Donald Trump erklærede søndag i sin første tale siden sin afgang fra Det Hvide Hus, at han overvejer at gå efter præsidentposten i 2024, at han har udelukket at danne et nyt parti, og at han vil jagte partifæller, som har angrebet hans »bevægelse«.
Dette vakte jubel blandt støtter på den republikanske CPAC-konference i Florida, hvor Donald Trump holdt sin tale og også brugte megen tid på at angribe præsident Joe Biden. Til gengæld blev de partifæller, der havde håbet, at han omsider ville lancere nye ideer og visioner for USA, slemt skuffede.