Højrefløj som venstrefløj i USA hylder højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, som døde fredag aften, 87 år gammel, men hendes død er samtidig en bombe i den amerikanske valgkamp.
Kort efter nyheden om det demokratiske ikons død – hun stod som et forbillede for kvinders kamp for ligestilling – brød balladen løs om, hvorvidt det republikansk kontrollerede senat vil gå efter at at få godkendt hendes afløser allerede inden præsidentvalget 3. november.
Sætter gang i politisk drama
For Demokraterne vil det være en kæmpe provokation. Ikke blot fordi det vil flytte retten, der tager stilling til mange vigtige værdipolitiske sager som eksempelvis retten til abort, yderligere til højre.
Men også fordi Senatets republikanske flertalsleder, Mitch McConnell, i 2016 i ni måneder blokerede for, at daværende præsident Barack Obama kunne få godkendt en ny dommer efter tidligere højesteretsdommer Antonin Scalias død.
Mitch McConnell proklamerede allerede fredag aften, at han har tænkt sig at få en ny dommer godkendt i Senatet inden valget.
Intet i forfatningen hindrer dette. En afstemning kan ifølge reglerne ske, uanset hvor tæt man er på valgdagen.
Det åbne spørgsmål er dog, om det kan nås. For der er kun 45 dage til valget.
Den seneste, der blev nomineret og godkendt, var Brett Kavanaugh, og det tog samlet 89 dage, fra han blev indstillet af præsident Donald Trump, og til hans høring og endelige godkendelsesproces var overstået.
Men for Donald Trump vil det være en kæmpe sejr, hvis det på den måde lykkes for ham at få valgt endnu en højesteretsdommer for livstid – i så fald den tredje i bare én præsidentperiode.
Det er præsidenten, der indstiller nye dommere, som derefter blåstemples med simpelt flertal i Senatet.
Magtfuld institution
Reelt har højesteret mere magt end Kongressen, der af flere grunde har svært ved at komme igennem med nye love, mens højesteret altså tager den endelige afgørelse i en række af de værdipolitiske sager, som folk går mest op i.
Indtil Ruth Bader Ginsburgs død var fem af højesterets ni dommere udpegede af republikanske præsidenter, mens de sidste fire var udpegede af demokratisk præsidenter.
Men hvis Trump får valgt en mere, vil hele seks af dommerne være republikansk udpegede, og eftersom dommerne sidder for livstid, vil det kunne præge USA værdimæssigt i konservativ retning i en generation frem.
Demokraterne forsøgte fredag aften at påvirke Republikanerne ved at komme med en kraftigt moralsk appel.
For Ruth Bader Ginsburgs – der i flere omgange var syg af kræft – sidste ønske var, at hendes efterfølger skal udpeges af den næste præsident.
På den måde ville det være en afgørende del af præsidentvalgkampen, om vælgerne ville have en demokratisk eller republikansk udpeget ny højesteretsdommer.
Flip-flop fra McConnells side
Men Mitch McConnell vil det altså umiddelbart anderledes.
Han sagde i en pressemeddelelse fredag aften, at fordi Republikanerne vandt yderligere to sæder i Senatet ved Midtvejsvalget i 2018 – hvormed partiet nu har 53 af de 100 senatspladser – så er det for ham en bekræftelse af, at amerikanerne ønsker, at Senatet skal holde sit løfte til præsidenten og hans dagsorden.
Donald Trump offentliggjorde i sidste uge en revideret liste over sine emner til højesteretsdommere. På det tidspunkt var der ingen ledige pladser, men emnerne på listen ventes nu at blive kritisk gennemgået af pressen.
Præsident Trumps nye liste omfatter blandt andet to nuværende senatorer, Tom Cotton fra Arkansas og Ted Cruz fra Texas.
Trumps demokratiske modkandidat ved præsidentvalget, Joe Biden, har lovet, at han vil udpege den første kvindelige, sorte dommer til højesteret, hvis han får chancen.
Men han har hidtil afslået pres fra Trump om at offentliggøre sine favoritter. Presset for at offentliggøre emnerne vil dog kunne vokse yderligere nu, så amerikanerne kan se, hvem valget i givet fald står imellem.
For mange vælgere vil det være helt afgørende, hvordan de potentielle nye højesteretsdommere forholder sig til spørgsmål om abort og retten til at bære våben.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
