Donald Trump valgte lørdag aften dansk tid at nominere Amy Coney Barrett – en 48-årig konservativ dommer, som er fjendtlig indstillet over for abort – til den ledige plads i USAs højesteret.
På den ene side kan en godkendelse af Barrett give præsidenten en stor politisk sejr og en livline ved præsidentvalget, hvor han fortsat er bagud i meningsmålingerne. På den anden er det en gambling, som bogstaveligt talt kan føre til, at han taber på et eksplosivt spørgsmål om liv og død.
For med Donald Trumps nominering af Amy Coney Barrett er præsidentvalget med ét blevet til et valg om, hvorvidt man er for eller imod abort.
Der er ingen sikkerhed for, at Senatet kan nå at afholde alle høringer af Amy Coney Barrett og blåstemple hende inden præsidentvalget 3. november som afløser for højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der døde 87 år gammel fredag i sidste uge.
Men selv hvis Det Republikanske Parti mister sit nuværende flertal i Senatet 3. november, hvor flere senatsmedlemmer også er på valg, kan Senatet inden årets udgang alligevel nå at godkende Barrett, inden det nye Senat tiltræder 3. januar.
Dette er for konservative en once-in-a-lifetime-mulighed, som kan mobilisere ikke mindst katolske og hvide, evangeliske vælgere, som støttede Trump i stor stil ved valget i 2016, men som de seneste måneder har vist svigtende støtte til præsidenten.
For hvis Barrett godkendes, vil seks ud af højesterets ni dommere være udpeget af republikanske præsidenter, og højesteret vil kunne præge USA i en konservativ retning på værdipolitiske spørgsmål som abort i en generation frem, da dommerne sidder for livstid.
I forvejen har Trump ganske ekstraordinært allerede fået godkendt to konservative højesteretsdommere i sin første præsidentperiode.
Men den nye nominering mobiliserer ikke kun nogle af Trumps kernevælgere. Til fare for hans genvalg mobiliserer det også demokratiske vælgere i stor stil.
De er ikke mindst oprørte og skræmte over udsigten til at få en højesteret med muligt flertal for at indskrænke kvinders frihed til selv at vælge abort. Et klart signal om dette er, at donationer nu vælter ind til flere demokratiske senatskandidater i et forsøg på at sikre Demokraterne flertal i Senatet i næste periode.
Demokrater finder det i øvrigt hyklerisk, at republikanernes flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, vil godkende Ginsburgs efterfølger inden for de næste uger, eftersom han i 2016 op til præsidentvalget i månedsvis blokerede for, at præsident Barack Obama kunne udpege en ny højesteretsdommer.
En anden fare for Trump er, at endnu flere Trump-kritiske republikanere vil stemme på Demokraternes Joe Biden, hvis Amy Coney Barrett godkendes allerede før præsidentvalget.
Rationalet er, at hvis de har nået at få endnu en republikansk udpeget dommer godkendt inden valget, så har de alligevel fået så meget opfyldt, at de sagtens kan skifte side og stemme på Biden.
Noget særligt udfordrende for Trump er, at målinger viser, at omkring to tredjedele af amerikanerne støtter »Roe v. Wade« – altså den historiske kendelse, højesteret afsagde i 1973, der gav alle amerikanske kvinder en forfatningsmæssig ret til at vælge abort.
Derudover har målinger vist, at frihed til at kunne vælge abort er vigtigt for en langt overvejende del af de kvindelige vælgere, der i forvejen for øjeblikket svigter Trump, og som præsidenten har hårdt brug for vender tilbage og stemmer på ham.
Selv om højrereligiøse håber, at endnu en republikansk udpeget dommer vil føre til, at højesteret omstøder sin historiske beslutning fra 1973 om kvinders ret til abort, er dette scenarie ikke det mest sandsynlige.
»Hjertelydslove«
Selv højesteretsdommere, der personligt er imod abort – eller prolife, som det kaldes – har typisk respekteret tidligere afsagte kendelser, og højesteret ville underminere sin egen magtposition, hvis den blankt underkendte sin egen 47 år gamle abortkendelse.
Men demokraters frygt er, at en konservativt domineret højesteret vil gøre det muligt for delstater at gøre adgangen til abort så besværlig, at det reelt ad bagvejen vil betyde et forbud imod abort.
Republikansk ledede stater tester løbende grænserne for abort.
Eksempelvis vedtog en stribe af dem – herunder Kentucky, Georgia, Missouri, Mississippi, Ohio og Louisiana – i 2018 og 2019 såkaldte hjertelydslove, der betyder, at det er forbudt at få foretaget en abort, efter at der kan høres hjertelyd.
Dette er tilfældet efter cirka seks ugers graviditet, men det er før, kvinder normalt opdager, at de er gravide. Dermed var reelt tale om et abortforbud.
Alle staterne blev trukket i retten for at krænke højesterets kendelse om, at forfatningen giver kvinder ret til abort, og staterne fik en efter en underkendt deres hjertelydslove ved deres respektive lokale domstole.
Men staternes mål var ikke mindst i sidste ende at få testet hjertelydslovene ved USAs højesteret.
I juni kom Louisianas hjertelydslov for USAs højesteret som principsag.
Men også her blev den erklæret for forfatningsstridig. Hvis den var blevet blåstemplet, kunne det ifølge kritikere have ført til, at samtlige abortklinikker i Louisiana måtte lukke.
Konservativ udpeget retsformand ses som forræder
Den republikansk udpegede retsformand, John Roberts, stemte sammen med højesterets fire demokratisk udpegede dommere, og det er en væsentlig grund til, at mange konservative ser ham som en forræder.
På samme måde er højesteretsdommer Neil Gorsuch, der var den første, som Trump fik godkendt til landets øverste ret, faldet i unåde blandt konservative.
Det er sket, fordi han i juni skrev flertalsbeslutningen om, at det ifølge borgerrettighedsloven fra 1964 er ulovligt at fyre medarbejdere med det argument, at de er homoseksuelle eller transkønnede.
Derfor håber konservative, herunder højrereligiøse, nu at få en dommer udpeget, så de kan få mere markante værdipolitiske kendelser, herunder flere restriktioner for abort.
Og Amy Coney Barrett har vist med sine tidligere afgørelser og skriftlige akademiske udredninger, at hun er en højrekonservativ jurist, hvad angår både retten til at bære våben, sundhedspleje og abort.
Tale i tunger
Noget, som demokratiske senatorer helt sikkert vil bore i under de kommende høringer af Amy Coney Barrett, er, at hun er medlem af trosgruppen People of Praise.
Ifølge The New York Times har gruppen adopteret en praksis med at tale i tunger og at tro på profetier og guddommelig helbredelse.
En del af gruppens lære er, at ægtemænd skal påtage sig myndighed som husstandens leder, og at det højeste niveau, kvinder kan komme op på, er som en slags samfundsledere, der giver andre kvinder i kredsen råd om kvinders adfærd.
Indtil for nylig blev disse kvinder kaldt »handmaids«, hvilket har ledt til sammenligninger med TV-serien »The Handmaid's Tale«, hvor kvinder undertrykkes og misbruges.
Sammenligningen er uden tvivl en overdrivelse, men Demokraterne vil med sikkerhed forsøge at udstille Amy Coney Barrett som en religiøs ekstremist.
Hun er katolik og har syv børn sammen med sin mand.
Mens Republikanerne hylder nomineringen af Amy Coney Barrett, fremstiller demokrater også hendes nominering som en trussel imod Obamacare, der sikrer millioner af amerikanere sundhedsdækning.
For hun har ytret sig kritisk over for Obamacare. Derfor vil demokraterne – midt under coronapandemien, som nu har dræbt over 200.000 amerikanere – uden tvivl også gøre dette til et stort emne under høringerne.
Donald Trump har i denne uge gjort klart, at han også ønsker sin nye dommer indsat inden valget 3. november af en helt anden grund.
For uden godkendelsen af Amy Coney Barrett som den niende og sidste dommer vil der være en »dårlig situation« med en højesteret med et lige antal dommere på otte, påpeger præsidenten.
Dermed vil højesteret kunne ende i en situation med dommerstemmerne 4-4, i tilfælde af at landets øverste ret må afgøre præsidentvalget som i 2000, hvor 537 stemmer adskilte demokraten Al Gore og republikaneren George W. Bush i Florida.
Trumps politiske modstandere anklager på den baggrund præsidenten for blot at haste udpegelsen af en politisk allieret til højesteret igennem, for at han kan øge sine chancer for at vinde valget, hvis resultatet igen ender som en strid for højesteret.
Og det er ikke utænkeligt, eftersom præsidenten gentagne gange har sagt, at der er tale om valgsvindel, hvis han taber.
»Donald Trump ved, at den eneste måde, han kan forblive præsident på, er at stjæle valget,« lød det forleden i et tweet fra The Lincoln Project, som konservative anti-Trump folk står bag.
Republikanerne har flertallet i hus
Uanset hvad får Trump med stor sikkerhed sin tredje højesteretsdommer, hvilket kan ende som hans allerstørste sejr.
Republikanerne sidder i dag på 53 af de 100 sæder i Senatet.
De to moderate republikanske senatorer, Susan Collins og Lisa Murkowski, har meddelt, at de mener, at der først bør stemmes om en ny højesteretsdommer efter valget. Begge støtter i øvrigt rettigheder til abort.
Da 51 republikanske senatorer har givet udtryk for, at man kan gå i gang med processen med godkendelsen af den nye dommer, har Republikanerne på forhånd deres flertal på plads.
Hvis yderligere en republikansk senator undervejs springer fra, og det ved afstemningen om godkendelsen af Amy Coney Barrett ender med stemmerne 50-50, stemmer vicepræsident Mike Pence.
I så fald bliver den højrereligiøse vicepræsidents stemme den afgørende.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
