Trump kan vinde vigtige republikanske stemmer ved midtvejsvalget med sin symbolpolitik og sin ordre om at ændre retten til statsborgerskab, som automatisk tildeles børn født i USA. Selv hvis hans ordre senere kendes i strid med forfatningen.
Med verbale angreb på en karavane med tusindvis af flygtninge på vej mod USA, udstationering af 5.200 ekstra soldater for at beskytte den sydlige grænse mod »invasionen« og et angreb på retten til at blive amerikansk statsborger, hvis man fødes i landet, sætter præsident Trump ny strøm til midtvejsvalget på tirsdag.
Trump er ikke i tvivl om, at vejen til at vinde stemmer er at gøre midtvejsvalget til et valg for eller imod en meget stram indvandringspolitik – ligesom ved præsidentvalget i 2016, hvor hans krav om en ny, streng indvandringspolitik og hans valgløfte om at bygge en mur på grænsen til Mexico for at holde illegale migranter ude af USA menes at være væsentlige grunde til Trumps sejr.
Ironisk nok er det stadig sådan, at Barack Obama deporterede langt flere illegale indvandrere hvert år i sine første seks år som præsident, end Donald Trump har gjort i sine snart første to år som præsident.
Omvendt er der ingen tvivl om, at Trump og Republikanerne i dag har større fokus end Demokraterne på at indføre strengere love for indvandring.
Ikke fordi Demokraterne er uenige i, at illegale indvandrere ikke bare skal have lov til at forcere USAs sydlige grænse. Men fordi de mener, at der allerede er rigeligt med grænsekontrol med tusindvis af grænsebetjente, elektronisk overvågning og et op til seks meter højt hegn langs 1.100 km af den 3.200 km lange grænse mod Mexico.
Trump og Republikanerne ønsker – i modsætning til Demokraterne – tillige at fjerne et lotteri, der giver folk fra særlige lande, herunder Danmark, mulighed for at få arbejdstilladelse i USA, og at stramme reglerne for familiesammenføring.
For Trump kan det blive en vindersag at gøre midtvejsvalget til et spørgsmål om, hvem der er hårdest over for illegal indvandring.
USA er bygget på indvandring, men målinger viser, at amerikanerne er trætte af ulovlig indvandring.
En måling fra Rasmussen Report har vist, at 72 procent af vælgerne ser illegal indvandring som et vigtigt emne ved midtvejsvalget.
Det vurderes, at der i dag er 11 mio. illegale indvandrere i USA, og historier om hårdkogte kriminelle indvandrerbander såsom MS13, der står bag blandt andet narkohandel, voldtægter og drab i USA, vækker store følelser.
Derfor er det oplagt for Trump at stille skarpt på flygtningekaravanen, der drog af sted fra Honduras for et par uger siden og nu er nået til det sydlige Mexico.
For der er stærke TV-billeder i flygtninge, som i tusindtal vandrer på mexicanske veje med kurs mod USA. Og når Trump beordrer tusindvis af ekstra soldater til grænsen, viser han handlekraft lige op til midtvejsvalget. Handlingen er her og nu dog mest symbolsk.
For det første ventes det at tage uger, inden karavanen når frem til grænsen, og der er tvivl om, hvorvidt den stoppes af mexicansk politi forinden. For det andet vil de rejsende i karavanen søge asyl i USA som forfulgte af kriminelle i deres hjemland.
Trump har uden dokumentation hævdet, at folk fra Mellemøsten opholder sig i karavanen. Han antydede dermed, at terrorister ville forsøge at snige sig ind i USA i læ af asylansøgerne.
Senere har han indrømmet, at han »ingen beviser« havde for sin påstand.
Tirsdag fyrede Trump endnu mere op under indvandringsdebatten.
Til mediet Axios sagde han, at han vil underskrive en præsidentiel ordre om at stoppe indfødsretten til statsborgerskab, som børn har, når er født af udlændinge på amerikansk jord.
Dette er ikke et nyt tema for Trump.
Allerede i 2015 beskrev Trump retten som en »magnet« for illegal indvandring.
Det er kendt, at der er udlændinge, herunder illegalt indvandrede, som spekulerer i reglen for at sikre deres børn en fremtid i USA.
Fænomenet er kendt som »fødselsturisme«, og modstandere af reglen kalder de nyfødte for »anker-babyer«.
Men Trumps melding er kontroversiel, da den 14. ændring i forfatningen automatisk giver enhver baby født på amerikansk jord amerikansk statsborgerskab.
Og de fleste juraeksperter vurderer, at det kræver en ændring af forfatningen at fjerne retten.
Men Trump hævder nu, at han kan ændre reglen med en præsidentiel ordre, uden at det kræver en forfatningsændring.
Hvis præsidenten tager det skridt, vil han helt sikkert blive udfordret ved domstolene.
Men selv hvis han taber ved domstolene, har han klart demonstreret, at Det Republikanske Parti er en garant for stramme indvandringslove, og at han personligt ikke vil lade sig stoppe af en regel, som han kalder »latterlig«.
Og det vil i hvert fald republikanske vælgere give ham ret i. En måling i 2015 viste, at to ud af tre af republikanerne i grænsestaten Texas gik ind for at fjerne reglen fra forfatningen.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
