Som så ofte før skete det med en enkelt tweet, da præsident Trump forleden gjorde op med årtiers amerikansk udenrigspolitik og satte en ny kurs, der er et opgør med FN, kan føre til nye blodsudgydelser i Mellemøsten og sågar kan afgøre valget i Israel om to uger.
Trumps bombe torsdag morgen på Twitter om, at det »er tid for USA til fuldt ud at anerkende Israels suverænitet over Golanhøjderne«, kan hjælpe premierminister Benjamin Netanyahu – som besøger Trump i Det Hvide Hus i dag – til at genvinde magten i Israel 9. april. Men meget mere end det. Og derfor deler Trumps melding vandene.
Kritikere ser gaven til Netanyahu som et udtryk for foragt for international lov, der kan få vidtrækkende konsekvenser, og ikke blot i Mellemøsten. For eksempel vil præsident Putin kunne bruge det som argument for, at Rusland også kan påberåbe sig suverænitet over Krim-halvøen, som russerne besatte i 2014.
Tilhængere af Trumps udmelding ser den derimod som sund fornuft og et udtryk for realisme.
»Denne gang var hans tweet baseret på mere end en personlig indskydelse, da det er sund fornuft i forhold til amerikanske og israelske interesser,« som det hedder i en leder i Wall Street Journal.
Avisen peger på, at udviklingen i Mellemøsten og ikke mindst i Syrien – er et godt argument for Trumps nye kurs.
Israel besatte det meste af Golanhøjderne under Seksdageskrigen i 1967, og da Israel formelt annekterede det bjergrige område i 1981, straffede Reagan-regeringen israelerne ved at suspendere en strategisk samarbejdsaftale mellem USA og Israel. Sidenhen har jødiske bosættelser i området ført til international fordømmelse.
Analysen fortsætter under billedet.
FN har kontinuerligt afvist at anerkende israelsk suverænitet over området, og USA har også i årtier set det som besat land, der skulle returneres til Syrien som en del af en bredere fredsplan for Mellemøsten. Men:
»Det scenarie er blevet endnu mere usandsynligt i forbindelse med Syriens lange borgerkrig,« hedder det videre i lederen i Wall Street Journal.
»Et land kontrolleret af Assad-familien er blevet en fragmenteret heksekedel af jihadistiske militser og iranske enheder. Hvis Israel ikke kontrollerede Golan, kunne højderne nu domineres af Hizbollah eller måske Islamisk Stat. Begge tilfælde ville være uacceptable for Israel.«
Opbakning til Trump kommer der også fra fremtrædende republikanske senatorer som Lindsey Graham, der kalder præsidentens udmelding for »strategisk klog og overordnet set fantastisk«.
Hverken venner eller fjender er dog i tvivl om, at Trumps udmelding er kontroversiel.
Det er stadig uklart, hvorvidt Trumps erklæring også med omgående virkning ændrer USAs officielle position i forhold til det omstridte område.
Men under alle omstændigheder ophidser udmeldingen arabiske lande, som er helt afgørende for, at en længe ventet amerikansk israelsk-palæstinensisk fredsplan kan blive en succes.
Palæstinensiske ledere forudser en ny bølge af vold.
»Velkommen til tiden med lovløshed, anarki, kaos,« skrev Saeb Erakat, palæstinensernes fredsforhandler, i et tweet fredag. »Dette er, hvordan de forbereder sig på at lægge en ramme for den såkaldte århundredets aftale.«
Fra russisk side forlyder det også, at Rusland fortsat opfatter Golanhøjderne som syrisk territorium, og at Trumps udmelding alene er nok til at destabilisere den allerede anspændte situation i Mellemøsten.
Uanset hvad Trump siger, forbliver Golanhøjdernes status uændret. Der er ikke nye forhandlinger på vej i FN-regi.
Selv om Trump fredag over for Fox News afviste, at hans beslutning blot få uger før det israelske valg har at gøre med, at han vil hjælpe Netanyahu i den tætte valgkamp, så er det netop, hvad hans melding gør.
Netanyahu er presset af anklager om korruption i sit hjemland. Og et af hans stærkeste kort i valgkampens slutspurt er, at han kan sælge sig på, at Israel med ham i spidsen er sikret ultimativ opbakning fra USA.
I forvejen var Israel muligvis det land i verden, hvor Trump er mest populær på grund af hans tidligere flytning af den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem, og fordi Trump trak USA ud af Iran-aftalen, som Netanyahu var stærk modstander af.
»Han gjorde det igen,« lød det fra Netanyahu efter Trumps melding om Golanhøjderne. »Det budskab, som præsident Trump sender til verden, er, at Amerika står sammen med Israel.«
Men Netanyahu er ikke den eneste, der kan bruge det politisk i sin valgkamp. Trump kan også. Fredag anklagede præsidenten Demokraterne for at være »antijødiske«.
Signalerne fra Trump er ikke til at tage fejl af: Hvis man vil have en stærk forsvarer af Israel, er det ham, man skal støtte ved det amerikanske præsidentvalg næste år.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
