Han har længe været set som hovedvidnet, der endegyldigt kunne blotlægge den mest giftige mistanke i rigsretssagen mod Donald Trump: Tilbageholdt præsidenten 391 mio. dollar i militær støtte til Ukraine for at sikre sig en efterforskning af en politisk rival?
Præsidenten og Republikanerne har gjort alt for at undgå, at John Bolton, præsidentens tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, skulle vidne i rigsretssagen. Med en historie i The New York Times om, hvad John Bolton oplyser i sin kommende bog, er spørgsmålet om tilbageholdelsen af den militære bistand dog blevet mere eksplosivt.
Flere republikanske senatorer kan i denne uge således påvirkes til at stemme for Demokraternes krav om en afhøring af John Bolton og dermed fundamentalt ændre dynamikken og alvoren i rigsretssagen.
John Bolton afleverede sit manuskript til sin kommende bog, »Rummet, hvor det skete«, til Det Hvide Hus 30. december. Det gjorde han for at sikre sig, at der i bogen ikke er oplysninger, der kan skade USAs nationale sikkerhedsinteresser.
Afslørende samtale i august
Ifølge The New York Times' kilder fortæller John Bolton i bogen, at præsidenten i august over for ham koblede en efterforskning af tidligere vicepræsident Joe Biden og dennes søn Hunter Biden til udbetalingen af den militære bistand til Ukraine.
Præsidenten fortalte John Bolton, at han ønskede at tilbageholde de knap 400 mio. dollar til Ukraine, indtil landet accepterede at hjælpe med efterforskninger af Joe Biden og Hunter Biden, der beklædte en bestyrelsespost i det ukrainske energiselskab Burisma, mens hans far var vicepræsident under Barack Obama.
Der er ingen dokumentation for, at Joe Biden og hans søn har foretaget sig noget korrupt, sådan som Donald Trump har hævdet.
Til gengæld underminerer John Boltons beskrivelser i bogen Donald Trumps forsvarsteam, der gentagne gange har hævdet, at der ikke foregik et noget for noget-spil i forhold til Ukraine.
Donald Trumps forsvarsadvokater fastholder, at Trump i en telefonsamtale 25. juli om at iværksatte efterforskninger af Biden ikke koblede den faktuelle tilbageholdelse af militær bistand sammen med det dokumenterede pres på Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Demokraternes rigsretssag mod Donald Trump bygger ikke blot på en anklage om, at præsidenten har gjort sig skyldig i embedsmisbrug ved at bede et andet lands præsident om at skaffe snavs på en politisk rival i form af Joe Biden. En rival, der vel at mærke er favorit til at blive Donald Trumps udfordrer ved præsidentvalget 3. november.
Anklagen bygger også på, at Donald Trump har skadet USAs nationale sikkerhedsinteresser ved at tilbageholde den militære bistand, der gives til Ukraine, for at kunne stå op imod russisk militæraggression i den østlige del af Ukraine.
Donald Trump skriver i et tweet mandag, at han »ALDRIG sagde til John Bolton, at hjælpen til Ukraine var knyttet til undersøgelserne af Demokraterne, herunder Bidens«.
Der er dog ingen tvivl om, at The New York Times' afsløringer om indholdet i Boltons bog – som kilder efterfølgende har bekræftet over for flere andre medier – lægger pres på republikanske senatorer med hensyn til at stemme for en vidneafhøring af John Bolton, der for nylig meddelte, at han vil vidne, såfremt han stævnes med krav om at møde op.
Republikanernes majoritetsleder, Mitch McConnell, og de fleste andre republikanske senatorer foretrækker derimod at køre rigsretssagen hurtigt igennem uden at føre vidner.
Alle kigger nu i retning af fire senatorer
Fire republikanske senatorer – Mitt Romney, Susan Collins, Lisa Murkowski og Lamar Alexander – ses dog som mulige støtter af en vidnehøring af John Bolton.
Hvis de fire gør fælles front og i denne uge stemmer for en høring af John Bolton imod den republikanske ledelses anbefaling, sikrer Demokraterne sig et flertal for en høring på 51 ud af Senatets 100 senatorer. Republikanerne har i Senatet 53 senatorer imod Demokraternes 47.
Formår Demokraterne ikke at få sit flertal for vidnehøring, ventes rigsretssagen at være færdig inden weekenden, idet den republikanske ledelse håber at kunne sætte spørgsmålet om en afsættelse af præsidenten til afstemning fredag. Og det vil Senatet blankt afvise, idet det vil kræve to tredjedele af senatorernes opbakning – altså 67 ud af de i alt 100 senatorer – for at afsætte præsidenten.
Uden høring massiv beskydning i vente
Uden en høring af John Bolton vil republikanske senatorer komme under massiv beskydning for ikke at ville høre hele sandheden og for at have kørt en proformarigsretssag igennem, vel vidende at hovedvidnet, John Bolton, sad inde med afgørende viden og tilmed havde tilbudt Senatet at fremlægge denne viden under ed.
Og den kritik vil blot vokse, når John Boltons bog kommer på gaden 17. marts. Medmindre Det Hvide Hus inden da har fået fjernet de mest afslørende passager begrundet i hensyn til den nationale sikkerhed.
I så fald vil der blot blive kæmpe ballade om, hvorvidt Det Hvide Hus forsøger at skjule sandheden ved at knægte den i USA højt besungne ytringsfrihed.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
