Analyse: Derfor eksploderer bittert opgør om rigsretssag, der i denne uge rykkede et stort skridt nærmere

En historisk rigsretssag mod USAs præsident, Donald Trump, kan blive en realitet allerede inden jul. Demokraterne mener, at de har »et overmål af beviser« for, at præsidenten har misbrugt sit embede.

Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efterforskningen af præsident Donald Trump, som Demokraternes majoritetsleder, Nancy Pelosi, iværksatte for en måned siden, rykker frem i et så hæsblæsende tempo, at en historisk rigsretssag kan blive en realitet allerede inden jul.

Kun to gange tidligere er en præsident stillet for en rigsret, og den tilspidsede situation har fået det i forvejen bitre opgør mellem Demokraterne og Republikanerne til at eksplodere. Demokraterne mener, at de ikke mindst de seneste dage har skaffet sig »et overmål af beviser« for, at præsidenten har misbrugt sit embede. Men hvad går beviserne ud på? Hvordan kom det dertil? Og hvad er Republikanernes modoffensiv?

Først og fremmest udspringer Demokraternes sag af en telefonsamtale, som Donald Trump havde med Ukraines præsident, Volodymyr Selenskyj, 25. juli.

Indholdet af samtalen blev først offentliggjort af Det Hvide Hus, efter at en whistleblower i en skriftlig klage havde advaret om, at præsidenten muligvis havde misbrugt sit embede.

Under samtalen pressede Trump på for, at hans ukrainske kollega skulle gøre ham »en tjeneste« – nemlig at iværksætte en korruptionsundersøgelse af tidligere vicepræsident Joe Biden og hans søn, Hunter Biden, der tidligere har haft en bestyrelsespost i det ukrainske energiselskab Burisma.

Ifølge Demokraterne misbrugte Trump dermed sit embede til at skaffe »smuds« på en politisk rival fra en fremmed magt. Joe Biden er en favorit til at blive Trumps udfordrer ved næste præsidentvalg.

Vidneudsagn bekræftede mistanke

I denne uge er flere højtstående embedsmænd – herunder USAs tidligere ambassadør i Ukraine Marie Yovanovitch og den nuværende fungerede USA-ambassadør i Ukraine, William B. Taylor jr. – blevet afhørt i Kongressen, og ikke mindst vidneudsagnet fra sidstnævnte bekræftede Demokraterne i deres værste mistanke.

William B. Taylor jr. oplæste en 15 siders erklæring, hvori han beskrev, hvordan Trump tilbageholdt amerikansk militærbistand for næsten 400 mio. dollar til Ukraine og afviste at holde et møde med Ukraines nye leder, Volodymyr Selenskyj, i Det Hvide Hus, før Selenskyj accepterede en efterforskning af Joe Biden og hans søn.

»Præsident Trump udtrykte i begyndelsen af ugen frustration over, at hans parti ikke i højere grad har beskyttet ham imod en mulig rigsret. «


Demokraterne mener, at det dokumenterer, at Trump som præsident satte egne personlige politiske interesser over USAs nationale sikkerhed, eftersom Ukraine for USA er en strategisk partner, der skal holde russisk aggression stangen. Ukraine har de sidste fem år været under væbnet angreb fra Vladimir Putins Rusland i den østlige del af landet.

Præsident Trump udtrykte i begyndelsen af ugen frustration over, at hans parti ikke i højere grad har beskyttet ham imod en mulig rigsret. Han har beskrevet sin samtale med den ukrainske præsident som »perfekt« og sammenlignende Demokraternes efterforskning med en »lynchning«.

Republikansk modoffensiv

Siden er der fra republikansk side sat en modoffensiv i gang, som gør det klart, hvilken kritisk fase spørgsmålet om en mulig rigsretssag er gået ind i.

For det første kastede en stor gruppe republikanske medlemmer af Kongressen sig forleden ud i en stærkt opsigtsvækkende protest. De brasede ind i høringslokalet og udskød dermed en høring i fire timer. De hævder, at høringerne er udemokratiske, da de foregår »bag lukkede døre i et forsøg på at omstyrte resultatet af et amerikansk præsidentvalg«, som en af de protesterende, Matt Gaetz, sagde.

For det andet kræver de, at whistlebloweren træder frem og afslører sin identitet, så man kan foretage »en vurdering af hans kilder og troværdighed«.

I begyndelsen ønskede Demokraterne også, at whistlebloweren blev afhørt. Men det gør de ikke mere. Dels mener de i dag, at indholdet af whistleblowerens klage til fulde er blevet bekræftet af de vidner, som de efterfølgende har afhørt. Dels frygter de, at personen – som ifølge flere amerikanske medier er en mandlig CIA-agent – vil blive intimideret, især af Donald Trump.

For præsidenten har allerede flere gange angrebet den ukendte person.

»Som enhver anden amerikaner fortjener jeg at møde min anklager, især når denne anklager, den såkaldte whistleblower, udlagde en perfekt samtale med en udenlandsk leder på en helt unøjagtig og svigagtig måde,« skrev Donald Trump på Twitter 29. september.

For det tredje er en undersøgelse, som Trumps justitsminister William Barr iværksatte i foråret, netop blevet løftet op til at være en strafferetslig efterforskning. Barr undersøgte, hvad der kickstartede Robert Muellers efterforskning af Ruslands involvering i præsidentvalget i 2016,

Demokraterne finder, at Trump og Barr på grov og usaglig vis politiserer Muellers efterforskning i et forsøg på at få skyts til at gå op imod Demokraternes efterforskning af Trumps embedsførelse og en mulig rigsretssag.

Et flertal i Repræsentanternes Hus kan rejse en rigsretssag, mens Senatet agerer dommer.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA