Verden i dag er så markant anderledes end for blot en måned siden – også for Trump, der op mod præsidentvalget red på en bølge af en historisk lav arbejdsløshed på 3,5 procent og en buldrende økonomi, som nu er kollapset og har ført til 22 millioner ansøgninger om understøttelse på fire uger.
Dermed har han mistet sit bedste kort – en stærk økonomi – til at blive genvalgt som præsident. Arbejdsløsheden vurderes nu at være 15 procent. Alligevel har Trump en mulighed for at vinde valget på økonomi, og dette hænger sammen med hans pres for at få åbnet USA og et særligt forhold bag de nye skræktal for ledighed.
For at forstå dette skal man blot sammenligne USA med Danmark og andre lande i Europa.
Når man sammenligner den dramatiske stigning i den amerikanske ledighed med situationen i flere europæiske lande, må man nemlig tage med i ligningen, at der også er tale om et politisk valg.
I Europa har en række lande indført hjælpepakker, der har gjort det attraktivt for private virksomheder at fastholde deres medarbejdere i stedet for bare at fyre dem. Rigtig mange har taget imod dette tilbud, og derfor er antallet af fyringer uden tvivl blevet holdt meget nede i flere europæiske lande i forhold til USA.
I Danmark har regeringen med sin økonomiske hjælpepakke således givet private virksomheder ramt af coronapandemien mulighed for at få 75 procent af deres ansattes løn betalt for at undgå fyringer. Tyskland og Frankrig har lignende ordninger.
Denne tilgang koster de europæiske lande gigantiske summer, men tanken bag er blandt andet, at økonomien og virksomhederne hurtigt kan komme i omdrejninger igen, når der på ny åbnes for erhvervslivet. For så skal virksomhederne ikke først ud og genansætte og bruge tid på at oplære nye medarbejdere.
Kassen er tom for mindre virksomheder
USA er mere udfordret på dette område.
For det første tog det lang tid for den amerikanske kongres at nå til enighed om den seneste hjælpepakke på 2.000 milliarder dollar. For det andet er hjælpen til virksomhederne slet ikke nær i samme størrelsesorden som i eksempelvis Danmark.
Torsdag kom det også frem, at kassen for nødlån til mindre virksomheder med 500 eller færre ansatte er løbet tør for penge, hvilket efterlader millioner af mindre virksomheder ude af stand til at ansøge om nødlån, mens kongressen kæmper for at blive enig om en ny økonomisk hjælpepakke.
Omvendt er det ikke usandsynligt, at mange af de amerikanske virksomheder, restauranter og cafeer, der hurtigt bare fyrede størstedelen af deres folk, også hurtigt vil begynde at hyre igen, når økonomien åbner på ny – altså dem, der ikke i mellemtiden er gået konkurs.
Hvis Trump kan nå at få skabt et lille opsving inden valget, kan han sælge sig på at være den bedste til at få økonomien tilbage på sporet.
Og dermed er vi tilbage ved Donald Trump og præsidentvalget.
For hvis Trump kan nå at få skabt et lille opsving i økonomien og faldende arbejdsløshed i forhold til det nuværende katastrofale niveau i løbet af det sidste par måneder op til valget 3. november, kan han sælge sig på at være den bedste til at få økonomien tilbage på sporet.
Af indlysende årsager vil hverken økonomien eller ledigheden buldre af sted igen allerede til efteråret. Tværtimod bevæger USA og resten af verden sig mod en årelang og dyb recession.
Men hvis Trump kan overbevise amerikanerne om, at det ikke var hans skyld – men en udefrakommende »kinesisk virus« – at økonomien kollapsede, og at han med sin håndtering af krisen ikke gjorde det værre, kan han muligvis have en formel til at vinde over sin modstander, Joe Biden.
Trump har ikke »uindskrænket magt«
Derfor presser Trump også for øjeblikket kraftigt på for at få genåbnet den amerikanske økonomi.
Han har satset hårdt på, at det skulle ske fra 1. maj, da tallene for coronasmitte og også kurven for dødstal begynder at bedres efter uger med nedlukning og social distancering.
Fra Trumps rådgivere lyder der dog fortsat advarende toner om, at det er for tidligt at åbne hele landet 1. maj, og præsidenten er også røget ind i det problem, at det slet ikke er ham, der bestemmer, om samfundet skal åbne op, selv om han selv har hævdet, at han har »uindskrænket magt«.
Ifølge forfatningen ligger ansvaret hos guvernørerne. Så ligesom det var guvernørerne, der beordrede nedlukning af alt fra skoler til restauranter i deres respektive stater, bliver det også guvernørerne, der bestemmer, hvornår de mener, at det er forsvarligt at genåbne.
Torsdag annoncerede Andrew Cuomo, guvernør for New York, at han udvider nedlukningen af storbyen med godt to uger og nu tidligst genåbner 15. maj.
Ingen ønsker dog at holde erhvervslivet og økonomien lukket ned længere end højest nødvendigt.
Men både guvernører, erhvervsbosser og sundhedseksperter er af den opfattelse, at folk ikke kan komme tilbage på arbejde, før at der er garanti for langt flere test for coronavirus og mere styr på situationen.
Men Trump synes at være mere utålmodig end de fleste andre.
Det piner ham naturligvis, at den amerikanske økonomi bløder.
Men derudover har han et valg, han gerne vil vinde til november.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
