Joe Biden: Statsmand – men er han for gammel?
Joe Biden, 76, er Demokraternes mest erfarne bud som præsidentkandidat. I givet fald bliver det hans tredje forsøg.
Kun en tragedie forhindrede ham i at gå efter præsidentposten ved valget i 2016, da hans ældste søn, Beau, døde af kræft året forinden.
I målinger er han den, der får størst opbakning blandt demokratiske vælgere som partiets præsidentkandidat. I sidste måned sagde han selv, at han er »den bedst kvalificerede«.
Han har høj troværdighed, og inden sine otte år som vicepræsident under Barack Obama sad han i Senatet i 36 år.
»Middle-class Joe« har også et godt tag i »Rustbæltet« og den hvide arbejderklasse, som flygtede over til Trump i 2016, og som er afgørende at vinde tilbage.
Omvendt er netop det, at han er en hvid mand også en udfordring i et parti, der bliver stadig mere mangfoldigt og har brug for at tiltrække minoriteter såsom sorte.
Et andet tema er hans alder. Kort efter præsidentvalget i 2020 fylder han 79 år. Er han for gammel for et parti, hvor mange forlanger foryngelse og fornyelse?
Beto: Manden de kalder »den nye Obama«
Beto O’Rourke, 46, bringer al den fornyelse, som demokrater drømmer om. Men i virkeligheden burde han slet ikke være med i favoritfeltet.
For han har »kun« siddet i Repræsentanternes Hus siden 2013 og tabte i efteråret senatsvalget i Texas til Ted Cruz, hvilket reelt betyder, han i dag er arbejdsløs.
Men Beto trods nederlaget i efteråret har han stort momentum
Ikke siden Barack Obama har en demokrat skabt så megen begejstring blandt unge og minoriteter.
De elsker Betos dagsorden om alt fra åbenhed over for indvandring til et sundhedsvæsen for alle. De elsker, at han står på skateboard og spiller guitar. Og de elsker hans intellektuelle stil, der har givet ham øgenavnet »Den nye Obama«.
Desuden har han vist sig være en superstærk »fundraiser«, hvilket er afgørende under et præsidentvalg.
Mod Cruz satte han historisk rekord for et senatsvalg ved at indsamle 38 mio. dollar på et kvartal. Ulempe: Hvis han stiller op, bliver han den mindst erfarne politiker i feltet, og hans ideologi og placering i partiet står heller ikke så klar.
Kamala Harris: Hendes fortid er hendes styrke – og ulempe
Senator Kamala Harris, 54, annoncerede i slutningen af januar sit kandidatur til præsidentposten i 2020. Og hun har klare fordele i forhold til at blive præsidentkandidat: Hun er sort, kvinde og forholdsvis ung. Og på den måde lever hun op til manges krav om foryngelse, mangfoldighed og en udbredt holdning blandt demokrater om, at USA bør have sin første kvindelige præsident.
Hun er forkæmper for borgerrettigheder, og hendes mulige kandidatur har kun taget fart efter hendes skarpe senatsafhøringer – senest i forbindelse med godkendelsen af Brett Kavanaugh til højesteretsdommer.
Som Californiens tidligere højest placerede chefanklager har hun slået hårdt ned på bander, der misbruger kvinder og børn og handler med våben og stoffer.
Det job har styrket hende – men det er også hendes akilleshæl.
For sager fra den tid om alt fra politiskandaler til massefængslinger har potentiale til at blive giftige for hende.
Hun har været anklaget for at gå ind for »fængselsslaveri«, da hendes kontor argumenterede for ikke løslade fanger for god opførsel tidligere, da der var brug for dem til fængselsarbejde.
Elizabeth Warren: Brobygger – men også gjort til grin
Senator Elizabeth Ann Warren, 69, ses som en brobygger, der kan samle fløjene i sit parti til trods for, at hun selv placerer sig over mod venstrefløjen med sin kamp mod korruption og sine angreb mod bankers grådighed.
Tillige er hun kvinde – og demokratiske kvinder vandt stort ved midtvejsvalget.
Men præsident Trump har vundet på konsekvent at kalde hende »Pocahontas« – et øgenavn som udspringer af en gammel kontrovers, hvor hun hævdede, at hun var af indiansk afstamning.
I juli sidste år lovede Trump hende en million dollar, hvis hun tog en DNA-test, og den viste, at hun var indianer.
I efteråret offentliggjorde hun så en DNA-test med »stærke beviser« for Cherokee-rødder.
Men selv Cherokee-indianere har taget skarp afstand fra testen. Og konservative har lige siden latterliggjort den tidligere juraprofessor.
Det har skadet opfattelsen af hendes dømmekraft, at hun hoppede med på Trumps spil. Og det kan forklare hendes dårligere målinger de seneste måneder.
Kirsten Gillibrand: Konservativ fortid - nu indædt Trump-modstander
Demokraten Kirsten Gillibrand annoncerede tidligere i januar, at hun vil stille op til præsidentvalget næste år.
