Danmark skamroses i New York Times – og trækkes ind i præsidentvalgkampen

Den store forskel på løn og goder for en ansat hos McDonald’s i henholdsvis Danmark og USA beskrives indgående i klumme i The New York Times. Bernie Sanders trækker på ny Danmark frem som forbillede. Joe Biden har tidligere beskrevet McDonald’s-ansatte i USA som »ofre«.

ARKIVFOTO: Ansatte hos burgerkæden i Danmark får en meget højere løn end amerikanere gør, og det er blevet omdrejningspunktet i en meget omtalt klumme i New York Times. Fold sammen
Læs mere
Foto: ATTILA KISBENEDEK

Der er næsten ingen grænser for Danmarks velsignelser i en knap 2.300 ord lang klumme om forskellene mellem Danmark og USA skrevet af den tidligere Pulitzer-vinder Nicholas Kristof i The New York Times.

Han skamroser Danmarks måde at have angrebet coronakrisen på, måden hjælpepakkerne er skruet sammen på og i det hele taget den danske velfærdsmodel. Og ikke mindst beskriver han forskellen på at være ansat hos McDonald’s i USA og i Danmark, og dette er straks blevet et tema i præsidentvalgkampen.

For forskellen er bemærkelsesværdig stor.

Senator Bernie Sanders, der for nylig trak sig som præsidentkandidat og nu støtter Joe Biden som Demokraternes kandidat ved præsidentvalget 3. november, har straks brugt indholdet af klummen.

»I Danmark er startlønnen hos McDonald’s omkring 22 dollar i timen,« skriver Bernie Sanders i et tweet.

»Arbejderne dér får seks ugers betalt ferie, et års betalt barselsorlov og en pensionsplan. Som alle danskere nyder de universel sundhedsforsikring og betalt sygefravær. Dette er, hvad et civiliseret samfund handler om,« fortsætter senatoren, der også tidligere har trukket Danmark frem som et forbillede.

Hans tweet har fået debatten til at rulle i USA. I skrivende stund er det delt over 27.000 gange, mens 168.000 har »liket« det. Men der er også mange kritiske kommentarer i tråden på hans tweet. Folk, der ikke mindst anklager Sanders for at negligere, hvor høje skatterne og udgifterne til gengæld er i Danmark.

Joe Biden brugte allerede i december netop ansatte i McDonald’s som et skræmmeeksempel på undertrykkelse og underbetaling af arbejdere i USA.

Under et valgstævne i Los Angeles sagde han til ansatte fra burgerkæden, at de var »ofre« for magtmisbrug, og at den eneste måde, de kan »bekæmpe« dette på, er at organisere sig og melde sig ind i en fagforening.

»Fagforeninger er nødvendige,« sagde han.

Joe Bidens mål er at få hævet den føderale mindsteløn fra 7,25 dollar i timen (50 kroner i timen) til 15 dollar i timen (104 kroner i timen).

Efter Bidens tale udsendte McDonald’s en pressemeddelelse, hvori kæden fastslog, at den ikke var imod en stigning i minimumslønnen, og at den allerede betalte mere end den føderalt fastsatte minimumsløn på 7,25 dollar.

Foto: TRACIE VAN AUKEN.

Og så er vi tilbage ved Nicholas Kristofs klumme i The New York Times. For den skriver sig fuldstændig ind i Demokraternes fortælling om det gode og retfærdige samfund, og at det ikke nødvendigvis er så skidt med højere skatter, fordi det, man kan få til gengæld, er uvurderligt.

Han peger på, at McDonald’s-ansatte i Danmark får 22 dollar i timen og derudover alle de velfærdsgoder, som Sanders efterfølgende har nævnt i sit tweet.

Samtidig går Nicholas Kristof op imod den udbredte republikanske fortælling om, at Danmark er et socialistisk land, som kan sammenlignes med Venezuela – et land som præsident Trump har brugt som skræmmeeksempel for, hvordan USA kommer til at se ud med en demokrat tilbage i Det Hvide Hus.

»Danskere betaler 19 cent mere for hver dollar i skatter sammenlignet med amerikanere, men for det får de gratis sundhedsydelser, gratis uddannelse fra børnehave til universitetet, subsidierede børnehaver af høj kvalitet, et meget stærkt socialt sikkerhedsnet og et meget lavt niveau af fattigdom, hjemløse, kriminalitet og ulighed. I gennemsnit lever danskere to år længere end amerikanere,« skriver Nicholas Kristof.

Nicholas Kristof

»Prisen på en Big Mac varierer fra sted til sted, men jeg vurderer, at man måske betaler 27 cent mere i snit i Danmark end i USA. Og disse 27 cent er prisen for at få værdighed.«


Og han kommer så tilbage til forskellene for medarbejdere hos McDonald’s i USA og Danmark.

»En Big Mac vendt af ansatte, der får 22 dollar i timen, er ikke engang så meget dyrere end en amerikansk. Prisen på en Big Mac varierer fra sted til sted, men jeg vurderer, at man måske betaler 27 cent mere i snit i Danmark end i USA. Og disse 27 cent er prisen for at få værdighed.«

Nicholas Kristof afviser også, at det sociale sikkerhedsnet i Danmark skulle gøre danskerne dovne, sådan som en del amerikanere tror. Han påpeger, at 79 procent af danskerne mellem 16 og 64 år er i arbejdsstyrken, hvilket er fem procent højere end i USA.

Han peger på, at danskerne tjener omkring det samme efter skat som amerikanerne, selv om danskerne arbejder 22 procent færre timer. På den anden side er priserne i snit 18 procent højere i Danmark, tilføjer han.

En enkelt kritik af Danmark

Nicholas Kristof trækker også frem, at Danmark økonomisk kan komme hurtigere i omdrejninger end USA efter covidkrisen på grund af den danske håndtering, hvor man støtter arbejdsgivere, så de i modsætning til USA i langt højere grad har fastholdt deres medarbejdere i stedet for at fyre dem.

Arbejdsløsheden i USA var i april 14,7 procent, mens Danmarks ligger på 4-5 procent, påpeger han.

Jamen, er der slet ikke noget galt i Danmark?

Jo, Nicholas Kristof har fundet en enkelt ting.

For det overraskede ham under hans besøg i Danmark, at han blev mødt med »stærke følelser imod indvandring og endda fremmedhad«, som han tillægger danskernes frygt for at miste netop deres homogene velfungerende samfundsmodel på grund af underuddannede indvandrere fra fattigere lande.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA