Det var ventet med spænding, hvordan Joe Biden på Demokraternes konvent ville sælge sig som et bedre valg for USA end præsident Donald Trump – konventet blev som følge af coronaepidemien det første virtuelle nogensinde og foregik helt uden publikum, fest, balloner og konfetti.
Efter fire aftener med demokratiske koryfæer, der ensomt talte til kameraerne på nationalt TV, og den afsluttende nomineringstale fra præsidentkandidat Joe Biden torsdag aften amerikansk tid står det nu klart, hvad Bidens og Demokraternes strategi var og er.
Joe Biden åbnede sin tale med at acceptere den demokratiske nominering til præsident og med en bredside mod præsident Trump, idet Biden sagde, at »den nuværende præsident har ladet Amerika falde hen i et mørke alt for længe«.
»For meget vrede,« sagde Biden: »For meget frygt. For meget splittelse.«
På den måde føltes det umiddelbart som en fortsættelse af de forrige dages konvent, hvor det demokratiske kavaleri havde gjort alt for at begå karaktermord på Donald Trump ved at beskrive ham som en ondskabsfuld, ignorant og inkompetent leder, der splitter befolkningen. Alt imens Joe Biden blev portrætteret som empatisk, pligtopfyldende, seriøs, erfaren og en kærlig familiefar.
Tidligere førstedame Michelle Obama lagde på førstedagen, mandag, ud med at beskrive Donald Trump som en mand »fuldstændig uden empati«, der »ikke er i stand til at møde dette øjeblik«.
Tidligere præsident Bill Clinton fulgte op tirsdag og klandrede Donald Trump for at have gjort Det Ovale Værelse til et kaotisk »stormcenter« i stedet for et »kommandocenter« og klandrede præsidenten for blot at »bebrejde, mobbe og nedgøre«.
Tidligere præsident Barack Obama overtog stafetten onsdag, og han konkluderede, at Donald Trump »ingen interesse har i at behandle præsidentskabet som andet end endnu et realityshow, som han kan bruge til at opnå den opmærksomhed, han trygler om«.
Torsdag aften holdt Joe Biden sig så ikke tilbage, og han var langt mere krigerisk over for Donald Trump end ventet.
Politiske iagttagere har sat spørgsmålstegn ved, hvor fornuftig denne strategi er, og har slået på, at den i hvert fald ikke kan stå alene: Man kan ikke vinde et præsidentvalg ved kun at kritisere sin modstander – man må også selv have visioner.
Joe Bidens tale viste sig dog også at være fokuseret på ikke mindst jobskabelse – et helt afgørende tema i valgkampen – og at få ført USA ud af den dybe krise, som landet er havnet i.
Biden kritiserede flere gange præsident Trump skarpt for at bruge dette til at beskrive, hvordan han ville være et diametralt modstykke til den nuværende præsident.
Han trak stigende arbejdsløshedstal frem og talte om lukning af små virksomheder for at bruge dette som en anklage mod Donald Trump og hans håndtering af coronapandemien og økonomien.
Joe Biden angreb også Donald Trump for at have indført skattelettelser for de rigeste, og han klandrede præsidenten for, at færre amerikanere nu har sundhedsforsikringer.
»Vi får aldrig vores liv tilbage, før vi får håndteret dette,« sagde Biden med henvisning til pandemien.
»Præsidenten fortæller fortsat, at virussen vil forsvinde. Han venter stadig på et mirakel. Jeg har nyt til ham: Intet mirakel kommer.«
Ifølge Biden drejer valget sig på grund af Trumps embedsførelse om »landets sjæl«:
»Karakter er på stemmesedlen. Medfølelse er på stemmesedlen. Anstændighed, videnskab, demokrati. Det er alt sammen på stemmesedlen.«
Trods dystre beskrivelser af den nuværende situation var Joe Bidens tale på mange måder præget af håb og fokus på at skabe en lysere fremtid for amerikanerne.
»Muligheder« er således Bidens nye slagord. For at skabe »muligheder« er, hvad USA handler om, sagde han.
Joe Biden gav et løfte til amerikanerne – at han, såfremt han blev præsident, som det første ville »håndtere« coronavirussen, så USA kan komme økonomisk på fode.
Han forsikrede også, at han også vil arbejde for dem, der ikke har stemt på ham. Og han slog i det hele taget på, at han ville arbejde for at samle – ikke splitte, sådan som han mener, at Donald Trump gør det.
Joe Biden gentog, at det var synet af nynazister, der marcherede i Charlottesville i Virginia i sommeren 2017, og Donald Trumps svar på dette, der fik ham til for tredje gang at jagte præsidentposten.
»Det var et wakeupcall for os som land. Og for mig en opfordring til handling,« forklarede Biden.
»Min far lærte os, at det at tie var at være medskyldig. Jeg kan aldrig forblive tavs eller medskyldig.«
I 2007 vandt Barack Obama præsidentvalget på et slagord om håb. Og det er tydeligt, at hans vicepræsident gennem otte år, Joe Biden, forsøger at gentage sin læremesters svendestykke.
»Kærlighed er mere magtfuldt end had. Håb er mere magtfuldt end frygt. Og lyset er mere kraftfuldt end mørket,« sagde Biden.
»Dette er vores øjeblik. Dette er vores mission.«
Denne mission får Donald Trump og Republikanerne til gengæld masser af muligheder for at udfordre under Republikanernes konvent fra mandag til torsdag i næste uge.
Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA
