætpakket rum i Kentuckys senat nemlig det bankende hjerte af en kvindes ufødte foster.

Den republikanske senator Matt Castlen havde inviteret den 31-årige gravide April Lanham med ind i senatet til en høring.

På det tidspunkt var hun 18 uger henne, og under høringen fik hun en ultralydsscanning, så alle lovgiverne kunne høre den »magtfulde lyd« af hendes ufødte barn.

»Min datter er imod abort, og hele seancen rørte hende dybt,« fortæller April Lanhams mor til Berlingske. »Hun måtte selv fælde en tåre.«

Siden er Kentuckys hjertelov, der blev stemt igennem det lokale senat med stemmerne 31-6, dog blevet underkendt af en dommer som forfatningsstridigt.

Men guvernøren har høstet andre sejre.

For et par år siden lukkede Matt Bevin en anden abortafdeling og blokerede for, at en ny klinik i Kentucky kunne udføre aborter.

Og det er grunden til, at der nu kun er én abortklinik tilbage i delstaten, der i areal er 2,5 gange større end Danmark og har 4,5 million indbyggere.

Uden en klinik må kvinder fra Kentucky, der ønsker abort, i stedet forsøge at få det gjort i en anden stat.

»Kentucky står bogstaveligt på kanten af at kunne skrive historie. Der er en god mulighed for, at det bliver den første stat i USA uden en abortklinik,« forudser Joseph Surgeon, lokal leder af antiabortgruppen Operation Save America.

Operation Save America, der har hovedkvarter i Texas, lagde symbolsk sit årsmøde i Louisville for to år siden og begyndte en systematisk belejring af den sidste abortklinik i Kentucky.

Allerede under en af de første demonstrationer blev 11 arresteret for indtrængen på privat grund, da de blokerede døren ind til klinikken ved at sidde tæt sammen med fastlåste arme og nægtede at fjerne sig.

Grundlæggeren af klinikken, abortlægen Ernest Marshall, er født og opvokset i byen, har været læge i 39 år og er en af tre læger, der foretager indgrebet.

Hans indstilling er, at kvinder skal have kontrol over deres egen formering. Og at en abortlæge skal være »kærlig, medfølende og empatisk« overfor sine patienter. Han er selv ud af en søskendeflok på ti, og hans holdninger udspringer af, hvad hans egen mor måtte gå igennem.

»Min mor havde 13 graviditeter, og hun fik ikke chancen for at vælge, hvor mange børn hun ønskede eller at styre sit reproduktive liv. Så jeg har altid haft en interesse i, at kvinder kunne få ansvaret for deres eget liv og antallet af børn, de ville have ansvar for, og hvordan deres familie skulle være,« har han tidligere forklaret til det lokale medie Leo Weekly.

Ernest Marshalls kontrafej er blevet afbilledet i en skydeskive på abortmodstanderes plakater uden for klinikken, og han giver ikke længere interview.

Endnu et bevis på hvor meget abortspørgsmålet tænder sindene. Og den sitrende anspændte stemning foran klinikken er ikke blevet mindre af et nyligt voldeligt sammenstød.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den 82-årige spinkle kvinde, Donna Durning, havde taget opstilling foran abortklinikken i Louisville i Kentucky, sådan som hun har gjort hver dag de seneste 23 år, for i Jesu navn at forsøge at tale unge piger fra at få abort.

En kvinde kom ud fra klinikken, ilede direkte hen mod en ventende bil.

Donna Durning fulgte efter hende og ifølge hendes udlægning tilbød hun blot kvinden en pamflet fra et krisecenter for gravide.

Blev væltet omkuld

Men kvinden blev så rasende over at blive antastet af abortmodstanderen, at hun pludselig vendte sig, gik frem mod den ældre dame og skubbede til hende med sin brystkasse, viser en overvågningsvideo fra optrinnet.

Den ældre katolske kvinde faldt bagover og slog baghovedet ned i fortovets fliser.

Blodet flød, men Donna Durning undgik hjernerystelse. Til gengæld brækkede hun lårbenet.

»Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at jeg kunne se Satan i hendes øjne,« fortæller Donna Durning til Berlingske med et skræmt blik.

Kvinden, der væltede hende, er 31 år og er i dag sigtet for vold. Men hun nægter sig skyldig.

»Det er der, vi er kommet til,« konstaterer Donna Durning hjemme i sin søsters hus, hvor hun restituerer for fysisk at kunne komme på benene igen.

»Det er Satans værk. Hver dag bliver der begået holocaust i USA. De mange drab på babyer er som folkedrabet på jøderne under Anden Verdenskrig.«

Trods alt dette mener Donna Durning, der som den ældste i en søskendeflok på ni selv voksede op med at gå i bibelskole, at hendes mange år som abortprotesterende foran klinikken er givet godt ud.

