Dom i opsigtsvækkende sag: Internettrolds prank fik dødelig konsekvenser

Amerikanske computerspillere og andre brugere af internettet benytter sig i stigende grad af en ulovlig og dybt alvorlig metode, der rækker ud over den virtuelle verden. Redskabet kaldes »swatting«, hvor computerspillere sender politi til andre personers private adresser – og det fører ofte til dødelige konsekvenser.

Såkaldt »swatting« – at ringe til politiet som en narrestreg for at få dem til at rykke ud på en privatadresse – er blevet et yndet redskab blandt brugere på online fora og sociale medier. Metoden koster dog myndighederne dyrt på tid og ressourcer – og kan have dødbringende udfald. Jessica Rinaldi/Ritzau Scanpix

I december 2017 fik politiet i Wichita, Kansas, et opkald. Stemmen i den anden ende af røret, der kaldte sig selv »Brian«, fortalte, at han havde dræbt sin far og holdte sin familie som gidsler. Han ville brænde huset ned, sagde han, med mindre politiet ville møde op for at stoppe ham.

Da politiet ankom til adressen, blev de tilsyneladende mødt af gerningsmanden i hoveddøren, hvorved de reagerede ved at skyde vedkommende, der døde af sine sår. Men manden var hverken en skydeglad morder eller kriminel på nogen måde. I stedet havde politiet ved et uheld skudt Andrew Finch, 28 år og far til to børn. Familien var ikke i fare, og der boede ingen »Brian« på adressen. Kun den nu afdøde Andrew Finch.