En rigsretssag imod USAs 45. præsident, Donald Trump, vil med stor sikkerhed være en realitet inden jul.
Det står klart, efter at Nancy Pelosi torsdag meddelte, at Repræsentanternes Hus nu vil udforme en formel rigsretsanklage og tilføjede, at »præsidenten giver os intet andet valg«. Men udtalelsen sender også et signal om, hvor meget Demokraterne gambler.
Pelosi og hendes partifæller er således udmærket klar over, at absolut intet peger på, at en rigsretssag ender med en afsættelse af præsidenten.
For selv om Demokraterne med simpelt flertal i det demokratisk dominerede Repræsentanternes Hus er i stand til at rejse sagen med egne stemmer, vil Senatet, der agerer dommer i sagen, med næsten 100 procents sikkerhed afvise en afsættelse af præsidenten.
Det kræver nemlig to tredjedels flertal i Senatet – 67 ud af de 100 senatorer – at afsætte præsidenten, og 53 af senatorerne er republikanere. Ingen af dem har sagt, at de vil stemme for en afsættelse.
Men ifølge Pelosi er Trumps forseelser nu alt for alvorlige til, at man længere kan sidde dem overhørig. Selve demokratiet er ifølge hende på spil.
For Trumps »forseelser rammer lige i hjertet af vores forfatning«, eftersom han »forsøgte at korrumpere« næste års præsidentvalg ved at presse Ukraines præsident til at søsætte en efterforskning af en af Trumps politiske rivaler til præsidentposten, Joe Biden.
Hemmelig afstemning ville give andet resultat
Godt nok har der været spekulationer om, at Trump ville blive fundet skyldig i embedsmisbrug, hvis afstemningen i senatet var hemmelig.
Den republikanske strateg Mike Murphy har for nylig sagt, at en republikansk senator har fortalt ham, at 30 af hans kolleger ville stemme for en afsættelse, hvis afstemningen var hemmelig.
Den tidligere republikanske og Trump-kritiske senator, Jeff Flake, har overgået dette ved at sige, at 35 republikanske senatorer i givet fald ville stemme for afsættelse.
Men afstemningen er ikke hemmelig, og det synes usandsynligt at mere end måske en håndfuld – om nogen – republikanske senatorer vil stemme for en afsættelse ved en åben afstemning.
Flere senatorer har også betegnet hele sagen som en heksejagt af en folkevalgt præsident og har afvist, at der er ført bevis for, at Donald Trump har gjort noget så alvorligt, at det berettiger til en rigsretssag.
Dermed rejser spørgsmålet sig, hvorfor Demokraterne overhovedet går efter at rejse en sag, der synes tabt på forhånd?
Det er vigtigt at holde sig for øje, at Nancy Pelosi internt i partiet længe kæmpede imod at rejse en rigsretssag med den begrundelse, at den næppe ville kunne vindes i Senatet eller få bred opbakning i befolkningen.
Men netop det sidste er, hvad Demokraterne nu satser på.
De håber, at de med TV-transmitterede høringer i en rigsret vil overbevise vælgerne om, at Donald Trump er dybt korrupt, og at de derfor ikke endnu en gang kan stemme ham til magten.
Når dette er en kæmpe satsning, skyldes det, at Demokraterne skal overbevise vælgerne om, at dette – Trumps pres på Ukraines præsident for at efterforske Joe Biden og hans søn Hunter Biden – skulle være mere alvorligt end så meget andet.
Risikoen er, at sagen i vælgernes bevidsthed blot er endnu et punkt i en lang række af forstyrrende handlinger, som bare flyder sammen, og som i virkeligheden blot kendetegner Trumps præsidentskab og måde at regere på.
Flertal af vælgerne støtter rigsretssag
Inden det kom frem, at Trump havde presset Ukraines præsident for at få en efterforskning af Biden, var det i snit kun omkring 40 procent, der støttede en rigsretssag, mens godt 50 procent var imod.
Men efter at Ukraine-sagen begyndte at rulle, har støtten til en rigsretssag ligget på små 50 procent i snit, mens modstanden har ligget på omkring 45 procent.
Vælgerne er altså mere optaget af at få sat præsidenten for en rigsret end tidligere.
Det ændrer dog ikke ved, at det er andre emner, der optager vælgerne i valgkampen. Demokratiske vælgere er ifølge alle målinger mest optaget af at få et bedre sundhedsvæsen, mens de republikanske er mest optaget af, om økonomien går godt.
Og netop dette er Trumps stærkeste kort – USAs stærke økonomi og historisk lave arbejdsløshed – frem mod valget 3. november 2020.
Men før dette valg vil der efter alt at dømme blive afholdt en rigsretssag. Det bliver blot den tredje rigsretssag imod en amerikansk præsident. Den første var imod Andrew Johnson i 1868 og den anden imod Bill Clinton i 1999. Ingen præsident er nogensinde blevet afsat fra embedet i en rigsretssag.
Endnu er det ikke afklaret, præcis hvilke punkter den sandsynlige rigsretssag imod Trump vil omfatte. Men blandt de overvejede forseelser er embedsmisbrug, bestikkelse og at lægge hindringer i vejen for efterforskningen.
Og Trump? Han skriver på Twitter, at Demokraterne er »blevet skøre« og opfordrer til en »hurtig« og en »retfærdig« sag i Senatet, hvis Demokraterne vil rejse en rigsretssag.
»Så vores land kan komme tilbage til business.«
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