»I aften meddelte jeg, at jeg er parat til at stille op som præsidentkandidat, fordi jeg ved, at alle kan gøre en forskel,« skrev hun på Twitter, da hun annoncerede det:
»Jeg tror på rigtigt og forkert, og at det, der er forkert, vinder, når vi ikke gør noget. Nu er det på tide at hæve vores stemmer og komme på banen.«
Den 52-årige senator fra New York har gjort sig bemærket i Kongressen, særligt for hendes kamp for kvinders rettigheder og ligestilling. Hun blev en fremtrædende stemme under Metoo-bevægelsen og har blandt andet arbejdet for at få flere kvinder valgt ind i Kongressen. Siden Trump indtog Det Hvide Hus har hun været en stærk kritisk stemme imod ham, og under den nuværende regeringsnedlukning har hun kaldt hans indvandringspolitik for racistisk.
Men Gillibrand er også blevet kritiseret for, at hun tidligere i sin karriere har været langt mere konservativ, end hun er nu - og at hun har haft holdninger, der lignede Trumps, når det gjaldt immigration. Ifølge CNN har hun både talt for lukkede grænser, hurtigere udvisninger, og sagt, at hun var imod beskyttelse af illegale immigranter.
Hun svarer selv på kritikken, at hendes holdninger siden da har udviklet sig:
»Jeg tog mig tid til at lytte, og jeg indså, at de ting, jeg havde sagt, var forkerte. Jeg tog ikke hensyn til andre, og jeg kæmpede ikke for andres børn, som jeg ville kæmpe for mine egne, og det var forkert af mig at føle sådan,« har hun sagt til CNN.
Bernie Sanders: Autentisk – men hans æra kan være slut
Bernie Sanders, 77, blev i 2016 kult blandt progressive unge, der var trætte af Hillary Clinton og fristet af hans venstreorienterede kurs.
Sanders ses som autentisk og har stadig mange fans. Og manden, der ser den danske velfærdsmodel som sit forbillede, vil nu tage revanche.
Selv om Sanders er en af favoritterne, er det åbne spørgsmål, om hans æra er slut.
Han vil være blevet 79 år på valgdagen i 2020. Og mange af hans yngre konkurrenter har overtaget flere af hans venstreorienterede synspunkter. Herunder en kamp for en mindsteløn på 15 dollar i timen.
En sag om seksuel forulempelse af kvinder internt i hans kampagne under valgkampen i 2016 er netop begyndt at rulle.
Sanders har på CNN været ude at undskylde til »enhver kvinde, som har følt sig dårlig behandlet«.
Ikke den bedste start på en mulig ny kampagne for et parti, der er optaget af #MeToo og foragter Trumps kvindesyn, og hvor kvindelige politikere er i fremmarch.
Cory Booker: Storslået taler – men til tider svulstig
Senator Cory Booker, 49, minder ligesom Beto på nogle områder om Obama. Og det er et stort plus i forhold til demokratiske vælgere.
Bookers politik omfatter alt fra en statslig jobgaranti til legalisering af marijuana, hvilket tiltaler mange liberale.
Han evner også kunsten at levere en storslået tale. Men hans retorik bliver til tider også så svulstig, at nogle står af.
Således tiltrak det sig opmærksomhed og kritik, da han under senatshøringen af Brett Kavanaugh til højesteretsdommer brugte seancen til uformelt at lancere sit præsidentkandidatur ved at iscenesætte sig som gladiatoren »Spartacus«.
Han fortalte, at han ville risikere alt og bryde reglerne ved at offentliggøre et fortroligt dokument, som skulle udstille Kavanaugh som en hvid mand, der diskriminerer.
»Jeg er Spartacus,« sagde Booker højtideligt med henvisning til filmen »Spartacus« fra 1960 om et forfejlet slaveopgør. Spartacus gjorde oprør mod en trussel om korsfæstelse af alle slaver, og alle slaver fulgte ham.
Det står åbent, om demokrater også vil følge Booker som kandidat.
Pete Buttigieg: USAs første homoseksuelle præsident?
Den 37-årige Demokrat fra Indiana er ikke et synderligt kendt navn i de amerikanske husstande. Men som USAs yngste borgmester for en by med flere end 100.000 borgere har han dog gjort sig bemærket hos Demokraterne.
Pete Buttigieg (udtales på engelsk: »boot-uh-judge«) har været borgmester af South Bend, Indiana, siden han var 29 år gammel. Før det arbejdede han som konsulent for McKinsey, og før dét studerede han på Harvard. Men det, der adskiller ham mest fra de andre kandidater, er ikke hans cv. Det er derimod det faktum, at han er åbent homoseksuel og gift.
Hvis Buttigieg vinder Demokraternes nominering ved primærvalget, vil han være den første åbent homoseksuelle kandidat i en præsidentvalgkamp. Hvis han vinder over Trump, vil hans sejr være historisk.
Han har været borgmester i South Bend, Indiana, siden han var 29, men han har ingen anden politisk erfaring end det. Men med sit store intellekt - han taler bl.a. otte sprog - har han overrasket, og efter kort tid er han i flere målinger slået ud som den tredje mest populære kandidat efter Biden og Sanders.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
