En ny krig raser i USA: Butiksvagt afviste kunde uden maske og blev skudt i hovedet

En ny krig raser i USA mellem dem, der accepterer at bære maske for at inddæmme pandemien, og dem der ikke gør. Og den udspiller sig nu på sprængfarlig vis med våben, trusler om vold og nu med et brutalt mord. Bærer præsident Trump med sin retorik en del af ansvaret?

Da butiksvagten Calvin Munerlyn forleden afviste en ung kvinde, der var på vej ind i supermarkedet Family Dollar i Flint i Michigan, udførte han blot sit arbejde.

Men 20 minutter senere lå han på gulvet i en blodpøl. Skudt i hovedet. Død.

Protesterende, herunder bevæbnede, stormede forleden regeringsbygningen i Michigan for at gøre oprør mod den demokratiske guvernør Gretchen Whitmers forlængelse af nødordrer for at dæmme op for coronakrisen, herunder påbud om at bruge maske, når man handler i supermarkeder. Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

Calvin Munerlyn afviste den unge kvinde, der kom til Family Dollar for at handle med sin mor, i overensstemmelse med en ordre fra Michigans demokratiske guvernør Gretchen Whitmer om, at når folk handler, så skal de bære ansigtsmaske for at inddæmme udbredelsen af coronavirus.

Moderen bar maske, datteren gjorde ikke.

»Dette er meget gode mennesker, men de er vrede,« skrev Trump på Twitter om demonstranterne i Michigan. Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

I vrede over afvisningen forlod de supermarkedets parkeringsplads i en rød GMC, men kun for at vende tilbage 20 minutter senere med faderen og familiens søn på 23 år.

Faderen råbte til Calvin Munerlyn, at han skulle udvise respekt over for familien, afslører en overvågningsvideo ifølge politiet. Hvorefter man på videoen kan se, hvordan sønnen går frem mod butiksvagten, trækker en pistol og skyder ham direkte i hovedet.

Butiksvagten Calvin Munerlyn, som også gik under øgenavnet Super Duper, blev myrdet for at håndhæve maskepåbud.

Calvin Munerlyn er det første kendte tilfælde i USA, hvor en person er blevet myrdet for at håndhæve et påbud om at bære maske på grund af sundhedskrisen.

Men folk spørger nu, om det blot er begyndelsen på noget, der kan blive meget værre.

Bevæbnede demonstranter sørgede ifølge dem selv for sikkerheden under, hvad de selv kaldte et stævne for amerikansk patriotisme, American Patriot Rally, da mellem 400 og 700 demonstranter stormede regeringsbygningen i Michigan for at stoppe guvernør Gretchen Whitmers forlængelse af »bliv hjemme«-ordren. Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

En ny ideologisk krig raser nemlig mellem dem, der accepterer restriktioner under sundhedskrisen, herunder at bære maske for at inddæmme pandemien, og dem der ikke gør.

Og allerede før mordet på den 43-årige butiksvagt udspillede krigen sig på sprængfarlig vis med våben.

Præsident Donald Trump klandres i dag af kritikere for sin rolle i, hvad der let kan eskalere yderligere.

»Trump – lov og orden og retten til at bevare og bære våben,« står der på flaget, hvor der henvises til Forfatningens Anden Tilføjelse, som omhandler netop dette spørgsmål. Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

Det hele tog fart for tre uger siden, hvor demonstrationer med grupper af Trumps kernevælgere begyndte at brede sig på tværs af USA.

De protesterende var i oprør over nedlukningen af det amerikanske samfund, da økonomien bløder, og millioner fyres – foreløbig har 30 millioner amerikanere søgt om understøttelse på kun seks uger.

På grund af retten til at bære våben anholdes demonstranter ikke, når de som i Michigan under en protest stormer ind i regeringsbygningen. Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

Men de protesterende var også i oprør over anbefalinger og påbud som at bære maske, som de anser for unødvendigt, og som et angreb på deres frihedsrettigheder.

Så til disse demonstrationer gik folk tæt og side om side uden at bære masker.

Demonstranter udstyret med halvautomatiske våben i hænderne og pistol i siden. Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

Til demonstrationen i Michigan tog en stor gruppe opstilling på trapperne uden for delstatens regeringsbygning med automatvåben i hænderne og holdt skilte op med støtte til Donald Trump og krav om at få ophævet guvernør Gretchen Whitmers nedlukning af Michigan.

»BEFRI MICHIGAN!« lød det efterfølgende opmuntrende fra Donald Trump i et tweet.

Hårdkogte tilhængere i USAs højreekstreme miljøer opfattede præsidentens ord som en opfordring til at gribe til våben, og på nettet begyndte grupperne straks at spekulere i, hvorvidt Trump argumenterede for en væbnet konflikt – såkaldt »boogaloo«.

Forleden tog bevæbnede protesterende i Michigan så det hele til et nyt niveau.

De stormede ind i parlamentsbygningen for at få stoppet, at Gretchen Whitmer ville forlænge sin »bliv hjemme«-ordre, der siden 26. april har omfattet tildækning af munden, når man opholder sig på offentlige steder med mange mennesker.

