Barack Obama har ellers behørigt holdt sig fra at sende blot ét lille signal om, hvem han ser som den bedste til at udfordre Donald Trump ved præsidentvalget næste år.
Men den tidligere præsident vil ikke længere tie. Med venstredrejningen af sit parti og flere røde kandidater med i favoritfeltet synes han, at der nu er alt for meget på spil. Så Obama er kommet med en kontant advarsel op til en kritisk TV-debat mellem 10 af de demokratiske favoritter, der udspiller sig natten til torsdag dansk tid:
Under et arrangement for velhavende demokratiske donorer i Washington, D.C. advarede han forleden om, at de amerikanske vælgere ikke vil stemme en til magten, der vil ændre grundlæggende på indretningen af det amerikanske samfund.
»Den gennemsnitlige amerikaner mener ikke, at vi bør nedbryde systemet og genopbygge det,« sagde Obama.
»De vil bare ikke se skøre ting.«
Selv om Obama ikke nævnte navne, er der ingen tvivl om, hvad og hvem han sigter til: Nemlig to af favoritterne i det demokratiske præsidentfelt, senator Elizabeth Warren og senator Bernie Sanders, som begge ønsker at dreje Demokraterne markant til venstre.
Den gennemsnitlige amerikaner mener ikke, at vi bør nedbryde systemet og genopbygge det. De vil bare ikke se skøre ting.Barack Obama, tidligere præsident for USA
»Vi er også nødt til at være forankret i virkeligheden og det faktum, at vælgere, herunder de demokratiske og helt sikkert de uafhængige og de moderate republikanere, ikke er drevet af de samme synspunkter, som ses på venstreorienterede Twitter-feeds eller hos aktivistfløjen i vores parti,« fortsatte Obama.
Han signalerer dermed klart, at han ved, at valg vindes på midten og meget sjældent af folk ude på fløjene.
Obamas forudsigelse af, at en venstreorienteret demokrat som for eksempel Elizabeth Warren i modsætning til en moderat som for eksempel tidligere vicepræsident Joe Biden nemt vil tabe til Trump, er desuden blevet bekræftet af en måling i seks afgørende stater.
Og det billede ændrer sig ved, at Trump kan blive skadet af al balladen om en mulig rigsret.
Analysen fortsætter under billedet.
Obama advarer imod at lade sig »vildlede« af at tro, at vælgerne vil hoppe med på forslag, der bare er så »kontante som muligt«. Han tilføjede, at de fleste amerikanere mest er interesserede i at »forbedre« det eksisterende – ikke at få »revolutionerende« forandringer af samfundet.
Som eksempel på dette nævnte han to områder – indvandringspolitikken og sundhedsvæsenet – hvor netop Sanders og Warren er kommet med revolutionerende forslag.
Eksempelvis går Sanders og Warren begge ind for at ophæve, at det i dag er en strafferetlig forbrydelse uautoriseret at krydse grænsen gennem ørkenen fra Mexico ind i USA.
I stedet mener de, at det blot skal være en civilretlig overtrædelse. I et præsidentopgør mellem en af de to og Trump er der ingen tvivl om, at præsidenten vil bruge det som et bevis på, at en stemme på en af dem er en stemme på en slap indvandringspolitik.
Sanders og Warren ønsker også begge at erstatte det nuværende sundhedsvæsen, der bygger på private og arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, med et skatteyderbetalt system for alle amerikanere.
Siden den sidste TV-debat blandt de demokratiske præsidentkandidater har Warren fortalt, at hendes plan vil koste 20,5 trillioner dollar over et årti, og hun ikke mindst vil lade erhvervslivet og de rige betale. Blandt andet med højere skatter.
Dette ventes hun at komme under angreb for under den nye TV-debat fra moderate kandidater som tidligere vicepræsident Joe Biden og Pete Buttigieg, hvis planer bygger på mere moderate løsninger, nemlig forbedringer af Obamacare og valgfrihed mellem privat og offentlig sundhedsdækning.
Et »wildcard«
Trods Obamas angreb på den meget venstreorienterede linje, som Warren og Sanders står for, nævner han fortsat ikke, hvem han ellers håber på bliver kandidaten.
Så længe han kan slippe for en venstreorienteret og få en moderat med gode chancer for at vinde over Donald Trump, vil han i hvert fald indtil videre selv lade dem udkæmpe kampen om vælgernes gunst.
Joe Biden fisker ellers konstant efter at få offentlig opbakning fra Barack Obama, som han tjente som vicepræsident for i otte år.
Men selv om veteranen Joe Biden – han fylder 77 år i dag – fortsat indtager favoritrollen i nationale målinger, så buldrer partiets nye stjerne, den blot 37-årige Pete Buttigieg, frem i den første vigtige delstat, Iowa, der afholder primærvalg 3. februar. Her er den skarpe borgmester og krigsveteran, der taler otte sprog, nu favoritten.
Derudover overvejer New Yorks tidligere borgmester, verdens nienderigeste mand, Michael Bloomberg, at melde sig ind i kampen om at blive USAs næste præsident. Og han er et »wildcard«, der kan gøre valgkampen endnu mere uforudsigelig.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
