Analyse: Mueller kickstarter nyt krav om rigsretssag imod Trump

Med sine første og sidste ord i to år om sin kulegravning har den særlige undersøger Robert Mueller fået krav om rigsretssag til at blusse op på ny.

Robert Mueller afsluttede sine to år som særlig undersøger ved at oplæse en ti minutter lang erklæring. Og understregede at han ikke havde mere at tilføje, eftersom alt stod i hans rapport. REUTERS/Jim Bourg TPX IMAGES OF THE DAY JIM BOURG

Det var længe ventede ord, men umiddelbart lancerede den særlige undersøger Robert Mueller ikke nyt skyts imod præsident Donald Trump, da han onsdag talte om sin Ruslands-undersøgelse for første gang i to år.

Alligevel udlægger demokratiske præsidentkandidater på stribe hans ti minutter lange oplæsning af en erklæring som en klar henvisning til, at det nu er op til Kongressen at påbegynde procedurer, der kan føre frem til en rigsretssag. Hvorfor?