Nogle fra den militante gruppe tog opstilling foran guvernørens kontor efter at have stormet og midlertidig besat Michigans regeringsbygning. Seth Herald/Reuters/Ritzau Scanpix

Dog er der ikke tilknyttet straf for at overtræde påbudet i Michigan.

Men rasende protesterende medbragte på ny automatvåben. Flere af dem bar skudsikre veste, og der blev vajet med både Trump-flag, sydstatsflag og naziflag. Protesterende skreg – uden masker – vagter i parlamentet ind i hovedet og råbte taktfast »loch her up« om Gretchen Whitmer.

På en demonstrants skilt med guvernøren blev hun også afbilledet som Adolf Hitler.

Samtidig med at der var naziflag med i demonstrationen, blev guvernør Gretchen Whitmer også fremstillet som en ny Adolf Hitler. Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

Efter stormløbet på parlamentsbygningen udsendte præsident Trump – samme dag som Calvin Munerlyn blev myrdet – et tweet om, at guvernør Whitmer skulle »give en smule«, fordi folk i Michigan »ønsker deres liv tilbage«.

»Dette er meget gode mennesker, men de er vrede,« skrev Trump og gav dermed sin 100 procents støtte til de skarpt bevæbnede demonstranter.

I det hele taget er Michigan blevet en central kampzone mellem Donald Trump og hans demokratiske modstandere i forhold til at vinde fortællingen om, hvem der håndterer pandemien bedst.

Ikke kun på grund af våbenballaden.

Men også fordi Gretchen Whitmer har kørt en hård nedlukningskurs, hvor selv havecentre og byggemarkeder er blevet lukket for at inddæmme pandemien i Michigan, der er en af de hårdest ramte stater i USA med over 4.100 af de i alt 71.000 omkomne med covid-19.

De bevæbnede protesterende krævede genåbning af erhvervslivet. Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

I forvejen har Michigan, USAs centrum for bilproduktion, i årevis lidt under nedlæggelse af arbejdspladser på Detroits bilfabrikker, og den seneste halvanden måneds lukning af restauranter og andet erhvervsliv har på rekordtid ført til omkring 25 procents ledighed i staten.

Gretchen Whitmer er derfor blevet en skydeskive for Trump, der kæmper for hurtigt at genåbne USA og få gang i økonomien inden præsidentvalget til november.

Derudover er Gretchen Whitmer en af favoritterne til at blive udpeget som vicepræsidentkandidat af Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden.

»Lock her up« blev der råbt – »bur hende inde« – under demonstrationen mod den demokratiske guvernør Gretchen Whitmer. Seth Herald/Reuters/Ritzau Scanpix

Men nu handler kampen mellem Whitmer og Trump altså også om militante bevæbnede, som præsidenten har givet sin fulde opbakning, men som ifølge guvernøren er »foruroligende«, og som har mudret debatten med »noget af den værste racisme og frygtelige sider af vores lands historie«.

»Swastikas og sydstatsflag, løkker og automatrifler repræsenterer ikke, hvem vi er i Michigan,« siger hun og understreger, at det her handler om at redde folk fra at dø af covid-19.

Nu har guvernøren planer om at forbyde våben inde i regeringsbygningen.

Deborah Birx, koordinatoren for Det Hvide Hus´ indsats over for coronavirus, har også i et interview med Fox News kaldt dem for »ekstremt bekymrende«.

»Jeg vil hellere dø på mine fødder end leve på mine knæ.« Budskabet handler om, at hver femte nu er arbejdsløs i Michigan. På seks uger har 30 millioner amerikanere søgt om understøttelse. Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

Men trusler om vold, herunder med et skydevåben, har allerede fået byen Stillwater i Oklahoma til at ændre en ordre om, at kunder i butikker og takeaway-restauranter skal bruge masker.

Ordren blev trukket tilbage allerede tre timer efter, at den var trådt i kraft, på grund af de voldsomme trusler.

Bag demonstrationerne om at åbne samfundet op hurtigt står Trump-støtter. Meningsmålinger viser dog, at langt de fleste amerikanere foretrækker ikke at åbne for hurtig af frygt for coronavirussen. Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

»Selv om det er nødvendigt med ansigtsbeskyttelse, når man går ind i butikker og restauranter, så er medarbejdere blevet truet med fysisk vold og overfuset verbalt,« skrev Stillwaters kommunalchef, Norman McNickle, i en pressemeddelelse.

»Dette har fundet sted i løbet af bare tre korte timer og trods klare medicinske beviser for, at ansigtsbeskyttelse hjælper i forhold til at inddæmme spredningen af covid-19.«

Demonstrationerne handler om andet end økonomi – nemlig »freedom«. De protesterende mener, at deres frihed bliver begrænset ved påbud om at bære maske. Jeff Kowalsky/AFP/Ritzau Scanpix

Men påbud om at bære maske er for nogle blevet en krigserklæring. Og for butiksvagten Calvin Munerlyn blev den skæbnesvanger.

Han efterlader sig kone, otte børn og tre børnebørn. Og en af hans nære venner siger til The Detroit News:

»Han gjorde aldrig en sjæl fortræd. Det eneste, han ønskede, var at tage sig af sin familie.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA