Miraklet i Afghanistan udeblev. Og få troede i virkeligheden på det. Nu risikerer Vesten at tabe alt på gulvet

20 års krig i Afghanistan nærmer sig sin afslutning med en offensiv fra Taleban og muligheden for, at ekstreme bevægelser som Al Qaeda vender tilbage, og Islamisk Stat får et helt nyt fodfæste. Spørgsmålet rejser sig nu: Var det hele forgæves?

Den ekstreme islamiske bevægelse Taleban marcherer mod den afghanske hovedstad, Kabul.

De regeringssoldater, der står i vejen for de kjortelklædte kæmpere, bliver mejet ned.