Alene én sejr har for hende været det hele værd.

Hun beskriver, hvordan hun i 2001 så et ungt par stå af bussen, og hvordan hun bare instinktivt vidste, at de var på vej hen til abortklinikken.

Hun passede dem op og fik parret overbevist om, at de skulle sætte sig ind i hendes bil, så hun kunne køre dem hen til en rådgivningsklinik og få en ultralydsscanning i stedet.

Parret opgav aborten.

»Deres datter blev reddet, og de kaldte hende Donisha efter mig,« fortæller Donna Durning og fremviser et krøllet foto af den i dag 18-årige kvinde.

»Sidste år blev hun student, og vi spiste middag sammen, og jeg giver hende i dag gaver til jul og påske. Hun er min største sejr, og den har gjort det hele værd at stå op hver morgen kl. 5 i 23 år for at tage ned og protestere foran klinikken.«

Barnefødder som øreringe

Donna Durnings øreringe ligner to små barnefødder. »Uden dem føler jeg mig nøgen,« som hun siger. Og hun er kategorisk afvisende over for, at abort kan accepteres i noget tilfælde.

»Ethvert barn er en gave fra Gud,« siger hun og uddyber sin pointe:

»Voldtægtsofre og incestofre bør heller ikke kunne få abort. Det er en frygtelig situation for en kvinde at stå i. Men det er en bedre helingsproces at bære sit barn til ende, så det ikke ender med abort og drab og endnu en forbrydelse. Og hvis kvinden ikke selv er i stand til at tage sig af sit barn, er der altid muligheden for adoption. Det er en smuk gave at give sit barn til andre.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Dagens demonstration er ved at ebbe ud.

Men de protesterende afventer, at de sidste klienter kommer ud igen fra abortklinikken.

Da en ung fyr træder ud, passes han op af en ældre kvinde, Beverly Johnson, en aktivist fra organisationen Sisters for Life, som også bekæmper fri abort.

Artiklen fortsætter under billedet.

Beverly Johnson følger efter den unge fyr hen til et parkeringshus nogle minutters gang derfra. Fyren har forinden fulgt sin kæreste hen til abortklinikken. Han er venlig over for den pågående aktivist, men siger til hende:

»Hør nu her: Jeg respekterer dine holdninger, og hvad der står i din bog og din bibel. Men min kæreste og jeg er blot børn, og vi har taget vores beslutning. Vi kan ikke overskue at få et barn.«

Efter en lang diskussion i P-huset fortæller den unge fyr, Nathan Benson, bagefter oprørt og rødblussende i ansigtet til Berlingske:

»De råbte og skreg, da vi ankom til klinikken. Og de forfølger en, når man går ud. Som om det ikke er hårdt nok for os i forvejen at få en abort. Min kæreste og jeg er begge 19 år og har kun været sammen i ti måneder. Det var et uheld, at hun blev gravid, og vi har slet ikke stabilitet nok i vores liv til at få et barn.«

Beder i Parkeringshus

Lidt efter gentager et lignende scenarie sig.

Denne gang er det en kvinde, der kommer ud fra abortklinikken, og Beverly Johnson passer også hende op og følger hende hele vejen ned ad gaden til samme parkeringshus. Også de står længe og diskuterer i P-huset, hvor Beverly Johnson ind i mellem beder for kvinden.

»Det er så intimiderende,« fortæller den antastede kvinde bagefter til Berlingske.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hun hedder Meshell Weatherford, er 29 år og er fra et fattigt sort kvarter i Louisville.

Hun har været til forundersøgelse på klinikken og kæmper nu for at holde tårerne tilbage.

»Jeg er religiøs og døbt, og det er svært for mig at få abort. Men jeg har allerede fire børn på ni, syv, fire og tre år, og jeg er arbejdsløs og syg. Tilmed bor jeg i et kvarter, hvor der konstant er skyderier, knivstikkerier og indbrud. Juledag fik jeg sparket døren ind og stjålet 1.200 dollar og alle mine børns gaver. Jeg vil ikke opdrage endnu et barn i denne onde verden. Det forsøgte jeg at forklare. Men jeg talte for døve ører.«

Tilbage foran klinikken fortæller Beverly Johnson glad, at hun »i dag har reddet et liv«, fordi hun har overbevist den 29-årige sorte kvinde om alligevel ikke at få abort – selv om Meshell Weatherford netop har fortalt Berlingske, at hun holder fast i at få abort.

Men hvad siger Beverly Johnson til, at unge kvinder og deres mænd og kærester føler sig følelsesmæssigt forulempet under deres vej ind og ud af klinikken?

»Vi står ikke her af egoistiske grunde,« siger hun. »Vi står her på vegne af Herren.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA