Det var en målrettet amerikansk præsident, Joe Biden, der sent torsdag dansk tid holdt en tale til nationen om den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan.
Biden frigjorde sig behændigt fra ansvaret for udviklingen i Afghanistan og hvad, der efterfølgende sker, samtidig med at han fremstillede den amerikanske indsats i et betydeligt bedre lys, end kritikerne ville gøre det.
Det var også nødvendigt. For Afghanistan risikerer med den amerikanske afgang en blodig borgerkrig, der vil give genlyd i hele verden. Og skylden vil blive rettet mod USA for at have forladt et land i kaos.
Budskabet fra Biden var derfor klart og tydeligt. Det er på tide, at USA forlader Afghanistan. Ja faktisk burde de amerikanske soldater for længst have været ude.
Og USA har intet ansvar for det, der kan komme til at ske efterfølgende i landet: Borgerkrig, blodsudgydelser og risikoen for, at den ekstremt militante islamistiske gruppe, Taleban, igen kommer til at herske over størstedelen af Afghanistan.
Konsekvenserne for afghanske kvinder, minoriteter og folk, der ikke følger Koranen til punkt og prikke, er afghanernes eget ansvar – ikke USAs, som præsidenten sagde. Han gjorde dermed op med tanken om, at USA skulle svigte Afghanistans ambitioner om at blive et helt, demokratisk og frit land.
Afghanistan synker hen i dyb mørke
»Afghanistan bliver aldrig et samlet land,« sagde Biden og tilføjede, at det i »tusind år« aldrig har været ét land.
Præsidenten undlod ikke at gøre opmærksom på, at han de sidste måske 10-15 år har været modstander af USAs fortsatte tilstedeværelse i Afghanistan, også da han var vicepræsident under Barack Obama.
Biden mener, at USAs oprindelige mål med invasionen i slutningen af 2001 var det, man skulle have holdt fast i: At fjerne terrorbevægelsen Al Qaeda fra Afghanistan og sætte dens lederskab – særligt Osama bin Laden – ud af spil. Sidstnævnte fik de amerikanske styrker først held med at dræbe i 2011. Men så kunne man ifølge præsidenten også godt have rejst hjem igen.
Den anden del af Afghanistan-missionen, som først kom til senere: At bygge en ny nation op med demokrati og frihed, var ifølge Biden en illusion og en utopi. Han gik skridtet fuldt ud og påstod mod bedre vidende, at det heller aldrig har været meningen. Underforstået: Ikke hvis han havde haft noget at skulle have sagt.
Bidens tale kommer på et afgørende tidspunkt. For præsidenten ved udmærket godt, at han i løbet af kort tid står over for en anden brutal sandhed. At en lang række af de mennesker, som amerikanerne har støttet og forsøgt at holde oven vande, risikerer at blive fjernet fra deres poster og erstattet af Taleban.
Dermed vil Afghanistan være tilbage ved udgangspunktet efter 11. september med et land, der styres af Taleban og med en befolkning, som for en stor dels vedkommende må leve i frygt for, hvad næste dag bringer.
Det moralske USA
Spørgsmålet for Biden er naturligvis, hvordan USA kan slippe ud af det morads – moralsk. For med afgangen fra Afghanistan nu senest i slutningen af august, og med kun 650 soldater tilbage i landet for at forsvare den amerikanske ambassade, så vil der rejse sig et internationalt protestskrig, når Taleban sætter sig på hele landet.
Og når »opgøret« og jagten på USAs samarbejdspartnere går ind, så stiger presset på USA til at gøre noget igen. Biden vil så stå med et ubehageligt valg – enten at fastholde at USA intet ansvar bærer for udviklingen, eller at sende tropper ind igen.
For at illustrere Bidens dilemma, så har præsidenten besluttet at redde tusindvis af afghanere, der har arbejdet for USA i de sidste tyve år, ved at flyve dem til et tredjeland, hvor de skal afvente asylbehandlingen for at komme videre til USA.
Det er selvfølgelig en god handling fra et land, der i tyve år har været besættelsesmagt i Afghanistan og haft mange samarbejdspartnere.
Men dermed signalerer USA også, at det kan være dødsensfarligt at blive tilbage, bare man er mistænkt for at have samarbejdet med amerikanerne. Og det giver andre afghanere anledning til at stille et enkelt spørgsmål. Hvorfor ikke også mig? Og så kan der – som Biden selv var inde på – sættes en lavine af asylansøgninger i gang og vel at mærke fra den mest veluddannede del af befolkningen.
Det vil resterne af den afghanske regering, der kæmper mod Taleban, næppe synes er en god idé. Det vil skubbe yderligere til det kaos, der hersker i landet i forvejen.
De kommende måneder vil sætte USA under stærkt pres internationalt og også i selve USA. Amerikanerne er krigstrætte og støtter, at soldaterne hentes hjem. Men hvis det bliver de lange knives nat i Afghanistan, så vil debatten blusse op igen, og så er det ikke sikkert, at Biden kan vaske fortiden af sig en gang til.
Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent
