Anerkendelsen af Donald Trump er højere, end den nogensinde har været gennem hans præsidentskab, og efter at Kongressen endelig nåede til enighed om en økonomisk nødpakke på omkring 2.000 mia. dollar natten til onsdag, er der mulighed for, at støtten kan vokse yderligere.
En ny måling fra Gallup viser, at 60 procent i USA blåstempler Trumps håndtering af at bekæmpe coronavirussen, og at 49 procent overordnet anerkender hans arbejde som præsident. Andre målinger viser lignende resultater. I pressen har Trump ellers fået hård kritik for sin håndtering af krisen.
For præsidenten er undervejs kommet med en stribe faktuelt forkerte påstande, postulater og vildledende udtalelser, som har medvirket til, at USA er så uforberedt på sundhedskrisen, som det er tilfældet, og at USA mistede afgørende tid i forhold til at inddæmme og bremse hastigheden på udbredelsen af virussen, som nu eksploderer.
USA står ifølge WHO til at blive det næste epicenter for covid-19, og lige nu ekskalerer det så hurtigt i New York City, at byen frygter, at den kommer til at mangle 25.000 respiratorer og 85.000 sengepladser.
Allerede i januar advarede de amerikanske efterretningstjenester i klassificerede dokumenter Det Hvide Hus om den globale fare, som virussen udgjorde. Advarslerne er også kommet fra Trumps egne toprådgivere.
Mens Trump fastholdt, at coronavirussen ikke var farligere end en almindelig influenza, sagde hans egen epidemichef, Anthony Fauci, at »dødeligheden var flere gange højere end den sæsonbestemte influenza«.
Mens Trump sagde, at en vaccine ville være klar »meget snart«, vurderede Anthony Fauci, at det ville tage mindst et år til halvandet.
Mens Trump sagde, at »enhver, som ønsker en test, kan få en«, og at USA er det »mest forberedte land i verden«, var sandheden, at næsten ingen kunne få en test, da der stort set intet testudstyr var, fordi USA i modsætning til eksempelvis Sydkorea havde afvist at bruge WHOs opskrift på udstyret.
Mens Trump sagde, at virussen »mirakuløst« ville forsvinde, når det blev varmere, sagde WHO, at den nye coronavirus kunne »overføres i alle områder, herunder områder med varmt og fugtigt vejr«.
Mens Trump sagde, at han havde påberåbt sig en særlig lov fra æraen under Koreakrigen, som giver den føderale regering ret til at pålægge private virksomheder at producere nødvendigt kriseudstyr som ventilatorer, så havde han ikke pålagt nogen at producere noget som helst, selv om han sagde det.
Og mens Trump hævdede, at de største forsikringsselskaber selv ville dække for behandling af covid-19, havde de rent faktisk kun accepteret at teste for virussen uden at opkræve betaling.
Kovending og ny retorik
Så hvorfor høster præsidenten lige nu så stor anerkendelse?
Fordi han 11. marts skiftede retorik med en erkendelse af, at der vitterligt var problemer. To dage senere erklærede han nødretstilstand, og 16. marts opfordrede han folk til at undgå sammenkomster med over ti personer, og han opfordrede arbejdstagere og studerende til at blive hjemme, hvis det var muligt.
Siden da har hans administration holdt daglige pressebriefinger for at opdatere nationen om, hvad den føderale regering gør for at tackle situationen, og på de fleste briefinger har Trump personligt deltaget.
Også på de pressemøder er Trump kommet med vildledende udtalelser, men overordnet udtrykker amerikanerne stor tilfredshed med, at præsidenten endelig tog situationen mere alvorligt.
Ikke overraskende er det ifølge Gallup dog særligt republikanere, der anerkender hans håndtering af indsatsen. 94 procent af republikanerne udtrykker anerkendelse, mens det for uafhængige og demokrater er hhv. 60 procent og 27 procent.
Historisk set er amerikanerne altid rykket sammen om præsidenten i tider, hvor nationen har været truet.
Opbakningen kan vokse med den nye stimuluspakke, da den ud over hjælp til nødlidende virksomheder omfatter checks på op til 1.200 dollar for millioner af voksne skatteborgere og 500 dollar for børn.
Historisk set er amerikanerne – uanset parti – altid rykket sammen om præsidenten i tider, hvor nationen har været truet.
Anerkendelsen til enhver præsident fra Franklin Roosevelt til George W. Bush, der også var ude i nationale krisesituationer, steg med over ti procent.
Den største stigning på 35 procent oplevede Bush efter terrorangrebet på USA 11. september 2001.
Barack Obama oplevede en stigning i støtte på syv procent, efter amerikanske specialstyrker dræbte Osama bin Laden i maj 2011.
Men for Donald Trumps vedkommende er det langt fra sikkert, at hans øjeblikkelige store støtte vil give ham genvalg ved præsidentvalget til november.
Derudover kan meget nå at ske de næste syv måneder.
Og den største trussel mod Trumps præsidentskab er, at USA trods den nye nødpakke er på vej mod en gigantisk økonomisk krise og nu og her befinder sig i en eskalerende sundhedskrise, der kun lige er begyndt.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
