Analyse: Historisk rigsretssag mod Trump er en realitet. Derfor kan den også blive et historisk selvmål for Demokraterne

Som blot den tredje præsident nogensinde sættes Donald Trump for en rigsret. Efter en 11 timer lang og ophidset maratondebat i Repræsentanternes Hus vedtog underhuset natten til torsdag dansk tid at rejse en rigsretssag. Afstemningen adskilte sig næsten helt efter politisk parti og understregede dermed bitterheden i opgøret.

Først stemte 230 demokrater for at køre en rigsret imod Trump for at have begået embedsmisbrug. 197 republikanere stemte imod. Dernæst stemte 229 for også at køre en sag mod Trump for at have obstrueret Kongressens efterforskning. Her stemte 198 imod. Selv om et knebent flertal af amerikanerne ifølge målinger bakker op om en rigsretssag, så kan den for Demokraterne ende som et gigantisk selvmål.

Forklaringen ligger ikke mindst i ganske sigende samtaler med svingvælgere, der i 2012 stemte på Barack Obama, men som i 2016 skiftede til det republikanske parti, da de valgte at sætte deres kryds ved Donald Trump.

Nogle få svingstater ventes at afgøre det amerikanske præsidentvalg 3. november næste år, og da det med republikansk flertal i Senatet - der agerer dommer i rigsretssagen - er utænkeligt, at præsident Trump afsættes, bliver svingvælgernes holdninger afgørende for Trumps videre politiske liv, når de sætter deres kryds på valgdagen.

Og de er - som mediet Axios påpeger efter at have gennemført samtaler med fokusgupper af svingvælgere i tre svingstater - allerede dødtrætte af al rigsretsballaden og er lodret imod en rigsretssag.

Analysen fortsætter under billedet.

Dermed sender svingvælgerne også en klar advarsel til Demokraterne om, at deres rigsretssag kan give bagslag, alt imens sagen kan blive en plet på præsidentens arv.

Det seneste arrangement med en fokusgruppe af svingvælgere, som Axios har gennemført, blev afholdt i Saginaw County i delstaten Michigan i sidste uge.

Den to timer lange snak med gruppen i det vigtige valgdistrikt, der kan blive afgørende at vinde i 2020, omfattede ti vælgere, der gik fra at have stemt på Obama i 2012 til at stemme på Trump i 2016.

Når et område som Saginaw County er så vigtig, skyldes det, at Trump vandt det med kun én procent i 2016, mens Obama vandt det med næsten 12 procent i 2016.

Axios beskriver den dybdegående snak med de ti svingvælgere som faretruende for Demokraterne, da svingvælgerne sammenfattende anser en rigsretssag for »en distraktion fra de spørgsmål, der rent faktisk ville forbedre deres liv såsom at bevare sygesikring, at slå ned på ulovlig indvandring og at bevare job i USA«.

»Jeg tror, at hun spilder en masse (skatteborgeres) penge på at jage et spøgelse,« sagde Chad Y., en 43-årig Obama/Trump vælger om Demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

»De penge, hun bruger på det her, kunne gå til at hjælpe hjemløse eller til sundhedspleje.«

En anden Obama-Trump vælger, 73-årige Michael G., mente på samme måde, at Demokraterne fokuserer på det forkerte:

»I stedet for at arbejde på en politik og noget, der kan hjælpe folket, arbejder de bare for at bevare deres egen position.«

Axios påpeger også, at disse svingvælgere i modsætning til mange andre vælgere ikke er trætte af Trumps opstemthed og opførsel. De har ikke følelsen af, at tingene bør bringes tilbage til »det normale«, eftersom de ser Trump som »det nye normale«.

Dette blev bekræftet ved, at disse svingvælgere ikke har tillid til mediernes dækning af Trump, og at deres støtte til præsidenten vil vokse selv i tilfælde af økonomisk recession og en fuldtonet handelskrig med Kina. Derudover giver de Trump anerkendelse for, at de har fået bedre råd til sundhedspleje, da republikanernes skattelettelser har givet dem flere penge til at betale for receptpligtig medicin.

Axios påpeger, at resultatet af de dybdegående samtaler med fokusgruppen fra Michigan er på linje med mediets tidligere fokusgruppesamtaler med Obama/Trump vælgere i år.

Under tidligere samtaler har »svingvælgere« sagt, at de håbede, at Michelle Obama ville stille op som præsident, og flere har indikeret, at de ville stemme på Barack Obama, hvis han genopstillede og måtte tage en tredje periode.

»Men svingvælgere i vores fokusgrupper fra Ohio, Iowa og nu Michigan har afsløret en fælles foragt for en rigsretssag,« konkluderer Axios.

Oprindeligt var Trump ikke en rigsretssag værd

Derfor ramte Trump givetvis også en åre, da han allerede tirsdag – dagen før afstemningen – skrev et harmdirrende brev på seks sider til Nancy Pelosi, hvori han beskyldte Demokraternes rigsretssag for at være i »åben krig med amerikansk demokrati« og for at have bevæget sig ud i et »korstog« og for at være ansvarlig for et »kupforsøg«.

Han mente også, at dette »kupforsøg« ville »fejle«, når vælgerne stemmer ved næste års præsidentvalg.

»I har brugt tre år i streg i et forsøg på at omgøre det amerikanske folks vilje og at annullere deres stemmer. I betragter demokratiet som jeres fjende!« fortsatte Trump i brevet.

Nancy Pelosi kalder brevet for »sygt«. Men hun er givetvis også fuldt klar over, at det hele kan give bagslag for Demokraterne. Inden afstemningen havde hun ifølge CNN fortalt sine partifæller, at det var vigtigt på ingen måde at udvise skadefryd.

Pelosi ønskede oprindeligt heller ikke at åbne en rigsretssag, da hun frygtede, at det ville gøre Trump til en martyr.

Analysen fortsætter under billedet. 

Til Washington Post sagde hun i marts, at en rigsretssag kun ville give mening, hvis der fremlægges noget så »overbevisende og overvældende«, at Demokraterne og Republikanerne i fællesskab kan blive enige om, at præsidenten må afsættes. For ellers vil en rigsretssag »splitte landet«.

»Og han er bare ikke det værd,« sagde hun om Trump.

Pelosi havde dengang i virkeligheden blot taget bestik af den politiske situation og var pragmatisk i jagten på sit mål om at få fjernet Donald Trump som præsident. Hun ville i stedet for en rigsretssag få vælgerne til at stemme ham ud af Det Ovale Kontor uden at køre en rigsretssag til trods for, at venstrefløjen i det demokratiske parti pressede voldsomt på for at åbne en rigsret mod Trump.

Sporene fra sagen mod Clinton

Sporene fra rigsretssagen mod Bill Clinton skræmte tydeligvis dengang Nancy Pelosi og mange andre moderate i det demokratiske parti.

Da Republikanerne rejste en rigsretssag mod Clinton i 1999, nægtede Senatet ikke blot at afsætte ham, støtten til Demokraterne voksede markant. Et tegn på, at folket opfatter en rigsretssag som udemokratisk. Dette slog en række republikanske politikere også på under den ophidsede debat i Repræsentanternes Hus onsdag.

»Da Jesus på falsk vis blev beskyldt for forræderi, gav Pontius Pilatus Jesus muligheden for at forsvare sig imod sine anklagere. Under denne falske retssag gav Pontius Pilatus Jesus flere rettigheder, end Demokraterne har givet denne præsident i denne proces,«  lød det fra republikaneren Barry Loudermilk.

En anden angreb direkte Pelosis kovending.

»Pelosi sagde, at vi ikke skulle bevæge os ned ad denne vej, medmindre der var overbevisende, overvældende og tværpolitisk opbakning på grund af, hvor splittende det ville være,« sagde republikaneren Ross Spano og tilføjede:

»Hun havde på den måde ret. Det her er utroligt splittende og har sænket barren for, hvad fremtidige præsidenter må stå model til.«

Nancy Pelosis kovending blev udløst af flere ting.

»Så grusomme løgne af den radikale venstrefløj,« skrev Trump allerede ved optakten til onsdagens rigsretsdebat.

Først og fremmest afsløringen af at Trump i en telefonsamtale med Ukraines præsident, Volodymyr Selenskyj, pressede ham for at iværksætte en korruptionsundersøgelse af favoritten til at udfordre Trump ved næste års præsidentvalg, tidligere vicepræsident Joe Biden, og dennes søn, Hunter Biden, der har haft en bestyrelsespost i et ukrainsk energiselskab.

Dernæst at det ved høringer er blevet afdækket, at 391 mio. dollar i amerikansk militærbistand til Ukraine blev tilbageholdt - angiveligt i et forsøg på at presse Ukraines præsident til at annoncere undersøgelserne, hvormed Trump skadede USAs nationale sikkerhedsinteresser, mener Demokraterne.

Pelosi har også været presset af, at favoritterne i feltet af demokratiske præsidentkandidater en efter en har støttet en rigsretssag.

»Præsidenten giver os intet andet valg,« forklarede Pelosi sig for nylig, da hun meddelte, at Repræsentanternes Hus ville gå i gang med at udforme den formelle anklage.

Med de ord gjorde hun klart, at Demokraterne anser præsidentens embedsførsel som i så alvorlig strid med forfatningen, at de blev nødt til at forfølge en rigsret.

Velvidende at det republikansk dominerede Senat vil forhindre en afsættelse, eftersom hele to tredjedele - 67 ud af de 100 senatorer - må stemme for, før præsidenten fjernes fra posten. Og velvidende at det i sidste ende derfor alligevel vil blive op til vælgerne ved næste års præsidentvalg at tage beslutningen om, de fortsat ønsker Trump eller en anden i Det Hvide Hus.

Pelosi har været i politik så længe, at hun godt kender faren for, at vælgerne vil straffe hendes parti for at have rejst en rigsretssag. For frygten var oprindeligt grunden til, at hun til mere venstreorienterede partifællers frustration længe ikke ville gøre netop dette.

Men uagtet om det hele ender som et stort selvmål for Demokraterne, handler den nu rejste rigsretssag i dag om andet end, om Trump fuldfører sin første præsidentperiode, og om han måske får en periode mere i Det Hvide Hus. Det handler for Demokraterne om noget principielt. Om hvorvidt man bare kan se magtesløst til, mens præsidenten begår embedsmisbrug og ser stort på forfatningen, sådan som Demokraterne anklager ham for med sin ageren i Ukrainesagen.

Eller som demokraten John Lewis sagde under debatten i Repræsentanternes Hus forud for afstemningen:

»Vi bad ikke om dette. Dette er en trist dag. Det er ikke en glædens dag,« sagde John Lewis og påpegede, at det i generationer frem er vigtigt, at man trods alt med løftet hoved kan sige, at »man var på den rigtige side af historien«:

»Vores nation er baseret på princippet om, at vi ikke har konger. Vi har præsidenter. Og forfatningen er vores kompas. Når du ser noget, der ikke er rigtigt og ikke bare uretfærdigt, har du en moralsk forpligtelse til at sige fra og gøre noget ved det. Vores børn og deres børn vil spørge os: »Hvad gjorde du? Hvad sagde du?«

Rigsretssagen begynder som udgangspunkt i Senatet til januar. Men i nat skabte Pelosi tvivl om tidspunktet, da hun lod forstå, at hun måske ville vente med at oversende sagen til Senatet i et forsøg på først at få forhandlet betingelserne for retssagen i Senatet.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA