Dansk topforsker blev centrum i betændt debat om pandemiens oprindelse efter e-mail til Anthony Fauci. Nu slukker han for sin Twitter-konto

Den danske topforsker Kristian G. Andersen sendte en mail til USAs statsepidemiolog, Anthony Fauci, der diskuterede teorien om et viruslæk fra et superlaboratorium i Wuhan. Men halvanden måned senere blev teorien fejet af banen igen. Nu har Kristian G. Andersen valgt at deaktivere sin Twitter-konto.

Tusindvis af Anthony Faucis e-mails bliver gransket i disse dage, efter at mediet Buzzfeed har fået aktindsigt i hans kommunikation fra begyndelsen af pandemien. Fold sammen
Læs mere
Foto: POOL/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske Kristian G. Andersen er havnet i mediernes søgelys, efter topforskeren og USAs topsundhedsekspert, Anthony Faucis, e-mail-korrespondance blev offentliggjort tidligere på måneden.

I en e-mail fra 31. januar 2020 skrev virolog Kristian G. Andersen, der er tilknyttet Scripps Research i Californien, til Anthony Fauci, at nogle af SARS-CoV-2s træk »(potentielt) ser konstruerede ud«.

Men halvanden måned senere nåede forskeren frem til anden konklusion, hvor det i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine lød, at teorien om, at covid-19 var konstrueret og lækket fra et laboratorium, er usandsynlig.

E-mail-korrespondance vakte stor opsigt globalt og gav ny næring til fortællingen om jagten på coronavirussens oprindelse.

Nu kan Fox News så berette, at Kristian G. Andersens Twitter-profil ikke længere er aktiv. Twitter har oplyst til Fox News, at det er brugeren selv, der har deaktiveret kontoen.

Den danske topforskeres e-mail til Fauci dukkede op, efter det amerikanske medie Buzzfeed fik aktindsigt i over 3.200 sider med Faucis private e-mail fra pandemiens udbrud i januar 2020 til juni 2020.

Kristian G. Andersen forsvarede sig efter offentliggørelsen af e-mailen på sin nu deaktiverede Twitter-konto. Der bekræftede han, at hans forskerhold overvejede, at laboratorielækket kunne være en mulighed.

Men efter en »omfattende analyse«, mange diskussioner og nye data nåede de frem til en anden konklusion i deres artikel i marts 2020 i Nature Medicine.

»Hvad e-mailen viser, er et klart eksempel på en videnskabelig proces,« skrev han på Twitter.

To teorier

De amerikanske efterretningsmyndigheder offentliggjorde i slutningen af maj, at de ikke kan afvise, at en laboratorieulykke kan være årsag til pandemiens oprindelse:

»Den amerikanske efterretningstjeneste ved ikke nøjagtigt, hvor, hvornår eller hvordan covid-19-virussen blev overført oprindeligt, men koncentrerer sig om to sandsynlige scenarier: Enten kom den naturligt frem fra menneskelig kontakt med inficerede dyr, eller det var en laboratorieulykke.«

Tjenesten vurderer ikke, at der er tilstrækkelig information til at anse den ene teori for at være mere sandsynlig end den anden. USAs præsident, Joe Biden, har givet den amerikanske efterretningstjeneste 90 dage til at forsøge at opklare coronavirussens oprindelse.

Som Berlingske tidligere har gennemgået, findes der i dag hverken beviser for, at coronavirussen kom fra naturen, eller at den var menneskeskabt i et laboratorium.

WHO konkluderede i marts i år i sin rapport efter endt mission i Kina, at et laboratorieudslip var »ekstremt usandsynligt«. Men at teorien omvendt ikke kunne udelukkes.

Berlingske har kontaktet Kristian G. Andersen og bedt om et interview, men han er ikke vendt tilbage.